Kun ånden formår. Det er pinse igen

Ånden er den usynlige, underfulde kraft, der giver alting liv, skriver dagens kronikør, pastor emeritus Christian Andersen

I Apostlenes Gerninger, kapitel 2, står der: "Da pinsedagen var kommet, var de alle samlede med hverandre. Da lød der med ét fra Himmelen en susen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og der viste sig for dem tunger som af ild, og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev fyldt med Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål".
I Apostlenes Gerninger, kapitel 2, står der: "Da pinsedagen var kommet, var de alle samlede med hverandre. Da lød der med ét fra Himmelen en susen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og der viste sig for dem tunger som af ild, og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev fyldt med Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål". Foto: Kim Agersten/polfoto.

"Kun Ånden formår, når den puster på leret, at skabe mennesker". Sådan sagde den franske krigsflyver og berømte forfatter Antoine de Saint-Exupéry, mest kendt for Den lille Prins. Han var ikke en kirkekristen, hvorfor han næppe har tænkt på kirkefesten.

En højtid poræget af ildtunger

Alligevel rammer han præcist pinsehøjtiden, som Lukas malende skildrer i Apostlenes Gerninger, kapitel 2:

"Da pinsedagen var kommet, var de alle samlede med hverandre. Da lød der med ét fra Himmelen en susen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og der viste sig for dem tunger som af ild, og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev fyldt med Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål".

Ilden og sprogfloret kan synes forvirrende. Den slesvigske maler Emil Nolde anbragte ildtungerne over disciplenes pander på sit fremragende pinsebillede, mens Grundtvig, vel rigtigere, lod dem være ved munden. Som i salmeverset:

"Da sås der tunger som ild og glød,
Guds venner de fløj i munden,
på alle folks tunger Guds ord genlød,
mangfoldig, men ens i grunden".

Fra undring til masseomvendelse

Pinseunderet fik nogle til at gøre nar: "De er jo berusede!" Peters indvending er pudsig: "Nej, disse mænd er ikke berusede, det er jo den tredje time på dagen!" Klokken 9. Peter kunne være et brushoved. Men ikke her. Der var profetisk glød i hans store pinsetale, der sluttede:

"Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I korsfæstede, ham har Gud gjort både til Herre og Kristus".

Nu så vennerne det i et nyt lys. Deres henrettede mester var sandheden og de så sig selv som medskyldige. Det stak dem i hjertet, og de sagde: "Brødre, hvad skal vi gøre?"Peters svar er kort og klart som en prædiken skal være: "Omvend jer og lad jer døbe, så skal I få Helligånden som gave".

Masseomvendelser fulgte, 3000 fik dåben, som de huskede: Og de holdt fast ved apostlenes lære og ved fællesskabet, ved brødsbrydelsen og bønnerne, det samme, som går igen i vor gudstjeneste.

Ånden er det der giver alting liv

Helligånden kan være den store ubekendte, som Grundtvig nævner i en salme. Rundspørger bekræfter, at mange har svært ved at forklare, hvad pinsen betyder. Forfatteren Martin A. Hansen har fortalt, at han som meget klog 15-årig spurgte sin mormor, om hun forstod, hvad hun læste i Bibelens salmer. Hun sagde: "Jeg tror, jeg forstår det, men jeg er bange for, at jeg ikke kan forklare det". "Forstår man noget, kan man også forklare det", vedblev ungersvenden kækt. "O, min dreng, sagde hun, Jeg ved kun, at når jeg læser, så drejer den hellige ånd det for mig, og så forstår jeg det".

Ånden er den usynlige, underfulde kraft, der giver alting liv. Hvad skal vi gøre, spurgte disciplene efter Peters tale. De blev straks sat i gang med at udbrede Jesu budskab. Men hvad skal vi gøre? Vi kan gå hen i kirken pinsedag med forventning.

I Gudshusets ro, langt fra travle, hjemlige gøremål, kan en vrimmel af tanker komme listende. Måske inspireres vi i stilheden til en opgave, der venter. Noget, vi skal gøre. Præstens prædiken kan være tynd og langt fra det levende ord. Men i Det Gamle Testamente omtales også kun fire store og 12 små profeter. Vi kan derfor ikke vente, at der hver søndag står en profet på prædikestolen med vingede syner som de gamle vismænd.

Grundtvigs fortolkning af evangeliet

Mindre kan gøre det, da der læses bibelord og naturligvis også synges Grundtvigs vidunderlige pinsesalme, 'I al sin glans', der nok er den mest danske af alle salmer. En professor har sagt, at en præst burde afskediges, hvis den ikke kommer på nummertavlen pinsedag. Det er Grundtvigs uvisnelige fortjeneste, at han får sagt, ja, sunget, at kristendom er glæde. Grundtvigs optakt til sin store salme er lys:

"I al sin glans nu stråler solen,
livslyset over nådestolen,
nu kom vor pinseliljetid,
nu har vi sommer skær og blid,
nu spår os mer end englerøst
i Jesu navn en gylden høst".

Kan endda hænde, at en og anden forstår evangeliet bedre ved sang end gennem prædiken. Velsignet pinse!

Christian Andersen er forhenværende sognepræst