Menighedsfakultetet og DBI: Tanke- og forskningsfrihed er afgørende

KRONIK Hans Raun Iversen: Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut må gøre sig klart, hvad det er, de ønsker at stå for og sigte mod

Kan kristendommen ikke studeres på højeste niveau på landets universiteter, er det et tilbageslag for kristendommen i Danmark. Kan folkekirken ikke ansætte præster, der er uddannede på et dansk universitet, kan det, i hvert fald på sigt, true dens stilling som troværdig folkekirke, mener dagens kronikør.
Kan kristendommen ikke studeres på højeste niveau på landets universiteter, er det et tilbageslag for kristendommen i Danmark. Kan folkekirken ikke ansætte præster, der er uddannede på et dansk universitet, kan det, i hvert fald på sigt, true dens stilling som troværdig folkekirke, mener dagens kronikør. Foto: Niels Åge Skovbo Denmark.

Birthe Rønn Hornbech har indkredset problemstillingen omkring godkendelse af Menighedsfakultetets (MF) og Dansk Bibel-Instituts (DBI) teologiske BA-uddannelser godt i Kristeligt Dagblads kronik den 20. juli: Det er uheldigt, hvis der ikke kan findes en dansk løsning. En sådan kræver en snarlig og grundig forhandling mellem MF/DBI og universiteterne, men den kræver også, at MF og DBI gør sig klart, hvad det er, de ønsker at stå for og sigte mod.

LÆS KRONIKKEN: "Hvad gør Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-institut nu?"

Det er et stort gode, at vi har teologiske studier ved universiteterne i Aarhus og København. Det er alle, også universitetsteologiens kritikere, vist enige om. Kan kristendommen ikke studeres på højeste niveau på landets universiteter, er det et tilbageslag for kristendommen i Danmark. Kan folkekirken ikke ansætte præster, der er uddannede på et dansk universitet, kan det, i hvert fald på sigt, true dens stilling som troværdig folkekirke.

Der er for tiden ingen seriøse forslag om at lukke de teologiske universitetsuddannelser. Tværtimod er der just i år 50 procent stigning i tilgangen af nye studerende. Men teologiens stilling er blevet mere usikker på universitetet i de senere år. Ikke på grund af faglige spørgsmål, for dialogen mellem teologien og de andre fag på universitetet er alt i alt blevet bedre.

LÆS OGSÅ: "Lukningstruede uddannelser kan kæmpe i årevis for ny aftale"

Problemet ligger derimod i de nye styreformer med såkaldt stærke ledere, der har det med at lave om på hvad som helst hen over hovederne på de fagligt ansvarlige. Der er des mere grund til, at alle gode kræfter søger at konsolidere teologiens stilling ved universiteterne i Aarhus og København. Ikke mindst folkekirkens ledelse har et stort ansvar her. Forhåbentlig kan man samtidig støtte andre studiemiljøer som MFs og DBIs.

I 1970erne, da MF og DBI blev oprettet, var der en ganske stor konflikt i teologien omkring især bibelsyn. På universiteterne var der siden cirka 1960 ingen lærere, som ikke ganske ensidigt fastholdt, at Bibelen skal studeres historisk-kritisk og helst kun historisk kritisk.

Sådan er det langtfra i dag, hvor en lang række læsemåder har vundet indpas sammen med et bredt studium af Bibelens brug i mange forskellige sammenhænge. Det er kort og godt tvivlsomt, om forskelle i bibelsyn med videre i dag kan begrunde, at der ikke kan samarbejdes mellem de nye og de gamle teologiuddannelser.

Derfor bruger man nu ofte en anden grænsedragning. MF og DBI er konfessionelle, altså forpligtet på at drive evangelisk luthersk teologi, mens universitetsstudiet blev løst fra den konfessionelle forpligtelse i 1924.

LÆS OGSÅ: "Bibeltro uddannelser er truet af lukning"

Den grænsedragning bruges også af SU-styrelsen, når man skal sortere i de uddannelser, der kan få støtte. Men der er her tale om ganske vildledende krig om etiketter. På mange måder er Det Teologiske Fakultet i København mere luthersk end for eksempel Menighedsfakultetet i Aarhus, hvor man især i den yngre generation er stærkt optaget af nye internationale strømninger, der ofte ligger konfessionelt ganske langt fra lutherdommen. Hertil kommer, at nogle af de mest frie og kirkekritiske teologiuddannelser i verden, for eksempel uddannelsen ved Oslo Universitet, formelt er konfessionelle, hvad der i øvrigt har den absurde konsekvens, at danske teologistuderende ikke kan tage deres SU med, når de studerer i Norge.

Det afgørende på et akademisk studium er, om der er fuld tanke- og forskningsfrihed, så lærere og studerende kan udtrykke og forsvare deres synspunkter uden risiko for repressalier.

Det er afgørende, at man eksempelvis til eksamen ikke bedømmer de studerende efter deres trosholdninger, men efter deres viden og evne til at argumentere for deres synspunkter. Det er et fast omkvæd på teologiuddannelserne på universiteterne. Jeg håber, at MF og DBI vil synge med på det omkvæd. Så må resten være til at tale om.

Hans Raun Iversen er lektor i praktisk teologi ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet