Kødentusiast, har du husket at takke en vegetar i dag?

For at jorden skal kunne klare sig i fremtiden, skal vi spise en fjerdedel af det kød, vi gør nu. Kære kødentusiast, meld dig ind i kampen for, at det bliver nemmere at leve plantebaseret. For så kan det være, du slipper med færre vegetariske dage, skriver kronikøren

"Kære kødentusiast: Næste gang, du møder et menneske, som har valgt at spise vegetarisk eller vegansk, så husk at sige tak," skriver Rune-Christoffer Dragsdahl.
"Kære kødentusiast: Næste gang, du møder et menneske, som har valgt at spise vegetarisk eller vegansk, så husk at sige tak," skriver Rune-Christoffer Dragsdahl. . Foto: Privatfoto.

Ifølge FN’s Internationale Ressourcepanel er animalske fødevarer en af de to ressourcer, der globalt set belaster miljøet mest. Dette flugter med FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, som vurderer, at ”landbrugsdyr fremstår som en af de top-to eller top-tre mest signifikante bidragydere til de mest alvorlige miljøproblemer, på alle niveauer fra lokalt til globalt”. Kun udledningen af drivhusgasser fra fossile brændstoffer som olie og kul kan måle sig med den effekt, som landbrugsdyrene har på jordkloden.

For nylig udgav forskere fra Oxford University så en artikel i det ansete tidsskrift Science, der viste, at animalske fødevarer bør rangeres som nummer ét. For nok er fossile brændstoffer den primære årsag til klimaforandringer. Men målt på de fleste andre miljøparametre er landbrugsdyr, og dermed animalske fødevarer, det største problem: Det gælder for eksempel vandforurening, vandforbrug, arealforbrug, afskovning og udryddelse af dyre- og plantearter.

Hovedforfatteren bag studiet konkluderede derfor: En vegansk kost er den mest effektive måde, man kan reducere sin påvirkning af jordkloden på. For hvis man køber en elbil eller skærer ned på sine flyveture, reducerer man kun udledningen af drivhusgasser. Hvis man spiser plantebaseret, har det også en effekt på vand, jord og biodiversitet.

Det har desuden et kæmpe potentiale for at lægge en dæmper på drivhuseffekten. For hvis kosten omlægges til plantebaseret, vil det frigøre gigantiske landbrugsarealer, som kan genplantes med skov, hvilket kan opsuge en betragtelig del af CO2-udledningen i de kommende årtier.

Der er dog en nuance, som knap så tit finder vej til avisernes spalter. At det faktisk er muligt at producere en ganske begrænset mængde animalske fødevarer – kød, mælk og æg – på en måde, der udnytter jordklodens arealer optimalt bæredygtigt i forhold til vild natur og forebyggelse af klimaforandringer, samtidig med at flest muligt mennesker brødfødes. Nogle vil nok umiddelbart tænke, at det er lidt af en indrømmelse fra denne kroniks forfatter. Men det er såmænd blot udtryk for naturvidenskabelige fakta. Og hvis alle kunne blive enige om at basere sig på sådanne fakta, ville det bane vej for en plantebaseret revolution af verdens mad – i særdeleshed maden i Danmark.

Simon Fairlie, tidligere redaktør af The Ecologist, har på baggrund af tal fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation regnet ud, at det i 2050 kan lade sig gøre på bæredygtig vis at producere, hvad der svarer til cirka 12 kilo kød pr. verdensborger om året. Dette er muligt, hvis man baserer dyrenes foder på spildprodukter og græsning på arealer, hvor der ikke kan dyrkes noget.

Til sammenligning er det globale gennemsnit i dag på cirka 45 kilo kød om året, hvilket vil sige, at det globale gennemsnit skal ned på cirka en fjerdedel af det nuværende for at være bæredygtigt.

Og så skal vi huske på, at danskerne ligger i den høje ende med et gennemsnitligt forbrug på cirka 95 kilo kød om året, hvoraf cirka 72 kilo indtages. Det vil sige, at det danske forbrug skal ned på højst en sjettedel, muligvis mindre, af det nuværende for at være bæredygtigt. Eller sagt på en anden måde: Kød højst en enkelt dag om ugen. Resten af ugens måltider er nødt til at være plantebaserede.

Et hold tyske forskere fra Department of Socio-Economic Sciences på Das Forschungsinstitut für biologischen Landbau (FiBL) nåede i 2017 frem til cirka det samme: Hvis verden skal brødfødes bæredygtigt, herunder økologisk, med en optimal ressourceudnyttelse, skal den gennemsnitlige andel af animalske produkter i proteinindtaget sænkes fra 38 procent til 11 procent. Altså en reduktion til godt en fjerdedel.

Det var derfor helt i tråd med den gængse forskning, da FN’s Internationale Ressourcepanel i 2010 vurderede, at der er behov for ”en betydelig global kostændring, væk fra animalske produkter”.

Som det fremgår af disse regnestykker, har kloden brug for, at verdens borgere indstiller sig på en plantebaseret fremtid. Det er da også derfor, at milliardærer som Bill Gates og Richard Branson og multinationale virksomheder som Google og Unilever investerer i en fremtid, hvor kød fra dyr er fortid eller en sjældenhed, og hvor plantebaserede fødevarer er normen.

Ikke desto mindre er det danske samfund i dag fyldt med strukturelle og kulturelle benspænd for mennesker, som forsøger at leve plantebaseret. En ting er samfundets fascination af veganske børnefamilier, som om de var eksotiske gæster fra en anden planet. Den fascination vil selvfølgelig aftage, i takt med at flere og flere vælger at leve sådan, og i takt med at vi i den danske andedam får øjnene op for verden udenfor, herunder de mange læger og diætister, som anbefaler en plantebaseret kost.

Noget andet er, at borgere, som lever vegetarisk eller vegansk, er fyldt med ængstelse for den dag, hvor de skulle være så uheldige at havne på et plejehjem eller indlægges på et hospital. Vi modtager i Dansk Vegetarisk Forening mange historier om borgere, som får tilbudt meget ringe grønne alternativer, eller som presses til at spise kød.

Det er historien om den ældre kvinde, som levede vegetarisk i årtier, men på plejehjemmet begyndte at spise kylling og fisk igen, fordi hun ellers ikke kunne få næring nok. Der er kvinden på 99 år, som foretrækker at spise overvejende vegetarisk, af og til med lidt kød. I den kommunale forplejning får hun serveret kød hver dag, hvilket hun er virkelig træt af. Den samme historie har jeg hørt fra mange andre ældre borgere, som i deres barndom spiste meget mere vegetarisk.

Der er også den ældre veganske herre, som var indlagt på et sygehus i tre uger, men kun fik serveret ét vegansk måltid. Eller kvinden, som fik nægtet en gastrisk bypass-operation, fordi sygehuset tilsyneladende tror, at vegetarisk mad kun består af salat. Eller veganske familier, som er i klemme i daginstitutioner, som ikke vil undlade at give børnene komælk. Det er alt sammen benspænd fra et samfund, der ikke er vant til at tænke ud af den kulturelle boks bestående af animalske fødevarer. Det er trist, at det er sådan. Og det koster hvert år det danske samfund milliarder af kroner i udgifter til sygehusvæsenet til behandling af livsstilssygdomme, at det ikke er nemmere at vælge grøn mad.

De personlige historier og de strukturelle forhindringer har inspireret mig til sammen med 10 andre borgere at stille et borgerforslag til Folketinget om, at der altid bør tilbydes en plantebaseret valgmulighed i de offentlige køkkener. En undersøgelse fra Coop Analyse viser, at 44 procent af danskerne støtter dette – kun 26 procent er imod. Og der er nu over 10.000 danskere, som har skrevet under på forslaget. Det er dermed et af de mest støttede borgerforslag. Det har i årevis været en fast joke blandt kødelskere, at for hver vegetar er der mere kød til dem. Vittigheden får en ny betydning i lyset af regnestykkerne om, hvor langt det gennemsnitlige kødforbrug skal ned i fremtiden, hvis verden skal brødfødes bæredygtigt: kød en enkelt dag om ugen og vegetarisk seks dage om ugen.

Så kære kødentusiast: Næste gang, du møder et menneske, som har valgt at spise vegetarisk eller vegansk, så husk at sige tak. Og meld dig ind i kampen for, at det bliver nemmere at leve plantebaseret i det danske samfund. For hvis du bidrager til, at halvdelen af danskerne får nemt ved at leve plantebaseret, så kan det jo være, at du selv slipper med fem vegetariske dage om ugen i den fremtid, som er på vej.