Prøv avisen

Kemi er hele fundamentet for vores livsførelse

"Kemien skaber ikke bare nye fordele, men kan også rydde op efter de ulemper, der følger med," skriver dagens kronikør. Foto: .

Talemåden der er god kemi imellem dem tager de fleste næppe bogstaveligt. Men som kemiker gør man, for al kommunikation mellem os mennesker styres ikke kun af lys- og lydimpulser, men også af hele den kemiske efterbehandling, der påvirker alle vores sanser

UNESCO HAR BESLUTTET, at 2011 skal være kemiens år og udgøre en verdensomspændende fejring af kemiens bedrifter og bidrag til menneskeheden.

Formålet er at styrke offentlighedens forståelse af kemiens betydning for verden og at tilskynde til interesse for kemi blandt unge og skabe begejstring for kemiens kreative fremtid (min oversættelse).

LÆS OGSÅ: Stort dansk bidrag til Nobelpris i kemi

Unescos valg er særdeles rettidigt, for behovet for en større forståelse af kemi er påtrængende: Menneskeheden har næppe tidligere været så afhængig af naturvidenskabens udvikling som i dag, og kemien, samt den beslægtede molekylærbiologi, er de centrale områder i denne hæsblæsende udvikling.

Mennesker lever af at indtage vand, ilt, organisk materiale (fedt, protein, kulhydrat) og en række mindre kemiske stoffer, herunder mineraler, for at vokse, opretholde og reproducere sig. Ilten omkring os bruger vi til at forbrænde organisk materiale, altså molekyler fra planter og dyr, som vi spiser. Alt sammen, så vi kan udnytte energien og de kemiske byggesten til at opretholde vores egen eksistens.

Ved hjælp af respiration og fotosyntese har vi del i en pagt med naturen om, at vi bruger dens molekyler og giver forbrændingsprodukterne, for eksempel kuldioxid, tilbage. I denne pagt indgår planterne og dyrene sammen som en slags yin og yang i udvekslingen af stof og energi med hinanden, til fælles bedste.

Mennesket er kreativt og ændrer sine omgivelser med denne kreativitet, og det er det, der adskiller os fra andre dyr: Vi opbygger ikke bare vore egne organismer, men også vore samfund, og vi kan omdanne naturen omkring os. Vi designer forbrændingsmotorer og fabrikker, uddrager materialer og energi fra jorden og udvikler ny medicin og bedre fødevarer, alt sammen efter de helt samme principper, som vi selv styres af: Kemiens få, universelle grundlove.

Med menneskets enorme, socialt fokuserede skaberkraft opstår ikke bare en række fantastiske gaver, men også problemer og farer: Kemien holder os varme om vinteren og skaber lys i mørket. Plastic og keramik har revolutioneret vores brug af materialer. Penicillin og vacciner har udryddet nogle af de værste epidemier, vore forfædre er døde af, men andre trusler opstår fra mikroorganismernes evige stormløb mod menneskets immunforsvar, både vores organismes og samfundets.

SIMPLE MOLEKYLER som for eksempel cis-platin har gjort visse tidligere hærgende kræftformer næsten fuldstændigt helbredelige, men nye kræftformer opstår. Vores indsigt i de næringsstoffer, vi har brug for, ikke mindst vitaminer og mineraler, har reduceret antallet af katastrofale fejlernæringssygdomme.

Men samtidig har uvished om nye stoffer skabt tilsvarende store tragedier, som man for eksempel så det med thalidomidbørnene i 1960erne. Kemien er en evig og gavmild ven, et nødvendigt onde og vores værste fjende: Det handler om, hvordan den bruges.

Jo ældre vi bliver som følge af kemiens sejre, desto flere nye udfordringer opstår, som svækker samfundenes økonomiske bæredygtighed, hvis den ældre befolkning lever længere uden at forblive produktiv. Demens, eksempelvis i form af Alzheimers sygdom, er derfor en af verdens største udfordringer, da den forhindrer en simpel skalering af det produktive liv, men processen er på ingen måde forstået og kan kun udskydes i måneder eller få år.

Et andet centralt problem er miljømæssig bæredygtighed, som også er styret af kemi: Når vi øger vores livskvalitet med asfaltveje, plasticlegetøj, medicin, varme og elektricitet, skaber vi også affaldsprodukter, og selvom alting i universet i princippet kan omdannes til andre ting, så kender vi ikke opskrifterne, der kan omdanne alt vores affald til ufarlige materialer, der kan genbruges. Affaldsprodukter og mangel på essentielle ressourcer kan skabe enorme problemer, hvis kemien ikke når at finde løsninger.

Umiddelbart ser det dog fornuftigt ud: De sanitære forhold i byerne, vores levetid og den materielle livskvalitet er blevet forbedret markant de sidste få generationer. Kemien skaber ikke bare nye fordele, men kan også rydde op efter de ulemper, der følger med.

Men i lyset af, at mange ressourcer er knappe, og menneskeheden stadig vokser kraftigt, kan vi ikke hvile på laurbærrene. Bæredygtighed kan kun sikres ved hjælp fra den selvsamme kemi, som udbreder vore livsaktiviteter og er grundvilkåret for vores eksistens.

Talemåden der er god kemi imellem dem tager de fleste næppe bogstaveligt. Men som kemiker gør man, for al kommunikation mellem os styres ikke kun af lys- og lydimpulser, men også af hele den kemiske efterbehandling, der fortolker de mange signaler. Feromoner i sved er centrale i den kommunikative kemi og vælger måske for os, langt før vi er bevidste om det. Kamp-hormoner som adrenalin og signalstoffer i hjernen påvirker, hvordan vi sanser, husker, tænker og føler.

DERTIL KOMMER SELVFØLGELIG de mandlige og kvindelige kønshormoner, testosteron og østrogen:

Disse to så uskyldigt udseende molekyler er af afgørende betydning for vores kultur og danner efter sigende basis ikke bare for yngelplejeinstinkter, mandehørm og organisationstalent, men også for utallige gengivelser af den sagnomspundne kærlighed i kunsten. Og så er kemien sat lidt på spidsen, for den udstikker naturligvis kun rammerne, det genetiske potentiale, grundvilkårene for vores udfoldelse, og der er gudskelov masser af plads til fri vilje og dermed ansvarlighed.

Og hvad med den psykiske livskvalitet er det noget, kemien blander sig i? Ja, bestemt: Der sælges depressionsmedicin og udskrives depressionspiller som aldrig før, og nye typer adfærdsregulerende kemikalier fremkommer ubønhørligt.

Hvert år, når Det internationale Antidopingagentur skal overveje forbud mod nye dopingmetoder og stoffer, er der behov for en konference for at klarlægge alt det nye siden sidst: Også kampen mod adfærds- og præstationsfremmende kemi er et evigt kapløb, og i fremtiden vil der opstå nye industrier og kulturer med udgangspunkt i denne kemi. Denne udvikling rejser enorme etiske spørgsmål, som vi allerede nu bør stille.

Hele dette kemiske virvar findes naturligvis uagtet vores mening om det. Også selvom nogle måtte prøve at reducere køn til en social konstruktion, hvilket ikke bare er udtryk for misforstået egalitarisme, men desværre også for en fremstormende, relativerende, virkelighedsfornægtende tendens, som ikke er ulig den fanatisme, man ser i den amerikanske debat om intelligent design, hvori naturens grundbetingelser benægtes kategorisk.

Sagen er, at kemien er hele fundamentet for vores livsførelse. Nogle lever i tryg forvisning om, at den klarer ærterne, andre bruger den aktivt, og atter andre udforsker indgående dens altid fascinerende og evigt ydmyghedskrævende konsekvenser.

Og så er der dem, der ikke bare ignorerer kemien, men mener, at den slet ikke findes. Hvis vi skal fortsætte med at fungere godt som samfund, som livsform, som kreative kræfter i balance med os selv og naturen, så skal vi være flere, der lever for at fremme den gode kemi. Og det er lige præcis det, kemiåret 2011 handler om. (Se mere på http://www.kemi2011.dk/ eller http://www.chemistry2011.org/)

Kasper Planeta Kepp er ph.d. og lektor på DTU Kemi, ung eliteforsker 2008 og forsker i teoretisk kemi og har blandt andet fungeret som konsulent for Det internationale Antidopingagentur (WADA).