Prøv avisen
Kronik

Marx og Luther – to jubilarer krydser spor

I 2017 fejres to jubilæer – revolutionens og Reformationens. Marx og Luther. Den ene ville en revolutionær praksis, den anden en reformatorisk praksis

DEN INDUSTRIELLE REVOLUTION skabte i mange europæiske lande i midten af det 19. århundrede tunge sociale og politiske problemer: de nye industriarbejderes fattigdom, dårlige helbred og usle boligforhold, børnearbejde og elendige forhold i fabrikkerne.

I Tyskland var den unge Karl Marx redaktør af ”Rheinische Zeitung”. Da den i 1843 blev forbudt, drog han til Paris, hvor han kun godt 25 år gammel blev redaktør af tysk-franske årbøger. I den funktion mødte han Friedrich Engels. Engels ledede sin faders tekstilfabrik i Manchester og fordømte et økonomisk system, der hvilede på privat ejendom, og hvis teoretiske grundlag var den politiske økonomi, som den havde udviklet sig efter Adam Smith.

Derfor kastede Marx sig ud i arbejdet med en kritik af den politiske økonomi. Det blev et livsprojekt, der modnedes med udgivelsen af ”Das Kapital”.

Det første bind udkom i dag for præcis 150 år siden, den 14. september 1867, mens de to sidste først kom ud efter Marx’ død.

”Kapitalen” er i en række henseender så præget af sin tid, at den mest har teorihistorisk betydning, men dens beskrivelse af kapitalismens indre dynamik og dennes udslag i en globaliseringsbølge er fortsat mere end læseværdig.

350 ÅR FORINDEN VAR DER i Tyskland også tale om voksende armod og stigende skel mellem rig og fattig. De store handelsvirksomheder havde overskud, der var groteske i lyset i lyset af fattigdommen. Det var en ulighedens tid, hvor handels- og finansieringskapitalen høstede store profitter, mens salgspriserne i landbruget raslede nedad.

Andre læser lige nu