Prøv avisen

Kierkegaard som parforholdets fyrtårn

Parforholdets mulighed er så, at vi almægtigt er sat fri til at vælge. Du kan (Kierkegaard ser sig nødsaget til at sige, du skal) være uafladeligt bevidst om at vælge kærligheden, for ellers sniger hadet sig ubevidst ind i dig, skriver dagens kronikør. Foto: Kristoffer Juel Poulsen./B.T. / BM /

Søren Kierkegaards tanker om kærligheden i parforholdet bygger i dag bro mellem årtusinders levede erfaringer og litterære og psykologiske sandheder, som vi finder dem i Bibelen, og aktuel hjerneforskning, som vi finder den hos nogle af nutidens førende neurobiologer

KIERKEGAARD SIGER om kærligheden i parforholdet, at du først skal elske din næste. Ikke hendes sødme og hendes runde former, ikke hans styrke og magt, for der er ikke nogen kvinde eller nogen mand i parforholdet.

Dit parforhold må først af alt være ren åndelig kærlighed. Næstekærligheden til det ufuldkomne menneske. Breivik, din nabo og din partner, når han er dum. Parforholdets fundament er, at du gør alle elskelige, med deres fejl og svagheder og forbrydelser. Fundamentet er evighedens kærlighed; den himmelske fred og det godes mulighed.

Vi kan lære af Kierkegaard, at vil du lykkes med parforholdet, så må du bygge det på væren i lyksalig fred. Den væren, som er alle tings og alle tiders opretholdende væren. Den evighedens kærlighed, som kvinden og manden som mikroskopiske krusninger på kærlighedens hav skabes i forlængelse af.

Som natur er kvinden og manden givet den erotiske for-kærlighed, der sikrer afkommets opvækst, og uden hvilken pattedyret mennesket ville uddø. Så jo, noget kvinde og mand, det er der jo så naturligvis alligevel i parforholdet. I dobbeltsengen meget. I evigheden en dråbe, der øjeblikkeligt fordamper i solen og vender tilbage til den kærlighed, der skabte den. Glem aldrig, siger Kierkegaard, at det kvindelige og det mandlige blot er rejsedragter.

Et parforhold bygger på lyksalig fred, og glem så den livsrejse, som du har set i damebladene. Den fred, der opstår, når du bliver ædru og træner i at elske hende, som hun er, i stedet for at du beruset af ønskedrømme og burde være indleder en krig for at ændre hende.

Troen på fredens og det godes mulighed er parforholdets mulighed. Men, tilføjer Kierkegaard, mange af os har en slem modstand mod det gode og ender i det onde. Som nutidig psykolog og parterapeut kan jeg kun give Kierkegaard ret. Rigtig mange parforhold begynder i kærlighed og ender i had.

Parforholdets mulighed er så, at vi almægtigt er sat fri til at vælge. Du kan (Kierkegaard ser sig nødsaget til at sige, du skal) være uafladeligt bevidst om at vælge kærligheden, for ellers sniger hadet sig ubevidst ind i dig.

LÆS OGSÅ: Kierkegaard og kristendom

Psykologien bag Kierkegaards tanker er her, at frygten for ikke at være god nok, frygten for ikke at være værd at elske, tilskynder dig til at skabe adskillelse, før du selv bliver afvist. Du kan føle dig så forkert, at du skamfyldt og selvudslettende ikke selv synes, at du har lov til at være her. Det er det, der er det onde og hadets mulighed. Psykologikken er, at du hader først for at komme et forventet had til dig i forkøbet.

MENNESKET ER et socialt pattedyr. Hjernen er vores sociale organ og det direkte link mellem to kroppe. The Polyvagal Theory deler vores ubevidste sociale nervesystem op i to. Når du er tryg ved din partner, så er dine nerver, for eksempel hjertet og maven, i vi-følelse, forbundethed. Når du er utryg ved din partner, så er dit nervesystem i dem og os-følelse, følelsesmæssig skilsmisse.

Dit nervesystem kan være i en tilstand af ven eller fjende. Socialt eller asocialt. Det kan være imødekommende eller afstandtagende. Det forhold styres stort set ubevidst af din hjerne, idet den hvert eneste øjeblik dømmer enten tryghed eller utryghed.

Vi-følelse er fred i kroppen. Nervebanerne for vi-følelse overlapper med nervebanerne for forbundethed, restitution, fordøjelse og reproduktion. Dem og os-følelse er ufred i kroppen. Det er stress. Det er krigsførelse og forsvar i form af mobiliserende fight og flugt. Det er immobiliserende frys i form af opgivenhed og depression.

Dit nervesystem kan forkortes til fred eller krig. Jo mere fred du har i kroppen, jo mere i kontakt med kærligheden er du, selvom kærlighed i parforholdet jo også er hjertebanken og kriller i maven.

Hjerneforskernes kortlægning af kroppens sociale anatomi svarer til Kierkegaards beskrivelse af menneskehedens, ja, den blå planets, anatomi. Fred og kærlighed er det samme.

Så kan vi lære af hjerneforskerne, at ordet ja, når det har en imødekommende energi, talt eller uudtalt, kropsligt tænder for den vi-følelse, af hvilken alt afhænger. Ordet nej, når det har en afstandtagende energi, talt eller uudtalt, tænder kropsligt for den dem og os-følelse, der ultimativt er altings undergang.

Det ja, der er alts mulighed, kalder jeg for Kierkegaards magiske ja, fordi det er Kierkegaards tanker, der er samlende for nutidens forståelse af kærligheden. Tanker, som hjerneforskerne altså nu har konfirmeret.

Det gør Kierkegaard til parforholdets fyrtårn og filosofiske rettesnor. Når du træner Kierkegaards magiske ja, når du stræber efter at undergå den himmelske freds forandring, så har det intet at gøre med, om du tror på Gud, men alt at gøre med, om du tror på kærligheden. Om du tror på altings forbundethed fredens og det godes mulighed. Tro er træning og erfaring.

Som socialt pattedyr er dit hjerte og dit åndedræt en del af det naturens hjerte, der er sat af evighedens fred. Den fred, uden hvilken naturen får en ende en dag. Den fred, uden hvilken dit parforhold får en ende en dag.

Du har to muligheder i dit parforhold. Forbundethed eller adskillelse. Vi-følelse eller dem og os-følelse. Fred eller krig. Det gode eller det onde. John Lennon fra The Beatles ville give freden en chance, men han blev skudt ned af et fortvivlet menneske, der havde mistet troen på det godes mulighed.

Bærer også du fortvivlelsens kim i dig, frygter du inderst inde for ikke at høre til, så bliver kærligheden og parforholdet en livslang daglig træning. Træner du ikke i at vogte dig for kærlighedens blokeringer, det afstandtagende nej i dets utallige afskygninger, så ender du med at skyde din partner, dig selv og dit parforhold ned.

FØRST NÅR DU FORSTÅR, at kærlighed ikke er at elske for at blive genelsket, at kærlighed ikke er at få noget, først når du virkeligt forstår, at det at føle sig elsket er selv at elske, først da får du himmelsk fred i parforholdet.

Forståelsen kommer med træningen. Træning tilbage til det alts begyndelse, hvor du startede som menneske. Tilbage til den kærlighed og evighedens fred, som du altid vil være i, medmindre du tillader dig selv at gå i fight, flugt og frys over, at din partners jordiske rejsegear er anderledes skruet sammen end dit. Kierkegaards bud på det gode parforhold er, at du først af alt skal elske din næste. Hjerneforskerne kommer frem til det samme. Først af alt må du sige ja: tænde for kroppens biologiske vi-følelse. Intet lader sig gøre i det parforhold, hvor begge er gået under overfladen i fight, flugt og frys.

Som parterapeut er jeg derfor ved at skrive en træningsbog til alle os, hvor ordet nej ligger nemmere for end ordet ja. Bogen handler om, hvordan du træner parforholdet i form af Kierkegaards magiske ja den ikke-dømmende og tilgivende kærlighed uden at det bliver til idiotens, den selvudslettende dørmåttes ja.

Træningen af Kierkegaards magiske ja er verdens bedste træning, og ikke mindst når du sammenligner den med et adskilt liv i fight, flugt eller frys under overfladen i dem og os-følelse. Men træning og arbejde, dét er parforholdet. Altså: Undlad venligst at elske din kone og hade din nabo, for risikoen for, at du ender med også at hade din kone er simpelthen for stor.

Ole Aagaard Olsen er psykolog