At blive ældre bidrager for nogle til indre vækst og øget livskraft, mens det for andre fører til stagnation, ensomhed og depression. Faktum er, at et stort antal ældre er på lykkepiller og anden medicin. Bladet Ældresagen har tidligere på året skrevet, at pensionister går til psykolog som aldrig før.
Vi vil dele nogle af vores erfaringer med, hvad der kan hjælpe til at bevare livskraften og livsglæden med årene. Centralt er betydningen af de forestillinger, vi gør os om at blive ældre og vores indstilling til, hvad der hænder os i livet. Altså ikke primært, hvad der sker med os og omkring os, men hvordan vi forholder os dertil og håndterer det.
De fleste af os har nok ikke noget imod at blive ældre, hvis det bare ikke kan ses, høres og mærkes. En kendsgerning er dog, at vores krop gradvist svækkes, og sygdom kan melde sig. Vi kan vælge at begræde forfaldet i forfaldet, eller se ”det smukke” deri og ikke mindst se de muligheder, der ligger af erfaring og visdom efter mange års levet liv - med glæder og sorger.
Uanset at kroppen svækkes, kan vores tanke- følelses- og åndelige liv fornys hver dag, hvert øjeblik. For en del af os kræver dette, at vi øver os i at skifte sindstilstand til gavn for os selv og andre. Fra for eksempel en gnavpot til en beriger. Det forudsætter dog, at vi er vågne og bevidste og ikke på autopiloten. Vi må opmærksomt vogte på vores vaner, tanker og tankemønstre.
Vi er historiens mest fremgangsrige generation, men også den mest depressive, stressede og angste. Meget tyder på, at mennesker kan blive syge alene af frygt for at blive syge. Samtidig er der salg i frygt. Især er frygt for sygdom en mægtig indtjeningskilde for medicinalvirksomheder, ugeblade, aviser, læger, tv med flere.
Her er vi igen tilbage ved tankerne. Det er af stor betydning for vores livskraft og livskvalitet, hvilke tanker vi tillader at få tag i os. Vi kan aktivt pleje vores livsgnist ved ikke at give næring til sætninger som: ”det bliver kun værre og værre”, ”det går kun en vej”, ”det er ikke sjovt at blive gammel” samt adskillige andre. Det handler meget om at lære at styre vores sind.
Nyere forskning viser, hvor magtfulde og kraftfulde vores tanker er - på godt og ondt. Det er i høj grad vores overbevisninger, der styrer vores liv, og vi kan bevidst bruge vores vilje til at vælge vores tanker. Tanker aktiverer følelser, der svarer til dem, hvorefter kroppen udskiller kemi svarende hertil. Det er et faktum, at det er vanskeligt at have det dårligt og samtidig tænke gode tanker. Ligesom det er vanskeligt at tænke gode tanker og samtidig have det dårligt.
Vi kan skabe forskellige tilstande i vores indre, og vi har handlefrihed i tanken. Vi kan ”oplade” vores indre batteri med opbyggende og håbefulde tanker eller ”aflade” vores batteri med frygt- og bekymringstanker.
Vi må derfor spørge os selv: Betragter jeg overvejende min aldring som visdomstegn eller svaghedstegn? Aktiverer jeg tanker om alderens muligheder, eller får frygten og de livsbegrænsende tanker tag i mig?
Hvis vi har kontakt med vores indre livskilde og føler en form for livsformål, styrkes oplevelsen af, at vi ”lever” mens vi lever, og ikke langsomt ”dør indeni”.
Som psykologer erfarer vi en stor forskel i livskraft hos mennesker, der ”åbner sig” for noget større i livet sammenlignet med dem, der begynder at ”lukke ned” med alderen. Om man for eksempel tror at sjælen er udødelig, eller om vi tror at alt er slut, når vi dør. Om vi tror alt er meningsløst og livet uretfærdigt eller om vi tænker, der kan være en mening i den tilsyneladende meningsløshed.
Det er bevægende at lytte til, at mennesker kan udtrykke taknemmelighed over, at deres alvorlige sygdom og smertelige oplevelser har ført dem på en mere berigende livsvej. At de ikke ville være disse oplevelser foruden. Flere kan beskrive, at de ”vågnede” i livet og ikke bare tog det som en selvfølge.
For mange mennesker er det ikke nok bare at nyde livet og slappe af. Vi har behov for fortsat at udvikle os, finde mening og gør gavn for at være livstilfredse. Hvis vi stagnerer, går det ud over egen værdighed og selvrespekt. Vi kan da høre sætninger som for eksempel ”hvem gider at være sammen med sådan en gammel en som mig”?
Spørgsmål, der kan være både gode at stille sig selv (og svære at besvare), er ”hvad vil jeg egentlig? Og ”hvad giver mit liv mening og tilfredshed”?
Det er naturligvis kun det enkelte menneske, der kan afgøre, hvad der giver livet mening, fylde og livskraft. Det er aldrig for sent at gøre vore livsønsker og -forventninger klare.
Et menneskeliv bærer både på glædesfyldte minder, men også tab, smerte, sygdom, svigt, skuffelse, brud og ensomhed. Ingen af os der er oppe i årene, slipper for at have stunder med ”ondt i livet”.
Hvad gør vi så? Dulmer vi os, eller tør vi være i kontakt med smerten, lidelsen og afmagten? Hvis vi dulmer og bedøver os, er det ikke kun smerten ved de svære oplevelser, vi dulmer, men også vores livsglæde og livskraft, da vi ikke kan bedøve vores følelser selektivt.
Vi vil opdage, at afmagten har ressourcer, hvis vi ikke flygter fra den. Dette indebærer blandt andet at turde mærke det, vi ikke tør mærke og turde tænke det vi ikke tør tænke.
Alt, hvad vi ”flygter” fra, har tendens til at forfølge os. Vi får ikke aktiveret ressourcerne i afmagten, hvis vi gør brug af diverse flugtveje og bedøver vores følelser. Vi kan vokse os ”stærkere” via livets genvordigheder.
Vi tiltrækker det i vores liv, som vi tænker og fokuserer på. Hvis vi ikke er opmærksomme, kan vi komme til at tygge drøv på negative tanker, der gentager sig selv. Vi skaber da unødig lidelse for os selv og andre. Bekymringer, beklagelser, ærgrelser, skuffelser, bitterhed, utilgiveligt nag og selvmedlidenhed er tappere af vores livskraft. Vi befinder os da i det usunde farvand - ”offerhavet”.
Det er godt at lære vore drænere at kende og gå vores levevis og livsforventninger efter i sømmene. Løbende at vurdere, om vi lever det liv, vi ønsker at leve eller om vi skal ændre kurs og leve på basis af en mere livsgivende dagsorden.
En typisk fælde med årene er at dvæle for meget ved fortiden. Fortiden kan opleves som mere interessant og vedkommende end nutiden og den uvisse fremtid. Svære livsoplevelser kan også fylde for meget. Det er imidlertid afgørende, om vi ser med bekymring og frygt på fremtiden eller med forventning, tillid og håb. Tænk, hvordan livet vil være, hvis vi formår at tænke og tro på, at de bedste dage ligger foran os.
Det er på alle måder sundhedsfremmende at leve i en positiv sindsstemning.
Det nytter at træne sig i at se efter det bedste i det værste, frem for ensidigt at fokusere på værste. Bevidst accept af modgang og lidelse giver frihed og åbner nye døre - uanset vores alder.
Jane Bækgaard og Henrik Juul er begge psykologer. De har taget initiativ til at igangsætte selvledende grupper for seniorer, som kaldes livskvalitetscirkler. Formålet er, at ældre støtter hinanden i at kigge ud over egen næsetip og gensidigt inspirerer hinanden i, hvad der kan tilføre ældrelivet endnu mere kvalitet