Ministre: Eksport af uddannelser giver penge i kassen

Vi er i Danmark en Lille Claus-nation, der lever af kløgt og snilde i den globale konkurrence. Det kan vi blandt andet gøre ved at blive langt bedre til at tiltrække udenlandske studerende til Danmark og sælge vores uddannelseskoncepter til resten af verden, mener tre af regeringens ministre

Danmark skal med på eksporteventyret. Er vi fremme i skoene i tiltrækningen af internationale studerende fra vækstmarkederne og udbuddet af danske uddannelsessystemer på disse markeder, så kan vi høste fordele som "first mover", skriver dagens kronikører.
Danmark skal med på eksporteventyret. Er vi fremme i skoene i tiltrækningen af internationale studerende fra vækstmarkederne og udbuddet af danske uddannelsessystemer på disse markeder, så kan vi høste fordele som "first mover", skriver dagens kronikører.

I H.C. Andersens eventyr Lille Claus og store Claus narrer den kloge den mindre kloge. Lille Claus snyder sig ved kløgt og snilde til rigdom. Store Claus lider drukkendøden på grund af sin dumhed.I Danmark benytter vi os ikke af ufine metoder, men vi er en lille Claus-nation. Vi lever på kløgt og snilde i den globale konkurrence. Vi uddanner os, tilegner os viden og finder løsninger, man ikke finder andre steder, og det skaber arbejdspladser, vækst og gør os i stand til at udvikle vores velfærdssamfund.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil eksportere uddannelse for milliarder

Vi skal derfor blive langt bedre til at tiltrække udenlandske studerende til Danmark og sælge vores uddannelseskoncepter til resten af verden.

Vi lever i en tid med vækstskred, hvor verdens økonomiske magtcentre forskydes. Frem mod 2015 vil to tredjedele af væksten finde sted uden for Europa og Nordamerika.

Det udfordrer en lille åben økonomi som den danske, hvor eksporten svarer til 54 procent af bruttonationalproduktet og sikrer omkring 700.000 danskere beskæftigelse.

Vi skal ind og have fat på de nye vækstmarkeder. Og her er et enormt potentiale inden for uddannelse. Det angår både at tiltrække flere internationale studerende til Danmark og eksporterer danske undervisningssystemer til udlandet. Dertil kommer salg af en række e-learning produkter som for eksempel softwareprogrammer til sprogundervisning.

Men hvorfor skal vi eksportere den vare viden som vi baserer vores levebrød på? Hvad skal vi så leve af? Lad os slå fast, at Asiens vækst ikke afhænger af, om Danmark eksporterer eller ej. Andre velstående lande som Australien, New Zealand, USA og Storbritannien eksporterer allerede uddannelse.

England tjener årligt omkring 14,1 milliarder engelske pund på denne eksport. I New Zealand, der har færre indbyggere end Danmark, udgør salget af uddannelse næsten 7 procent af den samlede eksportindtægt svarende til 2,3 milliarder amerikanske dollars.

Vi har mulighed for at tage del i et eksporteventyr i milliardklassen. Værdien af det internationale uddannelsesmarked er over 2.200 milliarder amerikanske dollars på årsbasis. Det er næsten ti gange mere end størrelsen på det danske bruttonationalprodukt, og i de kommende år vil det globale uddannelsesmarked vokse i eksplosivt tempo. Særligt ventes en boomende efterspørgsel i Asien.

Danmark skal med på eksporteventyret. Er vi fremme i skoene i tiltrækningen af internationale studerende fra vækstmarkederne og udbuddet af danske uddannelsessystemer på disse markeder, så kan vi høste fordele som first mover.

Et eksempel på disse muligheder er professionsuddannelserne. Mange udenlandske uddannelsesudbydere har udelukkende fokuseret på universitetsuddannelser.

Derfor er der i dag akut mangel på uddannelse til mellemledere, sygeplejesker og andre professionsbachelorer. Det kan og skal vi udnytte. Vi har herhjemme oparbejdet en lang, stærk tradition for mellemlange videregående uddannelser, og de er populære blandt internationale studerende, ligesom lande som Kina og Vietnam står på spring for at importere.

Det er helt basalt en god forretning, når internationale studerende vælger at tage deres uddannelse her i Danmark. Naturligvis fordi brugerbetalingen fra internationale studerende skæpper i kassen, men i særdeleshed hvis de efterfølgende vælger at blive og berige Danmark med såvel deres ny-tilegnede viden, men også med de kompetencer og kontakter de bringer med sig fra udlandet, der er stærkt efterspurgte blandt danske virksomheder.

Til sammenligning er eksporten af hele danske uddannelser endnu begrænset, men et eksempel på en dansk eksportør af danske uddannelsessystemer er UC Sjælland.

Professionshøjskolen udbyder efteruddannelsesprogrammer til pædagogisk og sundhedsfagligt personale i vietnamesiske børneinstitutioner, og giver samtidig danske virksomheder i Vietnam mulighed for at indgå i bæredygtige CSR-initiativer. Ligeledes har erhvervsskolen Niels Brock god erfaring med at eksportere skræddersyede lederkurser til Kina, Vietnam, Rusland og Baltikum.

Også Syddansk Universitet har meldt sig på banen. Universitet indgik i foråret 2012 en aftale med det saudiarabiske universitet Princess Nora Bint Abdulraman University i Riyadh. Fremover vil saudiarabiske unge kunne tage en dansk bacheloruddannelse inden for sundhedsvidenskab, hvor dele af undervisningen varetages af danske undervisere. Det saudiske universitet finansierer også 25 studerende på en uddannelse i folkesundhedsvidenskab i Danmark samt en række ph.d. studerende.

Vi har stor interesse i at tiltrække flere talentfulde internationale studerende til Danmark. Det øger kvaliteten af de danske uddannelser og giver studerende og forskere nødvendige internationale netværk og globale kompetencer.

Derfor søger vi også i regeringen at gå forrest og bygge tætte relationer til de statslige myndigheder på vækstmarkederne, hvor økonomien ofte er styret mere fra statens side. Under det kinesiske statsbesøg i juni landede vi en ny samarbejdstale med det kinesiske undervisningsministerium. Aftalen skaber flere udvekslingsaftaler og flere fælles uddannelsesforløb mellem danske og kinesiske videregående uddannelsesinstitutioner. Vi har brug for langt flere af den type aftaler.

De fem danske innovationscentre, som er placeret i førende internationale forsknings-, uddannelses- og innovationsregioner rundt om i verden, kan med deres kendskab til de enkelte markeder yde danske uddannelsesinstitutioner og virksomheder rådgivning og formidle kontakter til egnede lokale samarbejdspartnere. Regeringen vil prioritere udviklingen af sådanne centre for at markedsføre Danmarks styrkepositioner.

Firmaet Mingoville er et godt eksempel på virksomhed, der er kommet ud over rampen. De har skabt en imponerende eksportsucces gennem salget af sprogundervisningsprogrammer for begyndere. Der er fleksible løsninger, der kan anvendes på både computer, mobiltelefoner og iPads.

Mingoville har over 1,5 millioner registrerede bruger på verdensplan, og nøjes ikke med at udbyde produkter på internettet, men søger også aktivt at indgå aftaler på regeringsniveau. En millionaftale med den chilenske regering har givet 200.000 lokale unge brugere og i verdens 12. fattigste land, Mozambique, kan lærere snart forberede undervisningen ved at se instruktionsvideoer på deres mobiltelefon. Den type forretning skal vi lave meget mere af.

Det er vigtigt, at uddannelseseksport handler om andet end at tjene penge. Vi har noget at tilbyde verden. Danmark har en helt enestående kombination af kreativitet, selvstændighed og holdsamarbejde i vores uddannelser, som resten af verden kan lære af.

Vi skal hejse det danske flag ude i verden og vise Danmark frem som en åben nation, der ønsker at samarbejde med resten af verden. For at vende tilbage til H.C. Andersens eventyr, så skal vi ikke bruge vores viden til at snyde os til rigdom. Vi skal være en lille Claus nation, der tør tage store Claus i hånden.