Lysten til at lære

Det nye årtusinds mantra er uddannelse og kompetenceudvikling. Alle nikker med, der tales højtideligt og med alvorlige miner, der holdes konferencer og seminarer, og der udarbejdes rapporter og undersøgelser. Videnssamfund og globalisering stiller nye krav til den enkeltes kompetencer og til samfundets som helhed, hvis Danmark stadig skal være en nation på forkant med udviklingen og i front blandt konkurrenterne på det globale marked. Vel er det bekymrende, at mere end en tredjedel af den voksne befolkning mellem 20 og 66 år ikke har andet end en grundskoleuddannelse, når vi ved, at fremtidens arbejdsmarked og arbejdspladser stiller krav om flere og flere formelle kompetencer erhvervet i uddannelsessystemet. Og vel er det utilfredsstillende, at en fjerdedel af en ungdomsårgang ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse med spild af ikke mindst menneskelige ressourcer til følge. Men inden vi får lagt ansigtet i alt for alvorlige folder, er det vigtigt at finde ud af, hvor årsagerne til de manglende kvalifikationer og kompetencer ligger begravet. Diskussionerne om manglende uddannelse og kompetencer kan lynhurtigt gå hen og blive en hetz mod den store gruppe af mennesker, der er den direkte årsag og medvirken til det velfærdssamfund, som vi alle nyder godt af - nemlig gruppen af uuddannede og kortuddannede. Mennesker, der har gjort en kæmpe indsats igennem et langt liv. De har pligtopfyldende udfyldt deres plads i industrisamfundet med de kvalifikationer, der på det tidspunkt var nødvendige. Et er, at en stor del af denne gruppe mennesker i vores samfund ikke matcher fremtidens krav og kompetencer og dermed risikerer at træde bag ud af dansen. Men hvad er årsagen til, at de er havnet i en situation, hvor manglen på relevante kvalifikationer er blevet så tydelig? Politisk fokuseres der meget på at strømline og skabe en struktur i hele vores uddannelsessystem, der passer til denne nye virkelighed. Reformer på stort set alle områder er en realitet, men faren er, at vi i vores iver efter reformer glemmer, at vi ikke alene med et nok så flot og veltilpasset uddannelsessystem kan skabe lyst til at lære og motivation. Det er et af hovedproblemerne. Der mangler en meget mere synlig offentlig debat om begreberne lyst til at lære og motivation uden for de bonede og højtidelige gulve, hvor der tales om uddannelse, og hvor de grupper, der udgør »problemet«, i langt højere grad skal inddrages. Vi kan opbygge verdens bedste og mest effektive uddannelsessystem med masser af dygtige og kompetente undervisere i flotte og spændende lokaler, men hvis dette uddannelsessystem ikke er i stand til at nå og rumme andre end alle dem, der i forvejen har lyst til og er motiverede for uddannelse, ja så er vi ikke nået nogen vegne! Lyst til at lære og motivation er forudsætningerne for, at alle de velmenende ord om uddannelse og kompetenceudvikling overhovedet giver mening. Det uddyber vi i et nyt uddannelsesprogram om læring og kompetencer i et nyt årtusind. Gud har udstyret alle mennesker med en grundlæggende lyst til at lære, til at udvikle sig, være nysgerrige og undre sig. Man skal ikke have været sammen med ret mange børn for at få dokumenteret den grundindstilling til tilværelsen. Gud har skabt os til et meningsfuldt liv. Helt essentielt giver det mening at kunne udnytte sine evner, f.eks. til at tage en uddannelse. Men mødet med mange unge og voksne, der har været under påvirkning af vores uddannelsessystem kan hurtigt sætte spørgsmålstegn ved vores påstand om, at alle i virkeligheden har lyst til at lære. Er denne føromtalte grundindstilling til tilværelsen - lyst til at lære, nysgerrighed og undren - en tidsindstillet faktor, som lige så stille går ud af sig selv for en stor gruppe af mennesker? Hænger det sådan sammen, at nogen mennesker alligevel fra naturens hånd er skabt vide- og udviklingsbegærlige, mens andres lyst-til-at-lære-gen (hvis et sådant altså findes ) er ikke-eksisterende? Eller kunne det tænkes at hænge sådan sammen, at vi i virkeligheden opstiller så mange og store barrierer for hinanden i det formelle uddannelsesmiljø, at udvikling og lyst til at lære slukkes? Jeg har endnu til gode at møde det menneske, der grundlæggende siger, at det ikke har lyst til at møde udfordringer og udvikle sig - og som ikke på den ene eller anden måde gør det. Jeg har til gode at møde mennesker, der ikke gerne vil være med i et udviklende fællesskab, hvor der er plads til den enkelte, og hvor man kan bidrage med sine forudsætninger. Derimod har jeg mødt masser af mennesker, der ikke kan finde mening eller udviklingsmuligheder i de læringsprocesser og læringsmiljøer, som de stod i. Jeg møder mennesker, der ikke passer ind i standardløsninger og bedrevidenhed. Mennesker, der har følt og føler sig ydmyget og ikke taget alvorligt i det uddannelsesmiljø, som de befandt sig i. 1900-tallets uddannelsessystem har for alt for mange været præget af nederlag og mistet lyst til at lære, eller man har for manges vedkommende lært på trods af! Læring har i vores uddannelsesmiljøer i alt for høj grad taget udgangspunkt i alt det, der foregik i hovedet og ved passende dosering. Åndens arbejde! Læring og lyst til at lære er i stor udstrækning blevet på andres vedtagne præmisser eller i forhold til særligt acceptable og »prestigefyldte« måder at lære på, og som i høj grad opleves som ulyst og demotiverende for en stor gruppe af mennesker i vores samfund. Retfærdigvis skal det siges, at der er sket noget på det pædagogiske område, men slet ikke nok inden for voksen-pædagogikken. Dårlige oplevelser i et læringsmiljø hænger ved - og hænger ved længe - ja for nogle hele livet! Den eneste måde at slippe ud af dette ulidelige læringsfængsel - læs skole-/uddannelsesinstitution - har for nogle mennesker været at finde et praktisk arbejde, hvor man har kunnet slippe for den vedtagne og accepterede form for læring! På den måde har vi igennem 1900-tallet fået opbygget den fejlopfattelse, at den læring, der foregår uden for bøgernes verden gennem praktiske og erfaringsmæssige tilgange, ikke tæller med. Dermed har vi lige så langsomt fået givet en stor gruppe af mennesker en opfattelse af, at de som mennesker og med deres tilgang til at løse problemstillinger ikke rigtig er værdifulde og kan bibringe med noget væsentligt og på den rigtige måde! Ud fra den synsvinkel er det forståeligt, at en stor gruppe af mennesker med dårlige erfaringer fra deres skoletid ikke frivilligt strømmer til fagre nye kompetenceverden. Hvis dette skal ske, må der grundlæggende nytænkning til omkring læring og læringsprocesser. Det handler om, at vi påtager os et ansvar for i fællesskab at få skabt nogle læringsmiljøer, hvor mange tilgange til læring kombineres og udnyttes, så den store gruppe af mennesker uden for de traditionelle læringsanstalter igen oplever respekt og en opfattelse af, at læring er meget mere end de tilgange, som et traditionelt læringsmiljø beskæftiger sig med. Det er altså ikke lysten til at lære, der for os at se mangler, men derimod et læringsmiljø, der er i stand til at motivere og give mennesker selvtillid i læringsprocessen. Man skal ikke færdes længe i de uformelle læringsmiljøer: Sportsklubber, foreningslivet, kirkelivet og de kreative miljøer for at møde mennesker uden formel uddannelse, der her har fundet et frirum med masser af muligheder for personlig udvikling og kompetenceudvikling. Derfor er det afgørende nødvendigt, at læringsmiljøerne bliver bedre til at afdække de tilgange til læring, som anvendes her - og som giver succesoplevelser og selvtillid. Ligeledes skal fleksibilitet, udgangspunkt i den enkelte og sammenhæng med den virkelighed, som mennesker nu engang befinder sig i, være langt mere fremherskende, når man tilrettelægger læring. De teknologiske muligheder skaber netop gode muligheder for at sætte sig ud over tid, sted og rum - og meget mere vekselvirkning mellem læring på jobbet, i fritiden og i de traditionelle uddannelsesmiljøer. Vi tror på, at praktiske og erfaringsmæssige tilgange til læring vil kunne bidrage til, at mennesker med andre indfaldsvinkler end boglige kan gå i gang med en uddannelse og derigennem opleve selvtillid og respekt - og dermed tilføre vores samfund store rigdomme. Hvis vi ikke forstår at udnytte dynamikken i praktiske og erfaringsmæssige kompetencer, taber vi mange unge. Og samfundet kan ikke undgå en eksplosion i strukturledigheden. Vi forventer os rigtig meget af Learing Lab Danmark som lokomotiv for en sådan udvikling, hvor der for alvor sættes turbo på menneskers og organisationers måder at lære på. En institution, der skal forske i menneskers og organisationers måde at tilegne sig viden på, vil være guld værd i den internationale konkurrence om videnseksperter. Der er brug for masser af nytænkning og eksperimenter, hvor såvel virksomheder, uddannelsesinstitutioner og et bredt spekter af arbejdsmarkedsorganisationer sammen med lønmodtagere inddrages i projekter, som kan bane vej for accept af, at vi tilegner os viden og kompetencer på forskellige måder. Vi er overbeviste om, at dette for alvor vil kunne sætte turbo på kompe-tenceudvikling, og vi tror, at motivationen for udvikling og lyst til at lære vil øges i takt med, at almindelige mennesker finder ud af, at deres verden også dur og direkte inddrages i læringsmiljøerne. n landsformand, Det Kristelige Fagbevægelse