Kulturen kan åbne døren til samarbejde i Sydamerika

Det netop overståede valg i Brasilien har sat fokus på borgernes frustrationer over landets økonomiske krise. Men trods krisen lever litteraturen og kunsten. Skal Europa styrke båndene til Sydamerika, er kulturen væsentlig, mener dagens kronikør

Niels Jørgen Langkilde
Niels Jørgen Langkilde.

BRASILIEN ER I økonomisk krise. Kulturelt hårdt ramt af den katastrofale brand på nationalmuseet i Rio. Men der satses stadig meget på kulturen. Virksomhederne får fordele ved investeringer i kultur, og sprogområdet er 40 gange større end det danske, så samlet giver det litteraturen store muligheder, og det er en fest at være til litteraturfestival i Paraty.

Straks man kommer fra Rio de Janeiro ind i Paratys udkant, mødes man med store, nye vægmalerier kaldet ”Far from home”, meget kulørte og meget glade flag i røde, gule og blå farver. Skånes flag kunne en dansker med god vilje nok se blandt figurerne. Det er en kollektiv udstilling, som er tænkt til dem, der er på rejse, i eksil eller på anden måde langt fra hjemmet. Kunstnerne håber, det inspirerer til poesi. Kunstnerne bag er blandt andre Angelica Dass, Aurelia Cerulei og Zeh Palito.

Flip står for Festa Literária Internacional de Paraty. ”Flippet” er det altså ikke. I år er det den 16. internationale litteraturfestival i byen. Det er, om noget, litteraturfestivalen i Brasilien. Staten Rio de Janeiros kulturministerium står som medindbyder og medansvarlig for programmet, der også viser mange sider med sponsorer, for selv i krisetider er systemet motiverende for sponsorer. Programmet fylder 200 sider i bogform, så det er umuligt at komme det hele igennem. Læg hertil alt det, der foregår omkring Flip af andre arrangementer. Det er både før, under og efter Flip, at mange andre blander sig og ekspanderer denne festival. Paraty er i sig selv den bedst bevarede gamle by i den såkaldte kolonistil i Brasilien, og en af de bedst bevarede 1700-talsbyer i verden. Den gamle by er helt intakt med gader og huse, og der er beskyttelse i form af fredninger. Derfor er byen på alle tider af året meget besøgt af turister. Den blev grundlagt i 1600-tallet, og havnen var meget central. Her blev udskibet kaffe, guld og ædelstene, og ind kom slaver, redskaber og udstyr til lykkejægerne i Minas Gerais.

Casa Europa har en udstilling om maj-urolighederne i Paris i 1968. Dramatiske fotostater beretter om de voldsomme gadekampe. Casa Europas udstilling er i et anneks til den ikoniske kirke Santa Rita, der er det visuelle vartegn for byen Paraty. Santa Rita ligger uhyre smukt ud til havet. Det er bestemt ikke dårligt valgt: Europa placeret i en gammel kirkebygning – det er dog nogle af de fælles og stærke rødder for EU. Prisen er ingen alkoholudskænkning i bygningerne, kun i haven kan man få en øl, da der – trods Brexit – inviteres til happy hour dagen efter. Det alkoholfri er nok ikke helt så kerneeuropæisk.

Kulturinstitutterne i Europa er gået sammen om dette projekt. Det er rigtig godt tænkt. Ud over Dansk Kulturinstitut i Rio er kulturinstitutterne fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien involveret. Det europæiske hus viser sig at været placeret både i kirkens anneks med udstillingen og i selve kirken, Santa Rita, hvor debatterne skal foregå de næste dage.

Nu kunne man forstille sig, at det for eksempel ville betyde, at man ville tage fat på en af ungdomsoprørets populære forfattere, nobelpristageren Hermann Hesse og hans bog ”Frans af Assisi” med kritikken af materialismen og prisningen af det simple liv, glæden ved og beskyttelsen af naturen. Men nej – det bliver mere den hårde udgave af 1968, der er på tapetet.

I åbningsprogrammet i Casa Europa har kulturinstituttet fået den danske forfatter Niels Hav placeret som en af de to første, der sammen er på podiet. Ganske smukt arbejde af danskerne i Rio, der ledes af direktøren for kulturinstituttet Maibrit Thomsen. Først har journalisten Christina Chacel dog ordet med et timelangt indlæg om den bog, hun har skrevet om en myrdet politisk aktivist i Brasilien. Brasilien i 1968 var militærdiktatur, og det var et helt andet 1968, dette land oplevede. Oprøreren var i fængsel, kom ud, tilsluttede sig kommunistpartiet, studerede Lenin og organiserede demonstrationer og fabriksbesættelser. Det var barske og skræmmende tider med masser af fængslinger, tortur og bortførelser. Det endte også tragisk for denne aktivist. I den tid lærte brasilianerne i særdeleshed at sætte pris på kunsten og litteraturens muligheder.

Journalisten bar en badge med et budskab om, at Lula skulle sættes fri fra fængslet. Ikke så almindeligt med journalister, der så klart tager stilling imod højesteret, men også her var der murren blandt tilhørerne. De syntes, at politiseringen var lidt for meget. Men politiseringen af Flip var noget, man hørte igen og igen på Flip: Flip var blevet infiltreret af politiske aktivister, hævdede flere med utilfredshed.

Årsagen skal søges i det forhold, at præsidentkandidaterne og andre folkevalgte få dage efter skulle stå frem med deres vicepræsidentkandidater til valget her i oktober. Så det politiske kom til at fylde meget i flere events. Men det er også et tegn på, at litteraturen er væsentlig i samfundsdebatten.

Skiftet til Niels Havs beretninger fra Danmark var markant. Selvom han er såkaldt 68’er, så var det politiske nedtonet, men der kommer mere end hjertesuk over, at muligheden for dagens unge til frit at bevæge sig gennem Syrien, Iran til Afghanistan ikke længere er til stede. Herefter handlede det om lyrikken og Niels Havs netop udgivne digtsamling på portugisisk – hans første på dette sprog. Det var det nære, livet på landet, der blev til livet i byen, familien på landet og det erotiske. Men ikke uden provokativ virkning. Den brasilianske kvinde ved min side blev noget stødt over beskrivelsen af de danske kvinder i et digt ”Mulheres de Copenhague”.

Skal Europa styrke båndene til Sydamerika, kan kulturen bestemt være en væsentlig døråbner. Uden gensidig kulturforståelse bliver politiske, økonomiske, handelsmæssige og miljømæssige aftaler ganske vanskelige. Det er jo ingen hemmelighed, at netop den amerikanske præsidents fokus på at begrænse frihandelen har øget presset for at få forbedret handelsaftalerne mellem Sydamerika og EU. At gøde jorden for et sådant nærmere samarbejde er vigtigt, for andre lande er godt i gang, ikke mindst ser vi kineserne og japanerne være flittige og vedholdende i kontakterne.

Kulturelt har Sydamerika og Europa de samme stærke rødder i kristendommen, de samme håb til demokratiet som styreform og ønsket om væsentlige miljømæssige fremskridt. Relationerne burde derfor være langt stærkere til denne verdensdel. Når DR fornemt producerer ”Borgen”, så er den kendt og beundret her.

Kulturelt har vi meget at byde ind med, og kulturen er ikke kun ånd, den er også en af fremtidens væsentligste handelsprodukter. Her skal ikke spares, her skal ekspanderes. Man bliver helt opmuntret af at se, hvad kulturen i disse dage kan flytte i forholdet mellem Nord- og Sydkorea. Lad os i Nordeuropa gøre det samme i forhold til Sydamerika.

En vej at gå til en kultur er gennem børnene. Det er ingen hemmelighed, at vi fra H.C. Andersen Instituttets side gerne vil promovere H.C. Andersen i Brasilien. Men helt ærligt: Vi finder ham ikke nogen steder. Der er rigtig mange meter med børnelitteratur, men modsat andre steder i Brasilien: Ingen H.C. Andersen, men nok Disney-kopiprodukter om ”Snedronningen” og ”Den lille Havfrue”, som netop har været sat op på teateret i Sao Paulo. Det er fint, at historierne bliver benyttet af andre, men det er trist, at vi ikke selv er bedre til at formidle perlerne i vor litteratur.

Der er en stor åbenhed over for Europa på Flip og i det øvrige Brasilien. Lad os bruge det til at åbne nye forbindelser. Lad os satse på dialog og kulturudveksling allerede nu, og inden den store handelsaftale med EU og Sydamerika kommer på plads.