FORBEREDELSERNE TIL FEJRINGEN af 200-året for Norges adskillelse fra Danmark i 1814 har længe været i gang. Især i Norge, hvor fællestiden den såkaldte 400-års-nat er en del af landets selvforståelse.
Modsat i Danmark, hvor erindringen om perioden 1380-1814 kan ligge på et meget lille sted i den folkelige bevidsthed. Hvor Norge ubestrideligt har haft en dansketid, har Danmark aldrig ment at have haft en norsketid, skriver historikeren Ole Feldbæk.
Blandt de mange jubilæumsaktiviteter, der skal finde sted både i 2013 og 2014, nævnes også den danske salmedigtning, hvor især samspillet mellem danske salmetekster og norske folkemelodier betegnes som ei av dei vakraste fruktene av unionstida.
Der tænkes især på Brorsons salmer, hvis inderlige tone og pietistiske teologi appellerede til det folkelige fromhedsliv og tiltrak mange norske folkemelodier. Til Den store hvide flok vi se kendes således 16 forskellige norske folkemelodier. Men også Kingo og Grundtvig har haft stor indflydelse på norsk salmesang og synges den dag i dag.
Under et ophold på Lysebu ved Oslo i maj gav det mig inspiration til at se nærmere på Kingos placering i Norsk Salmebok 1984, der er den senest autoriserede. Lysebu tilhører Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde, der arbejder for øget forståelse og samarbejde mellem Danmark og Norge.
Fondet går tilbage til Anden Verdenskrig, da den danske admiral Carl Hammerich og hans norskfødte hustru, Borggild Hammerich, stiftede Norgeshjælpen, som blev indsamlet i Danmark under den tyske besættelse og brugt til at indkøbe madvarer og medicin, som blev sendt til det besatte Norge, hvor der var regulær mangel på fødevarer.
Efter krigens afslutning var der 13 millioner kroner tilbage af indsamlingens 42 millioner kroenr, som blev tilført den nystiftede dansk-norske fond, og i 1947 blev ejendommen Lysebu på Voksenkollen ved Oslo skænket Fondet som norsk folkegave.
Formålet er at give danske kvinder og menn av alle yrker et hjem for å arbejde eller studere. I 1950 købte Fondet Schæffergården i Jægersborg nord for København med samme formål som Lysebu. På Schæffergården kommer fortrinsvis norske stipendiater og kursister, mens de danske drager til Lysebu, der er smukt moderniseret og beliggende i 500 meters højde med udsigt over bjerg og dal.
JEG HAR VÆRET HER adskillig gange i årenes løb og er som så mange før mig blevet betaget af stedet, der er omgivet af skov og bjerge, så langt øjet rækker. For den, som søger ro og koncentration, er Lysebu lige stedet med fred og forplejning i topklasse.
Her har jeg gang på gang oplevet Kingos ord fra morgensalmen: Nu rinder solen op/ af østerlide,/ forgylder klippens top/ og bjergets side. Den står naturligvis også i Norsk Salmebok, og synges i dag i begge lande på Zincks melodi fra 1801.
Indledningens solopgangsbillede er mere norsk end dansk, og man har villet søge baggrunden herfor enten i Kingos skotske aner eller i hans første giftermål med den norske præstedatter Sille Balkenborg. Ingen af forklaringerne er dog nødvendige, da Kingo udmærket kendte solopgangsbilledet fra samtidige kobberstik og den antikke litteratur. Hans naturskildringer er mere stilistiske end sansede og udfolder sig spektakulært uden nærmere studier i marken.
To andre af hans syv morgensalmer fra Åndelige Sjungekors Første Part 1674 er optaget i den norske salmebog: Vågn op og slå på dine strenge og Rind nu op i Jesu navn. Den første i en lidt forskellig version fra Den Danske Salmebog, den anden i en stærkt forkortet udgave på fire ud af Kingos 15 vers.
Det har skabt en trist torso af en Kingo-salme, hvor versene med morgenstemningen, syndsbevidstheden, den daglige forbedring og bønnen om Guds bistand i dagens gøremål mangler.
Heldigvis er den en undtagelse blandt Kingo-salmerne i Norsk Salmebok. Men den er i begge lande indsunget på Lullys barokmelodi fra 1661, som Kingo selv anfører, den skal synges på. Derimod leder man forgæves efter blot én af Kingos syv aftensalmer.
I Norsk Salmebok er der optaget i alt 23 Kingo-salmer fra alle hans fire salmeudgivelser. Fra Åndelige Sjungekors Anden Part 1681 har man optaget samlingens to mest markante digte: Sorrig og glæde de vandre til hobe og Far, verden, far vel.
Sorrig og glæde tilmed i en mere oprindelig Kingo-version end i Den Danske Salmebog, blandt andet i salmens omdrejningsvers, der delvis er udeladt i Den Danske Salmebog: Vel da, så vil jeg ei gjøre meg møye/om ikke verden går etter min akt./ Ingen bekymring skal kunne meg bøye,/ intet skal gjøre mitt hjerte forsagt (nr. 463, 5a).
Nordmændene kan i modsætning til os danske også synge salmens originale slutning: Tidsvevens bom/ løper dog tom,/ himlen skal vende det alt sammen om. Den nye danske salmebog fra 2002 har derimod optaget hele Far, verden, far vel, hvor Norsk Salmebok kun har ni ud af salmens 15 vers. Det giver en disharmoni mellem versene om forfængelighed og Abrahams skød, som hos Kingo svarer nøje til hinanden. Heldigvis er Kingos perle af et Hjertesuk fra 1681: Aldrig er jeg uden våde med i den norske salmebog.
I 1689 UDSENDTE KINGO sin første kirkesalmebog: Danmarks og Norges Kirkers Forordnede Psalme-Bog, også kaldet Vinter-Parten, fordi den kun omfattede de faste salmer til kirkeårets første halvdel. Den blev kasseret få måneder efter udgivelsen på grund af hofintriger, men mange af salmerne herfra kom senere med i den officielle salmebog: Dend Forordnede Ny Kirke-Psalme-Bog 1699, der med rette kaldes Kingos salmebog, fordi han både stod for fornyelsen af salmesangen og selve udgivelsen. Den blev benyttet i mange norske sogne helt frem til 1860erne.
Kingos fine epistelsalme til 4. søndag i advent: Op, glædes alle, glædes nu er at genfinde i Norsk Salmebok i en nynorsk gendigtning af Elias Blix fra 1890 og med en melodi af den tysk-svenske komponist Chr. F. Hæffner.
Kingo er som bekendt passionsdigteren over alle, og det får man et godt indtryk af i Norsk Salmebok, hvor man genfinder passionssalmerne: Se, hvor nu Jesus træder, Over Kedron Jesus træder, Hører til, I høje Himle og Gak under Jesu kors at stå. De synges på samme melodier som i Danmark, ligesom påskesalmen Som den gyldne sol frembryder. Også det på Færøerne så elskede vers: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte er optaget på samme melodi som hos os. Derimod leder man forgæves efter så betydningsfuld en salme som Nu kom der bud fra englekor.
Fra Kingos salmebog 1699 er optaget helligåndssalmen: Kom, sandheds Ånd, og vidne giv i samme Grundtvig- gendigtning som i Den Danske Salmebog og med samme før-reformatoriske melodi. I modsætning til i Danmark har Norsk Salmebok en Kingo-salme fra 1699 til præstevielse: Guds menighet! Lukk op din munn, en salme fra 1689 til kirkeindvielse- og jubilæum: Gud Faders navn og ære, der er gendigtet i 1861 af Landstad i forbindelse med udgivelsen af en ny norsk salmebog, samt en Kingo-salme til måltidet: Vårt bord er dekket, og vi ber i en gendigtning af Svein Ellingsen fra 1977.
Med andre ord: Kingo-traditionen lever fortsat i den norske kirke og vidner om, at dansketiden ikke kun var et mørkt kapitel i Norges historie. Nordmændene kan tilmed glæde sig over, at nye norske salmer har vundet indpas i den nye danske salmebog, især takket være den norske forfatter Svein Ellingsen, der har fået 11 salmer optaget. Kingos samtidige Petter Dass ikke at forglemme, hvis kun tre salmer i Den Danske Salmebog hører til de mest sungne i den danske folkekirke.
Erik Norman Svendsen er tidligere biskop over Københavns Stift