Prøv avisen

Kirkeklub skal lære børn kristendom

KRONIK: Børnenes Trafikklub sender halvårligt nyt materiale, der lærer børn at begå sig i trafikken. Hvorfor ikke lave en Børnenes Kirkeklub, som forsyner forældre og børn med indførende materiale om kristendommen?

De værdier, som – oftest uden yderligere refleksion – i debatten kaldes danske, bliver udfordret i disse år. I mødet med globaliseringen og med udfordringen fra demokratifjendske strømninger bør vi i Danmark gøre en større indsats for både at forstå og formidle de grundlæggende værdier, som vi har bygget vores samfund på.

Skolen har en vigtig opgave i at grundfæste demokrati og medborgerskab gennem undervisningen. Men der er stor enighed om, at når vi nærmer os det kristne budskab, så skal skolen holde sig tilbage.

Kristendomsundervisningen i skolen er i dag ikke-forkyndende, og sådan bør det fortsat være.

Det betyder, at den store portion af livsværdier, som vi henter gennem det kristne budskab, og som for en stor del ligger til grund for både demokrati, folkestyre og velfærdssamfund, bliver overladt til familierne og hver enkelt at fortolke, forstå og formidle til børnene.

Sådan skal det også være. Men mange forældre har i dag – til trods for medlemskab af folkekirken – kun et sporadisk kendskab til kristendommen og de bibelske fortællinger. Mange kommer kun sjældent i kirken og står derfor ikke med de bedste kort på hånden til at give deres børn kristendom med i bagagen, når løftet fra barnedåbens ritual skal føres ud i praksis.

Det er min fornemmelse, at mange forældre gerne vil gøre mere ud af at fortælle deres børn om kristendommen, kirken og de kristne værdier. Men de mangler redskaberne til at give børnene denne viden og forståelse. En Børnenes Kirkeklub kunne være en hjælp til forældrene.

Fra treårsalderen modtager mange børn i dag pakker fra Børnenes Trafikklub med bøger, bånd og tegninger, som skal sikre deres liv og lemmer i trafikken. Det er informationsmateriale, som forældrene sammen med børnene bruger til at forstå og fortolke signaler og regler i trafikken.

På samme måde kunne en børnenes kirkeklub give forældre inspiration og baggrund til at lære deres børn om det kristne budskab, om kendskab til de bibelske fortællinger, om folkekirkens ritualer og den danske salmeskat. Samtidig kunne initiativet knytte sognets medlemmer af folkekirken tættere til kirken og være et bindeled mellem menighedsrådet og menigheden.

Børnenes Kirkeklub forestiller jeg mig som en pakkeløsning, der tilbydes til alle forældre, der lader deres børn døbe i folkekirken, og til alle interesserede faddere, der ønsker et redskab til at udføre fadderopgaven på en sjov og spændende måde, der både giver dem og børnene en anledning til at være sammen og lære noget på en og samme tid. Tilbuddet kunne begynde ved barnets to- eller treårs fødselsdag og fortsætte, til barnet begynder i skolen. Et supplerende tilbud kunne udbydes til de skolesøgende børn og fortsætte til konfirmationen.

Ideen er, at forældrene med posten modtager alderssvarende materiale cirka hvert halve år i den periode, tilbuddet løber. Materialet kan bestå af hæfter, cd'er eller andet, som trin for trin opbygger kendskabet til kristendommen og indfører barnet i de kristne værdier. Og det fælles materiale kunne meget vel suppleres med materiale fra eller information om familiens lokale kirke.

For at vi kan få skabt eller genskabt en fælles platform for vores kristne grundværdier i samfundet, må vi selvfølgelig først blive enige om, hvori det fælles består. Den diskussion kan i sig selv blive både givende og lærerig.

Det er i dag temmelig diffust, hvad det fælles gods består i. Man taler om den "kristne børnelærdom", som om vi alle har helt styr på, hvad det står for. Det er faktisk denne kristne børnelærdom, som forældre og faddere i forbindelse med dåben forpligter sig til at give børnene.

Men når man lytter til erfaringerne hos både præster og menighedsråd, står det klart, at det ingenlunde er selvindlysende, hvad der menes med "kristen børnelærdom". Vendingen bruges blandt andet i forbindelse med konfirmationen. Der forudsættes det, at det unge menneske har kendskab til den "kristne børnelærdom", men der er ingen indholdsfortegnelse over børnelærdommen.

Det kunne vi råde bod på ved at få sat ord og tekster på den fælles forståelse af de basale kristne værdier, vi alle føler, vi et eller andet sted har med i bagagen. Samtidig findes der i dag rigtig mange gode initiativer, hvor lokale menighedsråd i en eller anden form giver dåbsbørnenes forældre redskaber til at indføre børnene i den kristne børnelærdom. Men der findes ikke et samlet overblik, og der er ikke et fælles materiale at tage udgangspunkt i eller lade sig inspirere af. Det kunne Børnenes Kirkeklub som et landsdækkende initiativ råde bod på.

Nu er det så moderne at tale om kanoner. Vi har fået en litteraturkanon for folkeskolen, og kanoner inden for flere kulturområder er på vej.

Da materialet til en Børnenes Kirkeklub selvfølgelig bør være ens over hele landet, kunne det være en ide samtidig at udvikle en dansk kirke-kanon, hvor vi blev enige om, hvilke fortællinger, ritualer og salmer, der er de centrale for formidlingen af de kristne værdier i Danmark. Det vil give et fælles udgangspunkt også for de helt små folkekirkemedlemmer. Et udgangspunkt, som de hver især kan bygge videre på, og som de naturligvis vil få suppleret på mange forskellige måder i familien, i omgangskredsen, hos den lokale præst og i den lokale kirke. Men kernen vil være den samme, nemlig den fælles folkekirkelige forståelse.

Til at fastlægge indhold og form kunne man forestille sig, at menighedsrådene nedsatte en arbejdsgruppe. Det er i hvert fald givet, at det ikke skal være politikere, der bestemmer indholdet. Men det vil være en politisk opgave at støtte projektet. Som sagt foregår der allerede i dag forskellige aktiviteter rundt om i landet. Så en del af finansieringen til Børnenes Kirkeklub kunne formentlig skaffes fra kirkens egne midler, og vi politikere kunne vise god vilje ved at bevilge et supplement over finansloven.

Hvis vi i Danmark mener det alvorligt, når vi taler om at bevare danske værdier, hvis vi ønsker at holde det grundlæggende i vores samfunds fællesskab i live, hvis vi vil ruste os til at modstå presset fra en globaliseret verden, og hvis vi ønsker at fastholde den kristne næstekærlighed som det bærende i vores samfundsform, så kan vi i hvert fald ikke nøjes med at lukke øjnene og håbe på, at vores fælles værdier nok skal overleve. Det er tværtimod nødvendigt, at vi formår at formulere dem konkret.

Charlotte Dyremose er kirkeordfører for Det Konservative Folkeparti

Den femte kronik i kronik- konkurrencen bringes i morgen.