Konfirmander giver kommunalpolitiske konflikter

Debatter om konfirmationsforberedelse har de seneste par år fyldt mere i den danske offentlighed på baggrund af flere byråds ønske om at ændre konfirmationsforberedelsens placering på skoleskemaet. Den nye skolereform vil ikke gøre situationen lettere, forudser dagens to kronikøre

Konfirmationsundervisningens placering på skoleskemaet (eller ej) - det vil komme på dagsordenen, og nok med begrænset kommunalpolitisk opbakning. Her ses konfirmander på række i Grundtvigs Kirke.
Konfirmationsundervisningens placering på skoleskemaet (eller ej) - det vil komme på dagsordenen, og nok med begrænset kommunalpolitisk opbakning. Her ses konfirmander på række i Grundtvigs Kirke. . Foto: Søren Svendsen Denmark.

I 2009 ønskede et flertal i børneudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune at flytte konfirmationsforberedelsen til efter skoletid. Argumentet for at flytte undervisningen blandt flertallet i byrådet var, at skoletiden er til skoleundervisning, som det socialdemokratiske byrådsmedlem Simon Pihl Sørensen udtalte. Det førte til højlydte protester fra de lokale præster, og sagen endte med et kompromis.

I Viborg forsøgte man i 2011 at ensrette tidspunktet for konfirmationsforberedelsen for 7. klasseeleverne i kommunen, efter at flere skolesammenlægninger havde gjort det svært at finde plads til dette i skoletiden. Kommunen og skolernes argument var, at konfirmationsforberedelsen kostede dyrt i både undervisningstid og dårligere vilkår for moderne undervisning. De lokale præster reagerede kraftigt imod, at konfirmationsforberedelsen skulle ligge på samme tidspunkt hver uge og placeres om eftermiddagen. I Viborg forsøger man sig nu også med et kompromis.

LÆS OGSÅ: Helhedsskolen har glemt konfirmandundervisningen

Folkekirken frygter, at den mister konfirmander, når byråd eller skoler ønsker, at flytte konfirmationsundervisningen til om eftermiddagen. Lokalpolitikere ønsker at flytte undervisningen for at imødekomme stigende krav om læring og effektivisering af skolevæsen. Det, vi ser, er en klassisk konflikt om grænsedragninger mellem den danske folkekirke og statens offentlige institutioner, men på et kommunalpolitisk niveau.

I en artikel i Kristeligt Dagblad den 25. juni kunne man læse, at præsterne er usikre på konsekvenserne af skolereformen, når det gælder konfirmationsundervisningens placering på skoleskemaet. I artiklen understregede formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl, at samarbejdet mellem kirke og skole fortsætter uændret i forbindelse med vedtagelsen af skolereformen. Rydahl mener, at der ikke vil ske nogen omlægninger af konfirmationsforberedelsens placering i skoledagen i forbindelse med vedtagelsen af den ny skolereform.

En spørgeskemaundersøgelse, vi udførte i maj 2013 om religion og kommunalpolitik, viser, at der er et vis grundlag for præsternes usikkerhed. I undersøgelsen svarede 40,3 procent af kommunalpolitikerne, at de ønsker, at konfirmationsundervisningen skal foregå efter skoletid, hvad vi her karakteriserer som sekulariseringssynspunktet. 32,3 procent mente, at det er op til den enkelte skole at beslutte, mens kun 27 procent mente, at konfirmationsforberedelsen skal foregå i skoletiden (588 svar ud af 2468 kommunalpolitikere).

Ikke overraskende er det blandt Region Hovedstadens byrådsmedlemmer, man finder den største tilslutning til, at konfirmationsforberedelsen skal foregå efter skoletid (47 procent), mens den laveste tilslutning til dette synspunkt findes blandt byrådsmedlemmerne i Region Nordjylland (30 procent).

Hvis man skal sige noget om holdningsmæssige forskelle i det politiske landskab, kan det give mening, at dele partierne op i den typiske landspolitiske allianceskala, selvom alliancer i lokalpolitik i langt højere grad end i landspolitik krydser på tværs af den traditionelle venstre-højre-skala.

Blandt regeringspartierne og Enhedslistens byrådsmedlemmer finder man den største gruppe af tilhængere af sekulariseringssynspunktet (52 procent), mens der blandt byrådsmedlemmer fra De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre er noget mindre opbakning til dette (25 procent). Blandt løsgængere og lokallister er tilslutningen 39 procent. Omvendt fordeler tilslutningen til udsagnet Mener du at konfirmationsundervisningen skal foregå i skoletiden? sig. Blandt den borgerlige oppositions byrådsmedlemmer (De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre) er 43 procent tilhængere af dette synspunkt, mens det kun er 25 procent blandt Socialdemokraternes, De Radikales, SFs og Enhedslistens byrådsmedlemmer. Blandt løsgængere og lokallister er antallet 26 procent. Der er cirka en tredjedel af byrådsmedlemmerne blandt alle politiske grupperinger, der mener, at det skal være op til den enkelte skole at beslutte.

Der tegner sig hermed et mønster blandt byrådsmedlemmer i Danmark, som både er politisk og geografisk bestemt. Andre faktorer som køn og alder spiller også en rolle, men i et mindre omfang. Den mest betydende faktor er den politiske. Hvor centrum-venstre-partierne i højere grad er tilhængere af sekulariseringssynspunktet, er de borgerlige partier i langt højere grad tilhængere af den mest udbredte tradition i dag, nemlig at konfirmationsundervisning skal foregå i skoletiden. Lokallister og løsgængere placerer sig generelt i midten mellem disse to grupper. Vi kan også konstatere, at det er blandt byrådsmedlemmer i større byer (flere end 50.000 indbyggere), der findes flest tilhængere af sekulariseringssynspunktet. En af forklaringerne er, at der her er flest centrum-venstre-repræsentanter i byråd. Den politiske orientering bestemmer ikke automatisk synet på forholdet mellem kirke og stat, men at der er en tendens til en sammenkobling af de to synspunkter er åbenbart. Generelt er sekulariseringssynspunktet det mest udbredte blandt byrådsmedlemmerne i Danmark.

Socialdemokraternes repræsentant i forhandlingerne om en ny skolereform, Troels Ravn, gjorde i samme artikel i Kristeligt Dagblad opmærksom på, at spørgsmålet om konfirmationsundervisningen ikke har været et tema i forhandlingerne om skolereformen og at det er et anliggende for den lokale skole og den lokale kirke (folkeskolelovens paragraf 53).

Troels Ravns udtalelse er ingen garanti mod ændringer, selvom udtalelsen måske kan tolkes derhen. Ravn gør blot opmærksom på, at det ikke har været et tema i forhandlingerne, og at det er op til en forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne, og som det ganske tydeligt står skrevet i folkeskoleloven, har kommunalbestyrelsen det sidste ord, hvis der ikke kan opnås enighed.

I takt med at antallet af konfirmander falder i Danmark, kan man måske godt forstå, at folkeskolerne er udfordrede i deres planlægning af skemaer. Antallet af konfirmerede udgjorde 91 procent i 1974. I 2012, knap 40 år efter, er tallet faldet med 20 procent til 71 procent af en ungdomsårgang. Selvom antallet af konfirmerede er relativt højt i forhold til vores nabolande, så er det stadig et kraftigt fald, som efter al sandsynlighed vil fortsætte i de kommende år.

En undersøgelse blandt landets 107 provstier om konfirmationsforberedelsens placering på skoleskemaet viser, at et flertal af kommuner stadig praktiserer undervisningen om morgenen. Alligevel giver mange af provstiernes bemærkninger indryk af, at ordningen kan være truet på sigt på grund af kampen om gode morgentimer over for de sløve eftermiddagstimer, som et provsti bemærker.

Derfor forstår man måske godt, at cirka en tredjedel af byrådsmedlemmerne ønsker, at det er op til den enkelte skole at beslutte, hvor konfirmationsforberedelse skal placeres på skoleskemaet for at undgå et potentielt konfliktfyldt område på politikernes bord.

Skolereformudspillet gør det ikke nødvendigvis nemmere at planlægge konfirmationsundervisning de steder, hvor antallet af ikke-konfirmander er højt. Eleverne skal have deres lovpligtige timetal, der bliver flere af dem fremover i et i forvejen presset skema for eleverne, og samtidig ønsker folkeskolerne at sætte sig på de gode morgentimer af pædagogiske og planlægningsmæssige grunde.

De kommende år vil givet byde på flere diskussioner om konfirmationsundervisningens placering på skoleskemaet (eller ej), og for kommunalpolitikkernes vedkommende synes der ikke at være den store opbakning til den nuværende ordning.