Er det befrugtede æg et menneske i dets fulde betydning? Gælder principperne om ligeværd og solidaritet også for dette individ? Det indiskutable svar er et ja til at anerkende det befrugtede æg som en af os, hvilket indebærer, at det er et subjekt, ikke et objekt, noget afsluttet og ikke et middel, en person og ikke en ting.
Svaret må være indiskutabelt i en moderne kultur, der anser stadfæstelsen af menneskerettigheder som den største sejr for menneskeheden. For dette giver kun mening, hvis den, som disse rettigheder drejer sig om, anerkendes helt og fuldt. Princippet om lighed dementeres, hvis man tillader, at der skelnes og dermed diskrimineres imellem forskellige kategorier af mennesket.
Derfor bør spørgsmålet om retten til liv snarere udtrykkes i termer, der angår menneskerettigheder end i forhold til kriminallove eller abortlove. Her er der nemlig om noget et tilknytningspunkt i forhold til den moderne kultur. Hvis menneskets værdi og kvalitet kobles til det befrugtede æg, hvis denne værdi bliver indskrevet i loven og anerkendes af den kollektive tankegang og fornuft, vil det uvægerligt føre til et konkret forsvar for livet på det tidligste stadie.
I Lissabon-traktaten fra 2011 blev der gentagne gange lagt vægt på udtrykkene menneskelig værdighed, menneskerettigheder og ligeberettigelse. Men så længe disse udtryk ikke er ensbetydende med et værn om retten til liv, så længe man ikke forstår dem som gældende fra undfangelsesøjeblikket, er de intet værd. Der er ikke tale om fuld ligeberettigelse imellem fødte og ufødte mennesker, før det anerkendes, at menneskerettighederne gælder ethvert individ med menneskelige gener, uanset kvaliteter i øvrigt.
Derfor blev der taget initiativ til at udnytte et andet vigtigt resultat af Lissabon-traktaten fra 2011, nemlig det såkaldte Borgerinitiativ, der er et forsøg på at reducere det demokratiske underskud i EU og bringe borgerne tættere på EU. Det går ud på, at der nu er givet mulighed for, at hvis der kan samles mindst en million underskrifter ind fra mindst syv forskellige EU-lande på et år, så vil man med disse stemmer kunne fremsætte et forslag, som EU-Kommissionen skal fremføre for EU-Parlamentet og Ministerrådet, og som disse så skal behandle. Kommissionen er forpligtet på at give et svar inden for tre måneder fra underskrifterne er afleveret, og svaret skal indledes med en høring ved organisationerne på højt niveau.
EU har ikke kompetence til at ændre de enkelte medlemslandes abortlove, så derfor ville et forslag i denne retning ikke anerkendes. Derimod er det muligt at foreslå, at hvad angår de aktiviteter, som EU selv står for, bør man inden for områder som videnskabelig forskning, udviklingshjælp og offentlig sundhed afholde sig fra at finansiere og støtte destruktionen af menneskelige embryoner, hvilket ellers jævnligt sker, direkte eller indirekte.
LÆS OGSÅ:Dansk lægevidenskab benyttede sig ikke af stjålne lig
Det ultimative mål er selvfølgelig at opnå det, der skrives under på: at princippet om menneskelig værdighed og retten til liv fra undfangelsens øjeblik indskrives i EU-lovgivningen, og at det medfører, at europæiske institutioner ikke må iværksætte tiltag, som indebærer destruktion af menneskelige embryoner.
Men selvom dette mål måske ikke nås i første omgang, sigter initiativet i sig selv på at være kulturelt og pædagogisk stimulerende til at vække europæernes ånd og udfordre selvtilfredsheden og resignationen i konfrontationen med de angreb mod menneskeligt liv, der pågår.
Desuden er parlamentsmedlemmerne også påvirkelige af den offentlige mening og borgernes holdninger, deres potentielle vælgere. Hvis underskriftindsamlingen overrasker med en vidtspændende og synlig samstemmighed i Europa, vil det gøre det vanskeligere at fastholde den hidtidige taktik med anti-life-fjendskabet. Og det vil også kunne påvirke EUs holdning i de internationale sammenhænge, hvor man hidtil har støttet abortlobbyisterne.
Det er for øvrigt værd at bemærke, at finansieringen af abort i tredjeverdenslande ikke har særlig stor opbakning fra den brede offentlighed i EU-regi. Den slags politik synes at fremmes af organisationer som Planned Parenthood og Marie Stopes, der begge arbejder aktivt for adgang til abort, og som har god adgang til EU beslutningstagere, men lille støtte i offentligheden, og derfor frygter for, at emnet skaber en offentlig debat.
Men ikke mindst er der grund til at forvente, at initiativet vil have en positiv indflydelse på Europarådet i Strasbourg, som gentagne gange er blevet bedt om en tolkning af dokumentet for Beskyttelse af Menneskerettigheder og Fundamental Frihed set i forhold til retten til liv.
Selvom det ikke burde forholde sig sådan i sager, der angår menneskerettigheder, er grundlaget for Europarådets vurdering baseret på den faktuelle variation i de synspunkter, som er til stede i de forskellige landes love. Med andre ord: De tager et fotografi af virkeligheden frem for etisk stillingtagen.
Selvom Europarådet ikke er det samme som EU, så er alle medlemslandene også medlemmer af Europarådet, og EU har måttet underskrive Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Europarådet har pligt til at fortolke og føre ud i livet.
I en nylig dom i en sag, som Greenpeace anlagde mod Brustle, en patentsag om menneskelige embryoner, hvor den tyske domstol bad Europadomstolen definere, hvad der menes med udtrykket menneskeligt embryon, blev det stadfæstet, at et menneskeligt embryon defineres som en primitiv celle, der er i stand til at udvikle sig til en fuldstændig menneskelig krop. Det er derfor ikke tilladt at anvende menneskelige embryoner til industrielle eller kommercielle formål, da det strider mod den offentlige orden og moral. Brustle tabte med andre ord sagen.
Europadomstolens afgørelse er en indikation på, at det ikke er muligt at skelne mellem de forskellige stadier efter undfangelsen, og derfor en anerkendelse af menneskets ukrænkelighed fra første øjeblik. Afgørelsen signalerer også, at der bør være en konsekvent linje i alle de sager i EU-regi, hvor det menneskelige embryons liv er på tale.
Borgerinitiativet One of Us er et af de første registrerede i EU og har gode chancer for at nå op på over en million underskrifter. I Danmark har man for øvrigt valgt at bibeholde den engelske betegnelse for kampagnen for ikke at forveksle initiativet med en dansk kampagne, der under betegnelsen En af os arbejder for en afstigmatisering af psykisk syge.
Med en million underskrifter er det ultimative mål ikke nødvendigvis i hus, men eftersom Borgerinitiativet er blevet udråbt til at introducere en ny æra af deltagerdemokrati i EU for at mindske det demokratiske underskud, så ville det blive et alvorligt tab af troværdighed, hvis man ikke på nogen måde imødekom et initiativ med opbakning fra alle medlemslandene.
Underskriftindsamlingen er i fuld gang i alle EU-landene, nogle er betydeligt længere fremme end andre. I Danmark er det Retten til Liv, der koordinerer indsamlingen, som afsluttes den 20. oktober med officiel afslutning den 1. november.
Ellen Højlund Wibe er landssekretær i Retten til Liv