TUSINDVIS AF DANSKERE må i denne uge opgive at komme på arbejde, melde afbud som håndboldtræner eller opgive at tage i skoven med deres børn. Sådan var det også i sidste uge, og sådan vil det også være i næste uge. Disse mennesker er helt almindelige mennesker. Det er dine venner, dine naboer og dine kolleger. Måske er du gift med en af dem. Måske er du en af dem. Du kender i hvert fald mindst én.
Det er mennesker med migræne. Migræne er en anfaldsvis hjernesygdom, som medfører langvarig hovedpine, kvalme, opkastninger og øget følsomhed over for lys og lyde. Det er som at have slemme tømmermænd – uden at have været med til julefrokosten. Og anfaldene kommer igen og igen. De hårdest ramte har kronisk hovedpine, hvilket vil sige hovedpine mere end hver anden dag året igennem. Migræne rammer mere end 500.000 danskere og er dermed en af de hyppigste sygdomme.
Migræne er en folkesygdom.
Migræne har store sociale og økonomiske konsekvenser både for den enkelte og for samfundet som helhed. Erhvervsaktive mennesker med migræne har 3,8 millioner flere sygedage årligt end mennesker uden migræne. Dette resulterer i et produktionstab på 1,2 milliarder kroner årligt, inklusive et tab på omkring 200 millioner kroner til førtidspensioner.
Global Burden of Disease måler, hvordan de hyppigste sygdomme påvirker helbredet på global skala. De nyeste tal fra 2016 viser, at blandt alle sygdomme medfører migræne den næststørste sygdomsbyrde, både i Danmark og globalt. Det er, fordi migræne er en tilbagevendende sygdom, som ofte rammer midt i livet, mens folk har en travl hverdag med arbejde, børn og alt midtimellem.
Nationalt Videnscenter for Hovedpine er etableret i 2018 på en bevilling fra finansloven. Centeret har til formål at løfte opgaven med at indsamle og formidle viden omkring hovedpine til sundhedsfagligt personale såvel som mennesker med hovedpine, pårørende samt den almene befolkning.
Vi er derfor en aktiv spiller i opgaven med at klæde sundhedsvæsenet på til at håndtere migræne bedst muligt. Kerneelementer i denne opgave er diagnosticering, behandling og forebyggelse. For at kunne forebygge og behandle en sygdom er det helt essentielt at få stillet den korrekte diagnose. Vi arbejder for at ruste sundhedssektoren til den opgave.
Når diagnosen er klar, skal det være muligt at tilbyde den bedste og mest effektive behandling. Det betyder at forebygge sygdommen hvis muligt og ellers symptombehandle. Overordnet set er målet, at balancen mellem virkning og bivirkninger ved medicinen er så optimal som mulig for mennesker med migræne og hovedpine.
Migræne behandles med smertestillende anfaldsmedicin. Ved hyppige anfald – mere end to-tre anfald pr. måned – kan der være behov for forebyggende medicin. Intet af den tilgængelige medicin, der bruges til forebyggelse af migræne, er dog udviklet til migræne. Her anvendes i stedet blodtryksmedicin, epilepsimedicin, antidepressiv medicin og indsprøjtning med nervegiften Botox.Ingen af disse forebyggende behandlingsmuligheder har skadelige bivirkninger, men alle har de betydelige bivirkninger, som kan være meget belastende, ofte i sådan en grad at det fører til ophør af den forebyggende behandling.
DET KAN FORHÅBENTLIG SNART ændre sig. Nu er der for første gang udviklet medicin specifikt til forebyggelse af migræne, og ovenikøbet et forebyggende middel uden nævneværdige bivirkninger.
Læs det lige igen: Migræne kan nu for første gang forebygges med migrænemedicin. Tænk, hvis overskriften var: ”Kræft kan nu behandles med kræftmedicin.” Ville du blive overrasket?
Den nye behandling er et såkaldt antistof mod et naturligt signalstof i hjernen. Det er udviklet på basis af dansk forskning, der viste, at dette signalstof kan udløse migræne. Ved at blokere signalstoffet kan man forebygge et migræneanfald. Behandlingen er nem at administrere med én indsprøjtning om måneden og har indtil videre kun beskedne bivirkninger. Som ved al ny medicin kender vi ikke langtidseffekterne, som vi skal være meget opmærksomme på.
Den nye behandling fører til en halvering af migrænedage hos halvdelen af patienterne, mens en mindre del ser ud til at blive helt fri for migræne. Succesfuld forebyggelse af migræne øger livskvaliteten hos mennesker med migræne og deres familier og vil samtidig være gavnligt for samfundet, fordi antallet af sygedage og tabt produktion vil blive reduceret. Prisen for dette? Den kender vi ikke, men den bliver formentlig høj.
Det er Medicinrådet, som skal vurdere, hvem behandlingen skal komme til gavn i Danmark. Dette er en igangværende proces, vi afventer med spænding.
Vi er ikke i tvivl: Den nye forebyggende migrænebehandling bør være førstelinjebehandling til migrænepatienter, der har behov for forebyggende behandling.
Hvad er perspektivet i en ny migrænebehandling? Migræne er en folkesygdom, og en ny forebyggende behandling vil kunne hjælpe mange tusinde mennesker. Både dem med kronisk og episodisk migræne.
Det vil sige alle dem, der kæmper for at passe deres arbejde, dem med et familieliv, der skal plejes, og alle dem, hvis liv er styret af deres migræne. Mange af de nuværende forebyggende midler er ikke udviklet til migræne og har mange bivirkninger, der i bedste fald er til at leve med og i værste fald overskygger effekten. Det skal være fortid.
Landets patientforeninger for migræne og Nationalt Videnscenter for Hovedpine mener, at indførslen af det nye migrænemiddel kan være et historisk løft i migrænebehandlingen i Danmark. Vi håber, at den nye forebyggende behandling vil blive tilgængelig for alle de mennesker med migræne, som den kan komme til gavn. Behovet har været der i årevis – nu har vi måske muligheden for at forebygge en folkesygdom. Lad os komme i gang.
Jakob Møller Hansen er leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine og speciallæge i neurologi på Dansk Hovedpinecenter, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet– Glostrup
Christian Hansen er sekretariatsleder for Danmarks patientforening for hovedpineramte, Hortonforeningen.
Kresten Søe er formand for Migræne Danmark
Hanne Johannsen er formand for Migræne og Hovedpineforeningen