”Den afrikanske fuldmåne skinnede ind i de tomme værelser på farmen og lagde et aftryk af vinduerne på de bare gulve. Jeg tænkte, at månen måske så ind og undrede sig over, hvor længe det var min mening at blive...”.
Karen Blixen endte ikke med at blive i Kenya. Til hendes egen ærgrelse og overraskelse, tror jeg nok. Hun ville gerne være blevet. Det forstår jeg godt. Jeg var selv i Kenya i november sidste år. Det var en fantastisk oplevelse. Det er et storslået land. Det er indgangssporten til Østafrika og udgør regionens økonomiske centrum, og Kenya er derfor et vigtigt knudepunkt for internationale organisationer og virksomheder. Men det er også et kontrastfyldt, ulige og på visse måder ustabilt land. Hvis Kenya vakler, så vakler hele regionen.
Karen Blixen fylder i den kenyanske bevidsthed. Ikke kun for det gode. Blixen tilhørte jo den koloniale overklasse. Men hun gjorde også meget godt. Især for kenyanske børn. Et helt område af hovedstaden Nairobi hedder den dag i dag ’Karen’. Udviklingssamarbejdet med Kenya har rødder tilbage til uafhængigheden i 1963. Kernen i vores partnerskab i dag bygger på solidaritet med den kenyanske befolkning. Den nye landestrategi støtter et Kenya i positiv udvikling og balance.
Med en halv million registrerede flygtninge – halvdelen børn – er Kenya et centralt værts- og transitland for flygtninge fra urohærgede nabolande. Kenya er en nøglespiller i forhold til at sikre fred og stabilitet i Østafrika og er netop valgt til FN’s Sikkerhedsråd fra 2021.
Samtidig er Kenya med til at drive vigtige internationale dagsordener, f.eks. opnåelse af Verdensmålene, klima og miljø, såvel som fremme af kvinders og pigers ret til at bestemme over egen krop. Som bare ét eksempel på vores værdifællesskab deltog jeg sidste efterår sammen med Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen og Kenyas præsident Kenyatta i den store befolkningskonference ’Nairobi Summit’ i den kenyanske hovedstad, hvor Danmark, Kenya og FN’s Befolkningsfond – UNFPA – var medværter.
Her gav præsident Kenyatta et løfte om at udrydde kvindelig omskæring inden 2022. Det var et meget ambitiøst løfte, for selvom tendensen i Kenya er nedadgående, er cirka hver fjerde kvinde fortsat omskåret. Men løftet viser en vilje og en vej – og det er den vej, vi gerne vil hjælpe Kenya ned ad. På konferencen blev Kenya – og andre udviklingslande – desuden holdt fast på indfrielsen af de internationale mål om kønsbaseret vold, og at alle skal have adgang til familieplanlægning.
Kenya er nået langt. Politisk har Kenya udviklet sig fra et etpartisystem til et flerpartidemokrati med en liberal forfatning. Landet har haft en relativt høj økonomisk vækst og har opnået forbedringer på en række sociale og økonomiske områder. Den ekstreme fattigdom er reduceret meget. Den forventede levealder er steget markant – fra blot 51 år i 2000 til 66 år i 2018 – og fødselshyppigheden, altså et mål for hvor mange børn der fødes pr. kvinde, er faldende.
Covid-19 har dog brutalt afsløret, at den økonomiske vækst og stigende velstand hviler på et spinkelt grundlag. Turistbranchens frie fald har ramt økonomien hårdt. Samtidig er husholdningernes og virksomhedernes forbrug faldende. Ikke mindst i sådan en afgørende periode, har Danmark et ansvar for at udvise solidaritet. At der er betydelige udfordringer ses også i – og det finder jeg stærkt bekymrende – at uligheden i velstand og velfærd er forblevet den samme trods solid økonomisk vækst det seneste årti. Nogle grupper bliver konsekvent ladt i stikken på grund af indkomstfattigdom, køn, alder eller andet.
Kenya har brug for solidariske partnerskaber med lande som Danmark og med EU, hvis Kenya skal slå ind på en kurs med fair og bæredygtig økonomisk vækst, lige muligheder for alle og fastholdelse af de udviklingsresultater, som man allerede har opnået.
Samtidig er Kenya – som den femte største økonomi i Afrika syd for Sahara – en god indgang for danske virksomheder, der både vil tjene penge – og gøre en god gerning. De driftige kenyanere står klar. Det skal vi handle på. Mange danske virksomheder er til stede i Kenya. Det gælder både transport- og logistikbranchen med Mærsk som den klart største aktør i havnene i Østafrika. Det gælder forbrugsvarer, hvor Carlsberg er ved at anlægge et større bryggeri, og det gælder grønne virksomheder som Grundfos. Men vi skal have flere danske virksomheder til at søge indflydelsen og mulighederne i Afrika. Derfor har vi også valgt at styrke Eksportrådets tilstedeværelse i Kenya. Det vil skabe arbejdspladser og vækst i både Kenya og Danmark.
Vores vision for det danske engagement i Kenya er at fremme et stabilt og demokratisk Kenya, der er i stand til at levere sociale tjenesteydelser og anstændige jobs til sin befolkning. Visionen er også at sikre en grøn omstilling og befolkningens adgang til de grundlæggende rettigheder, der er forankret i den kenyanske forfatning. Endelig skal den danske indsats bidrage til at inddæmme nationale og regionale humanitære og sikkerhedsmæssige udfordringer, inden de bliver til store strømme af flygtninge og illegale migranter.
For at fremme den overordnede vision fokuserer den nye landestrategi på tre mål for perioden 2021-2025:
For det første skal vi fremme grøn, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst med faglærte jobs og lærlingepladser til unge. Samtidig vil vi fremme anvendelsen af mere grøn energi i husholdningerne i form af biogas frem for eksempelvis trækul, som både er dyrt for klimaet såvel som folkesundheden.
For det andet er det afgørende, at vi styrker demokratisk deltagelse og inddragelse af borgere i beslutningsprocesser. Vi skal bidrage til at beskytte og fremme menneskerettigheder – særligt pigers og kvinders rettigheder – samt understøtte levering af offentlige tjenesteydelser.
For det tredje skal vi fremme fred og stabilitet i Kenya ved at imødegå voldelig ekstremisme, forhindre menneskeskabte kriser og naturkriser. Vi skal også styrke Kenyas aktive regionale rolle – ikke mindst som værtssamfund for flygtninge. Danmark vil støtte indsatser i krydsfeltet mellem klimaforandringer og konflikt, blandt andet gennem naturbeskyttelse. Herudover vil forebyggelse af irregulær migration og flygtningestrømme fortsat stå centralt, blandt andet ved at støtte nærområdebaserede løsninger på flygtningeproblematikker.
Den nye landestrategi har en ramme på 850 millioner kroner og løber i perioden 2021-2025. Derudover kommer blandt andet indsatser under Klimapuljen, fred- og stabiliseringssamarbejde, investeringer fra Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), bæredygtige infrastrukturinvesteringer, danske strategiske civilsamfundspartnere, og humanitær bistand.
”Når flugten af de svirrende og sværmende græshopper er på sit højeste, er det som en snestorm hjemme i Norden, det skreg, hvirvlede og hvislede om en som en orkan. Små, fine, rasende vinger føg over hovedet på os og til alle sider, de skinnede i Solen som tynde knivsblade, men formørkede selv Solen for folk på jorden. Græshopperne holder sig i et bælte fra grunden op til over trætoppene, højere oppe er luften igen klar.”
Det kan stadig svirre med græshopper i Kenya som på Karen Blixens tid, og de er et kæmpe problem for de kenyanske landmænd. Men det svirrer også med en masse virkelyst og initiativer. Det er godt, for Kenya er stadig et vigtigt land. Ikke kun for Afrika og Danmark, men for hele verden.