Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Kronik

Forfattere: Arbejdsgiverne må være fleksible over for de nye ældre

Arbejdsgiverne har et medansvar for at skabe plads til de ældre, der ønsker at arbejde. Heldigvis er der i disse år en meget lille ledighed blandt dem over 55 år. Det skyldes naturligvis den generelle lave ledighed, men også at der er en del virksomheder, der ligesom vi tror på, at det afspejler sig positivt på bundlinjen at sørge for at skabe plads til ældre ansatte med mange års erfaring, skriver dagens kronikører. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Bodil Høgh og Christina Fich Jensen, begge kronikører er uddannet coach, specialiseret i 60-plussere. De er aktuelle med interviewbogen ”meget godt i vente”

Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning.

Overgangen fra arbejde til pensionisttilværelsen er en radikal livsforandring, der for mange kræver overvejelser og langt større tilvænning, end de fleste nok kan forestille sig. Lad os anerkende de ældre og give fleksibilitet i overgangen, skriver forfattere til ny bog

”Jeg gik på pension, to måneder før det var planlagt, fordi jeg fik tilbudt at blive gast på en båd, der skulle sejle på Stillehavet.” Sådan starter seniortilværelsen for den tidligere gymnasielærer Carsten. Selvom det nok er de færreste, der påbegynder deres otium med en tur over Stillehavet, er Carsten alligevel et godt eksempel på det at være senior anno 2018. Livsglæden og gåpåmodet forsvinder ikke, bare fordi man bliver ældre.

66-årige Carsten er en af 12 ældre danskere, som vi har interviewet til en bog om, hvordan det er at være senior i dagens Danmark.

For mange danskere er overgangen til den nye ældretilværelse efter et langt arbejdsliv en udfordring, hvor man på forhånd skal tænke over, at ens identitet kan blive udfordret, hvis man ikke længere har fodfæste i sit job. Faktisk er det for mange ældre en omvæltende proces at stoppe med at arbejde. Hvilke udfordringer møder man, når man pludselig har en masse tid til rådighed? Eller omvendt, hvordan er det at blive på arbejdsmarkedet som ældre? Hvordan er det at blive gammel? Hvad er sorgerne og glæderne?

Heldigvis oplever mange ved indgangen til seniorlivet at have ”meget godt i vente”, som endnu en gymnasielærer, Lise, udtrykker det. Livsglæden og gåpåmodet forsvinder ikke, bare fordi man bliver gammel.

At stoppe med at arbejde er en stor beslutning, som kan træffes af mange grunde. Det kan for eksempel være sygdom i familien, ændringer i arbejdsopgaver, nedslidthed, lysten til at have fri eller ønsket om at afprøve noget nyt i livet. Uanset grunden er overgangen fra arbejde til pensionisttilværelsen en radikal livsforandring, der for mange kræver overvejelser og langt større tilvænning, end de fleste nok kan forestille sig. Overgangen kan være næsten ligesom teenageårene, idet man træder ind i en helt ny livsfase med store forandringer og nye forventninger.

Ud fra vores samtaler med de interviewede er det tydeligt, at et råd til kommende seniorer er at overveje at trappe ned på arbejdet, hvis du ikke er sikker på, om du vil stoppe. Bliv ved, hvis du kan lide at arbejde, og begynd igen, hvis du er stoppet for tidligt. Et andet råd kan være at overveje, hvad din arbejdsbaggrund kan bruges til, og ikke være bange for at prøve noget nyt.

Når det kommer til livet som ældre, lever vi i dag i en brydningstid. Hvor man tidligere anså tiden efter arbejdslivet som et roligt rum for fritidsinteresser og små gøremål, er pensionisttilværelsen for mange nu blevet en tid, hvor der søsættes nye projekter og udvikles nye værdier. Kort sagt er ældrelivet i dag ikke nødvendigvis et brud på den foregående del af tilværelsen, men en fortsættelse.

71-årige Keld, som er uddannet regissør og produktionsleder, siger i interviewbogen om tiden lige efter han sluttede arbejdslivet:

”Jeg var spændt på, hvordan man ville se på mig, når jeg ikke længere havde min arbejdsidentitet med tilhørende meget stor og travl kontaktflade til andre mennesker.”

Et godt arbejdsliv virker stimulerende, tilbyder anerkendelse og giver struktur på hverdagen. Mange henter en stor del af deres identitet og selvforståelse på jobbet. Derfor er det for mange en stor udfordring, når det hele er slut, at finde en form på deres nye hverdag og at finde en slags ny identitet. Vores råd er, at du skal forvente at blive værdsat, selvom du er blevet pensionist.

At blive pensionist kan være en hård psykisk proces, fordi omstillingen ofte giver anledning til en mindre livsrevision. Hvad er mine forventninger, hvad gør jeg med min nyvundne frihed, og hvad er egentlig opskriften på det gode liv? Jo mere forberedt du er på disse spørgsmål, desto bedre. Det er klogt at forsøge at finde en balance i aktivitetsniveauet. Lig ikke under for diskursen om at skulle lave noget for at være værdifuld, men få tilstrækkeligt indhold i hverdagen.

Et andet gennemgående tema i interviewene er de ældres konkrete forhold til det at blive gammel. For eksempel siger 73-årige Marianne:

”Da jeg var i 40’erne og 50’erne, tænkte jeg ikke på livet som gammel. Jeg syntes, folk var gamle, når de var 60 – det synes jeg ikke mere. Det var også lidt mærkeligt at fylde 50, hvor jeg for eksempel blev inviteret til at blive medlem af Ældre Sagen.”

Vi danskere bliver ældre og ældre. Faktisk forøges danskernes levetid med omkring et år hvert fjerde år. I takt med dette vokser vores levestandard. Mange har i dag muligheden for at leve et almindeligt ”voksenliv” længe efter pensionsalderen, som jo for nogle kan strække sig, fra man er midt i 60’erne til langt op i 90’erne. Vi tilbringer en stadig større del af tilværelsen som seniorer, hvor mange har både økonomisk råderum og et godt helbred, der ikke sætter grænser for udfoldelsen.

Men selv for disse ressourcestærke generationer kan det være en skræmmende ting at nærme sig alderdommen. Når nutidens 60-årige skal finde ud af, hvordan de vil leve livet som ældre, kan de ofte ikke bruge deres forældre som inspiration, for de levede i en helt anden tid og var i en anden fysisk forfatning.

At vi bliver flere og flere ældre, har stor betydning for samfundsudviklingen. Pensionsalderen er steget og vil sikkert stige yderligere i de kommende år. Samfundet har en klar interesse i, at de ældre ikke skal forsørges, før det bliver højst nødvendigt. Det betyder, at arbejdsgiverne må overveje mulighederne for at gøre det attraktivt for mennesker over 65 år at blive ved med at arbejde.

Undersøgelser viser, at flere og flere bliver længere på arbejdsmarkedet. Og hvorfor skulle det ikke være sådan? Det er økonomisk fordelagtigt, og hvorfor stoppe med at arbejde, hvis man er ved godt helbred og holder af sit job?

De nye ældre vil ikke blive på arbejdsmarkedet, hvis ikke der er et økonomisk incitament til det, og jobbet ikke er interessant. De nye ældre har i højere grad end deres forgængere sparet op til alderdommen og vil trække sig tilbage, når de økonomiske muligheder er der. Det bliver op til politikerne at give langt mere fleksible muligheder for, hvornår man går på pension og på hvilke vilkår. Herunder også at sikre, at det er nemt at skabe sig et økonomisk overblik, hvis man fortryder og ønsker at starte arbejde igen.

Også arbejdsgiverne har et medansvar for at skabe plads til de ældre, der ønsker at arbejde. Heldigvis er der i disse år en meget lille ledighed blandt dem over 55 år. Det skyldes naturligvis den generelle lave ledighed, men også at der er en del virksomheder, der ligesom vi tror på, at det afspejler sig positivt på bundlinjen at sørge for at skabe plads til ældre ansatte med mange års erfaring.

Arbejdsgiverne har nemlig gode muligheder for at gøre arbejdet attraktivt, for eksempel med spændende opgaver, muligheder for kompetenceudvikling og ved at sikre ordentlige nedtrapningsordninger. På den måde kan arbejdsmarkedet blive mere fleksibelt, og det kan blive velset og attraktivt at blive på arbejdspladsen, selvom man har rundet de 68 år.

Lad os anerkende de ældres ressourcer, uanset om de bliver på arbejdsmarkedet eller går på pension. Nøgleordet hertil er fleksibilitet – at se den enkelte ældre som unik, og at den enkelte lige så vel som samfundet generelt er bedst tjent med fleksibilitet i overgangen fra arbejdsliv til seniorliv.