I den kommende gymnasiereform er det vigtigt, at geografifaget får en fremtrædende position. Mange vil måske mene, at de generationer af unge, som starter på uddannelse i gymnasiet og andre ungdomsuddanelser, kender verden, fordi de rejser mere og mere, og surfer mere og mere på nettet.
De unge føler uden tvivl, at mange globale spørgsmål er nærværende for dem så som drivhuseffekt, international handel, fattigdom samt krig og terror. Men den nemme tilgang til informationer fører næppe alene til en voksende viden om verdens forskelligartede natur, samfund og kultur. Ja, vi vil endda hævde, at det voldsomme bombardement med information, indtryk og underholdning forøger behovet for, at unge tilegner sig solid geografisk viden om verden.
Det er nødvendigt at tilegne sig faglige værktøjer til at håndtere presset af informationer og oplevelser. Hvis fremtidens befolkning i Danmark skal kunne handle og deltage i internationale relationer, er det indlysende, at behovet for egentligt viden om verden vokser.
Et af geografifagets vigtigste bidrag til forståelse af den verden, vi lever i, knytter sig til begrebet omverdensforståelse. Det er uhyre vanskeligt, hvis ikke umuligt, at begå sig i verden uden en viden om sin omverden. Dette gælder både på mikroniveau (f.eks. knyttet til at kunne orientere sig lokalt) og på makroniveau (f.eks.. knyttet til at kunne skelne og sortere i informationer om konflikter i forskellige regioner af verden).
Mennesker er lettere at manipulere med, hvis de ikke har et basalt kendskab til klodens geografi. Geografer har en viden om, hvordan rumlige forskelle produceres, og hvilke konsekvenser disse forskelle har for mennesker, både økonomisk, økologisk og politisk. Geografi handler altså om viden om steder og disse steders indbyrdes relationer, men også om hvorledes denne viden produceres, udtrykkes og anvendes.
Geografien gør det muligt at forstå, at meget af det, som sker i vores dagligliv, i stigende grad påvirkes af begivenheder uden for vores »lokale verden«. Når Disney og McDonalds aftaler fælles marketing af Tarzan-figuren, så spiller det en stor rolle, også for danske unge. Når kommunikations- og transportteknologien i stigende grad tillader virksomheder at udvælge optimale lokaliseringer (set fra deres synspunkt), så må lokale mennesker frygte for deres job og regeringer bekymre sig om, hvad de kan og ikke kan kontrollere inden for egne grænser. Når forureningen ikke bekymrer sig om nationale grænser, stiger interessen for, hvad nabolande gør med deres affald, og når EU tilføjer en ny geografisk dimension til vores politiske liv, begynder folk at diskutere, hvor regering og magt er lokaliseret.
Geografien beskæftiger sig altså ikke alene med at opnå specialiseret viden om bestemte steder, og hvorledes disse er forbundet regionalt og globalt, men også med hvorledes relationerne mellem vores lokale liv og det globale niveau kan beskrives og forstås.
I en globaliseret tidsalder må de unge være i stand til at udvikle deres geografiske verdensbilleder. Dette er ikke kun et spørgsmål om almendannelse. Det er også kompetencer, som er helt afgørende for at kunne studere videre. Omverdensforståelse er også en fundamental forudsætning for at kunne udføre erhvervsfunktioner i erhvervslivet og den offentlige sektor, hvor internationale relationer er blevet en del af hverdagen.
Dette er også en erkendelse, de amerikanske myndigheder er nået frem til. I begyndelsen af 1990'erne blev myndighederne i USA klar over, at amerikanernes viden om verden var alt for dårlig. Et reformprogram blev derfor gennemført, hvilket medførte, at geografifaget blev styrket på alle niveauer i uddannelsessystemet. I den forbindelse blev der defineret en række geografiske kernekompetencer (en »National Geography Standard«). Ifølge denne standard bør en geografisk informeret person bl.a. kende og forstå:
1. Hvordan kort og andre geografiske repræsentationer, værktøjer og teknikker kan bruges til at indsamle og producere viden fra et rumligt perspektiv.
2. Hvordan og med hvilke konsekvenser mentale kort organiserer information om mennesker, steder og omgivelser.
3. At mennesker skaber regioner for at fortolke en kompleks verden.
4. Hvordan kultur og erfaring påvirker menneskers opfattelse af steder og regioner.
5. De fysiske processer, der skaber mønstrene på jordens overflade og fordelingen af økosystemer på jorden.
6. Fordeling og karakteren af befolkningens kulturelle mosaik i forskellige rumlige skalaer.
7. Mønstre og netværk i den globale økonomiske og kulturelle afhængighed.
8. Hvordan kræfter knyttet til samarbejde og konflikter mellem mennesker påvirker opdelingen og kontrollen over jordens overflade.
9. Hvordan menneskelig handling omformer de fysiske omgivelser.
10. Hvordan fysiske systemer påvirker menneskelige systemer.
11. Ændringerne i mening, brug, fordeling og vigtighed af ressourcer.
12. Hvordan geografi kan anvendes til at fortolke historien, nutiden og planlægge for fremtiden.
Vi gengiver punkterne, fordi de på bemærkelsesværdig vis understreger de kompetencer, som i dag indgår i bekendtgørelsen for geografi i gymnasiet i Danmark og som bør fastholdes og styrkes. I de aktuelle planer for det fremtidige danske gymnasium kan vi kun støtte intentionerne om at styrke tværfaglighed, projektarbejde og faglig fordybelse, men geografien bør styrkes for at forbedre elevernes omverdensforståelse og derved styrke elevernes generelle studieforberedelse. Både som kulturfag (mobilitet, verdensbilleder, migration) og som faget, der giver konkret viden om de vitale sammenhænge mellem natur, samfund og kultur i en globaliseret verden, bør geografi indgå på grundforløbet, som fællesfag, og indgå i studieretningerne. På basis af den grundlæggende tilegnelse af redskaber til udvikling af omverdensforståelse, giver faget gode muligheder for at indgå i forløb med faglig fordybelse og specialisering.
Inden for naturvidenskaben tilbyder geografi et vindue, som gør det nemmere at nærme sig og se relevans af matematik, fysik, kemi og biologi. Hvis vi igen skal kunne gøre det attraktivt at søge naturvidenskabelige uddannelser på universitetet, må eleverne i gymnasiet tilegne sig en naturvidenskabelig viden, der også har en praktisk og anvendelsesmæssig orientering. Ligesom naturvidenskaben må forholde sig refleksivt til sin egen udvikling af viden og konsekvenserne af denne viden. Når geografi ser på udvikling af viden og teknologi i praksis og samspillet mellem miljø og samfund er det et bidrag til en nødvendig udvikling af de naturvidenskabelige uddannelser.
Inden for samfundsvidenskab indgår geografi i et vitalt samspil med især samfundsfag. Her bidrager geografi med sin globale synsvinkel, sin opmærksomhed om samfundets rumlige organisering og samspillet mellem samfund og miljø og sin vægt på at forstå verden i dens konkrete forskellighed. Til humaniora tilføjer geografi rumdimensionen i samspil med historiefagets tidsdimension, og den konkrete interesse for viden om verden i dens forskellighed passer godt til sprogfagenes interesse for kulturer og sprog, således som de er forankret i tid og rum. Geografis analyser af forskellige verdensbilleder, og hvordan de bruges, hænger ligeledes sammen med studier i litteratur og kommunikation.
Verden trænger sig på i de unges hverdag, men problemet er, hvordan den opleves uden geografisk bag-grundsviden? Det er nødvendigt at kunne udvikle struktureret viden om verden, herunder forståelse af globale sammenhænge og internationale relationer. For fremtidens unge er det afgørende at kunne udvikle deres viden om verden på måder, der anerkender, at der findes forskellige forståelser af verden. Og vi bliver nødt til at forudsætte, at fremtidens studerende på universitetet kender verden på måder, som gør det muligt for dem at se bagom påtrængende informationer og oplevelser på tv, internet og rejser. Fremtidens studerende må have egentlig viden om verden.
Keld Buciek og Jørgen Ole Bærenholdt er begge lektorer i geografi ved Roskilde Universitetscenter