Kristne fra Gaza fordrives eller tvangsislamiseres

Hamas er i fuld gang med at skabe et samfund uden religionsfrihed og plads til sekulær tankevirksomhed. Palæstinensiske kristne bortføres og tvinges til at konvertere til islam, men det anses for tabu blandt mange palæstinensere, der foretrækker at bebrejde Israel alle deres problemer, skriver Naser Khader i dagens kronik

Israelsk militær forhindrer de fleste kristne i Gaza i at rejse til de hellige steder på Vestbredden for at fejre den kristne højtid. Af de 1,5 millioner palæstinensere, der nu bor i Gazastriben, er færre end 1400 kristne (indtil 2007 boede der cirka 5000 kristne), og de, der kan, forlader området.
Israelsk militær forhindrer de fleste kristne i Gaza i at rejse til de hellige steder på Vestbredden for at fejre den kristne højtid. Af de 1,5 millioner palæstinensere, der nu bor i Gazastriben, er færre end 1400 kristne (indtil 2007 boede der cirka 5000 kristne), og de, der kan, forlader området.

DER STOD IKKE NOGET JULETRÆ på Den Ukendte Soldats Plads i Gaza By til jul, og det har der ikke gjort, siden islamiske og militante Hamas tvang det palæstinensiske styre ud af Gaza i 2007. Juleaftensdag er heller ikke længere en helligdag. Israelsk militær forhindrer de fleste kristne i Gaza i at rejse til de hellige steder på Vestbredden for at fejre den kristne højtid.

Af de 1,5 millioner palæstinensere, der nu bor i Gazastriben, er færre end 1400 kristne (indtil 2007 boede der cirka 5000 kristne), og de, der kan, forlader området. Kirken håber, at forsoning mellem de palæstinensiske fraktioner vil bringe dem tilbage, men det er jeg meget skeptisk over for.

LÆS OGSÅ:
Kristne i Gaza føler sig presset af islamisering

Jeg blev opmærksom på problemet, da jeg blev kontaktet af Amani, en tidligere medarbejder ved USAID, som blandt andet finansierer organisationer i Gaza. Amani er fraskilt og har forældremyndigheden over sit og eksmandens barn. Eksmanden er gift igen, har tætte forbindelser til Hamas og har fremsat påstande om, at hendes organisation har forsøgt at vælte Hamas-regeringen.

Amani har derfor været udsat for forhør, og hendes bevægelsesfrihed ind og ud af Gaza er meget begrænset. Hun er gået under jorden og frygter at blive fanget og deporteret til Gaza, hvor hun vil miste forældremyndigheden over sin søn og blive retsforfulgt og fængslet.

Amanis historie er et eksempel på, at Hamas er i gang med at skabe et samfund uden religionsfrihed og plads til sekulær tankevirksomhed. Religiøse mænd dikterer rammerne for Gaza, og Hamas er ikke bare en terrororganisation i den vestlige verdens kollektive bevidsthed, men også i den lokale kristne befolknings opfattelse.

Derfor rejser de, der kan, og jeg er bekymret for, at det vil sprede sig. I dag er det Gaza, men i morgen er det Betlehem, så Ramallah. Om kort tid er der ikke flere kristne tilbage i Palæstina, og det duer simpelthen ikke.

Arabiske satellitkanaler har interviewet kristne, som fortæller, at de er blevet chikaneret af Hamas for at bære kors offentligt. Jeg har selv talt med kristne kontakter i Gaza, som fortæller, at mange kristne er flygtet fra området gennem flere år.

Den 23-årige Karam Qubrsi og hans lillebror Peter på 21 år er de ældste sønner i en af Gazas 55 tilbageværende katolske familier, og de vil også gerne rejse, men den mulighed har de ikke. De bærer begge kors, og det har givet problemer. Peter beskriver, hvordan en Hamas-embedsmand stoppede ham på gaden og sagde, at han skulle tage korset af.

Jeg sagde til ham, at det ikke var hans sag, og at jeg ikke ville gøre det, fortalte Peter The Guardian i december.

Efter at være blevet truet med anholdelse fik han til sidst lov til at gå, men hændelsen skræmte ham.

Personligt nærer jeg ikke noget stort håb for Gaza. Karam og Peter ville foretrække, at det palæstinensiske styre vendte tilbage, men enhver fragmenteret fred vil ikke vare ved.

Mange mennesker ønsker, at det palæstinensiske selvstyre vender tilbage, men kun fordi de ønsker hævn, siger Peter.

Og det er præcis min frygt, nemlig, at de slet ikke er indstillet på forsoning og tilgivelse. I stedet vil hævntørst dominere.

EN ANDEN voksende bekymring i det kristne fællesskab er tvangsislamisering: Palæstinensiske kristne bortføres og tvinges til at konvertere til islam, men det anses for tabu blandt mange palæstinensere, der foretrækker at bebrejde Israel for alle deres problemer.

LÆS OGSÅ: Kristne i Gaza føler sig presset af islamisering

Ifølge den græsk-ortodokse kirke i Gaza er mindst fem kristne blevet bortført og tvunget til at konvertere til islam i de seneste uger. Islamiske grupper og menneskerettighedsforkæmpere i Gaza hævder, at de kristne er konverteret af egen fri vilje. De har oven i købet lagt en video på YouTube af en ung kristen mand, Ramez al-Amash, hvori han erklærer, at han frivilligt har opgivet sin tro til fordel for islam.

At påstå at de kristne skulle være frivillige konvertitter, er latterligt og en kolossal forklejnelse af den religionsfrihed, vi i Vesten tager for givet og anser for universel.

Frygten for tvangsislamisering har været stigende i Gazas kristne samfund siden 2007, hvor liget af den fremtrædende palæstinensiske kristne boghandler Rami Khader Ayyad, anklaget for proselytisme, blev fundet.

I en sjælden offentlig protest, iscenesat af ledere og medlemmer af det kristne samfund i Gaza, arrangeredes en sit-in-strejke for et par uger siden med det erklærede formål at fordømme bortførelserne og tvangsislamiseringen i særdeleshed samt radikale muslimers forfølgelse af kristne i almindelighed.

Demonstrationen er et tydeligt bevis på den stadig mere desperate situation, som det lille mindretal befinder sig i. Det kan synes paradoksalt, at de kristne demonstranter med fare for liv og helbred kæmper for en religionsfrihed, som så mange minoritetsgrupper har gjort det før dem på samme sted.

Demonstrationen har forværret spændingerne mellem muslimer og kristne i Gaza. Ledere og medlemmer af det kristne samfund frygter nu med rette repressalier fra muslimske ekstremister. Men der er i min optik grund til optimisme, når ellers så tavse røster siger fra. Det er et træk, der kan få det internationale samfunds opmærksomhed, så de reelle problemer og farer, som palæstinensiske kristne står over for, bliver synlige.

MEN HVAD KAN VI GØRE for at sikre de kristnes sikkerhed og religiøse frihed i Gaza? Hamas producerer ikke noget selv og overlever på den støtte, der kommer fra Golfstaterne Qatar og Saudi-Arabien, men da disse lande er nære allierede til USA, bør især USA lægge pres på Qatar og Saudi-Arabien, så de til gengæld kan presse Hamas.

Jeg bryder mig ikke om Hamas ideologi, men vi kan ikke bare trylle organisationen væk. Den er en del af virkeligheden i Gaza. Vi kan dog bidrage til, at dens eksistensgrundlag smuldrer. Førhen krævede støttelande en meget høj grad af gennemsigtighed i de lande, de gav penge. Det skal vi tilbage til, og kristnes vilkår skal være en del af forhandlingerne, når vi taler om at støtte lande i regionen. Kristenforfølgelse er et stigende problem i mange lande, og med udgivelsen af bogen Persecuted The Global Assault on Christians (Forfulgt Det globale angreb på kristne, red.), begået af mine kolleger ved den amerikanske tænketank Hudson Institute, Paul Marshall, Lela Gilbert og Nina Shea, får man et indblik i kristnes vilkår i mange lande.

De beretter om angreb, som sjældent omtales i internationale medier, og bogen indeholder dokumenterede beretninger om forfølgelse af kristne i Afrika, Asien, Mellemøsten og i de tidligere sovjetstater: vedkommende og levende beskrivelser af mænd og kvinder, der lider overgreb på grund af deres kristne tro.

Jeg mener, at verdenssamfundet har taget en forkert drejning, når kristne fordrives eller tvangsislamiseres. At Hamas finder det nødvendigt at forbyde trossymboler, og når det at bære for eksempel kors eller kalot ikke længere er et symbol på tro, men en heltedåd, er der noget galt.

Naser Khader er cand.polit., forhenværende folketingsmedlem, mellemøstkommentator, radiovært og seniorforsker ved tænketanken Hudson Institute i Washington D.C. Tidsskriftet Foreign Policy offentliggør i næste måned en længere version af denne kronik.