Prøv avisen
Kronik

Kender du historien om de arabiske jøder?

Hvert år mindes Israel de mere end 850.000 jøder, som blev forfulgt og fordrevet fra en række arabiske lande op gennem det 20. århundrede. Historien er en vigtig, men ofte overset del af det jødiske folks historie, som fortsat bør huskes og fortælles

I ISRAEL HAR MAN gennem året mange dage, hvor man mindes historiens gang. I slutningen af november har man også en officiel dag, hvor man mindes de mange frygtelige begivenheder, der ramte mere end 850.000 jøder, som blev fordrevet fra de arabiske lande og Iran gennem det 20. århundrede.

Denne særlige mindedag sætter fokus på den tragedie, der ramte mange mennesker, som blev tvunget til at forlade deres hjem gennem århundreder, alene fordi man var jøde. Mange mennesker mistede deres ejendele, mens mange også blev udsat for vold og forfølgelse.

Historien om de mange arabiske jøder, der blev fordrevet fra deres hjem, er en vigtig del af det jødiske folks historie. Det påvirkede staten Israels historie, mens det samtidigt markant ændrede den demografiske sammensætning i både Mellemøsen og Nordafrika. Det er en historie, der bør huskes og fortælles.

NY FORSKNING VISER, at der i alt boede mere end 850.000 jøder i de arabiske lande og Iran, da Israel blev oprettet i 1948. Nogle forskere mener endda, at tallet var på næsten en million. I Nordafrika flygtede 259.000 fra Marokko til Israel, mens 140.000 kom fra Algeriet, 100.000 fra Tunesien, 75.000 fra Egypten og yderligere 38.000 fra Libyen.

Tallene fra Mellemøsten kender vi også, hvor 135.000 blev tvunget på flugt fra Irak til Israel. Fra Yemen var det 55.000, mens tallene fra Tyrkiet, Libanon, Syrien og Iran alle ligger et sted mellem 18.000 og 34.000. Det er rigtigt mange mennesker. Måske husker nogle programmet på DR tidligere på året: ”Den sidste jøde i Kairo”?

I Irak, hvor der boede en stor jødisk menighed i mere end 2600 år, udbrød der voldelige pogromer mod jøder allerede i juni 1941. Optøjerne kaldes ”Farhud” og havde deres udgangspunkt i Bagdad. 179 uskyldige mennesker blev dræbt, mens mere end 2000 mennesker blev såret. Rashid Alis protyske regime var blevet væltet, og forsmåede soldater udnyttede urolighederne til at gå efter jøderne. Set mange gange før og siden. Det var første gang, at man oplevede dette i Irak, men irakiske historikere kaldte siden begivenheden selvpåført af den jødiske befolkning, da man havde samarbejdet med briterne.

FARHUD-POGROMERNE var kun begyndelsen. I 1948 gennemførte man lovgivning i Irak, hvor bekendelse til zionisme blev kriminelt. Det kom som et modsvar til FN’s delingsplan for Palæstina-mandatet. De irakiske jøder havde stort set ingen tilknytning til Israel og zionisme, men alligevel blev flere tusinde jødiske hjem ransaget af den irakiske stat. Siden blev det forbudt for jøder at bestride en række erhverv såsom lægepraksis og apoteker. Lyder det som noget, du har hørt før?

I årene mellem 1948 og 1951 flygtede mere end 120.000 jøder fra Irak til Israel. Alle var tvunget til at opgive deres irakiske statsborgerskab og ejendomme i processen. Engang udgjorde jøder en tredjedel af befolkningen i Bagdad, i dag er den jødiske menighed stort set ikke-eksisterende. De blot 3000, der var tilbage i 1967, fik skylden for den arabiske verdens nederlag til Israel. I juli 1968 blev ni jøder dømt til døden ved hængning af Baath-regimet.

Historien om jøderne i Egypten er ikke meget bedre læsning. I 1940’erne steg volden mod jøderne, der på det tidspunkt drejede sig om cirka 80.000 mennesker, voldsomt. Staten gennemførte love, der gjorde det svært at være jøde. Man måtte ikke længere være for mange jøder på arbejdspladser, mens det også blev mere og mere svært at drive forretning som jøde. Da krigen mod den nye stat Israel brød ud i 1948, blev flere tusinde egyptiske jøder interneret og mistænkt for at udgøre en femte kolonne mod Egypten. 10 år senere havde over 70.000 jøder forladt Egypten, hvor man ellers havde været en del af samfundet i flere århundreder.

ENDNU MERE SLEM var forfølgelsen af yemenitiske jøder. I slutningen af november 1947 valgte den arabiske befolkning i Aden, at man ville indlede en generalstrejke. Det kom som en reaktion mod delingsplanen for Palæstina. Strejken varede i mere end tre dage og blev hurtigt til voldelige handlinger.

Mere end 80 yemenitiske jøder blev myrdet, 100 jødiskejede forretninger blev vandaliseret, og flere jødiske synagoger, skoler og hjem blev brændt ned til grunden. Dette er et af de mest voldelige angreb mod et jødisk samfund gennem tiden i den arabiske verden. Vi taler om 1947, ni år efter Krystalnatten i 1938. Israel tog på sig at redde den jødiske befolkning i Yemen og gennem ”Operation Magiske Tæppe” fik man fløjet næsten 50.000 jøder til en ny tilværelse i Israel mellem 1949 og 1950.

Efterkommerne af disse mange jødiske flygtninge fra den arabiske verden udgør i dag flertallet blandt Israels jødiske befolkning. Traumet er der stadig, da disse mange arabiske jøder skulle vænne sig til, at man måtte flygte fra de lande, man havde været en del af gennem generationer.

MANGE ARABISKE JØDER har overkommet utallige udfordringer, og i dag er mange kommet helt op i toppen af det israelske samfund, hvor man bestrider poster højt oppe i det politiske liv og i den offentlige og private sektor.

Den arabiske befolkning i Israel har bidraget uvurderligt til det israelske samfund, og i dag udgør arabiske jøder på lige fod med alle andre en del af den mosaik, der udgør det jødiske folk i staten Israel.

Disse jøder efterlod deres synagoger og deres ejendomme, men de betragtede ikke sig selv som flygtninge. Det er vigtigt, at et land som Danmark, der stadig den dag i dag huskes i Israel og resten af verden som landet, der heroisk reddede sin jødiske befolkning i 1943, og som stadig hjælper flygtninge den dag i dag, hører mere om den historie, der knytter sig til de mange jødiske flygtninge fra den arabiske verden.

Under den såkaldte farhud, pogromen på den jødiske befolkning i Bagdad 1941, blev 180 jøder dræbt og omkring 1000 såret. – Arkivfoto.