Modstander på banen, medspiller i socialt arbejde

I dag er Danmark og Armenien modstandere på fodboldbanen, men på det sociale område har Kofoeds Skole i Danmark i snart 15 år samarbejdet med lokale sociale ildsjæle om oprettelsen og driften af en Kofoeds Skole i Jerevan i Armenien, hvor hjemløshed og arbejdsløshed er dagligdag for mange mennesker

Øverst ses tre damer på udflugt til Bovbjerg Fyr i 1924. Til højre Bovbjerg Fyr, som det ser ud i dag. Siden 2008 har billedhuggeren Erik Heides skulpturserie "Hyrden" stået foran fyret. -- Privatfoto.
Øverst ses tre damer på udflugt til Bovbjerg Fyr i 1924. Til højre Bovbjerg Fyr, som det ser ud i dag. Siden 2008 har billedhuggeren Erik Heides skulpturserie "Hyrden" stået foran fyret. -- Privatfoto.

Danmark spiller i de kommende måneder to fodboldlandskampe mod Armenien. Armenien får ikke den store opmærksomhed i medierne, selvom landet generelt og hovedstaden Jerevan i særdeleshed har store, sociale problemer.

Armenien var efter afslutningen på Første Verdenskrig i 1922 blevet en del af de i alt 15 republikker i Sovjetunionen. Men med Sovjetunionens opløsning stemte Armeniens indbyggere den 21. september 1991 med 99 procents flertal ja til selvstændigheden og til at være en uafhængig stat.

Armenierne har de seneste årtier været hårdt ramt, dels af det forfærdelige jordskælv i 1988, hvor cirka 28.000 mennesker omkom, dels gennem den hårdt trængte politiske situation, som landet har befundet sig i på grund af stridigheder med Tyrkiet om anerkendelse af folkemordet på armenierne under Første Verdenskrig og krigen med Aserbajdsjan om Nagorno-Karabakh.

De store flygtningestrømme efter jordskælvet og en økonomisk blokade fra Aserbajdsjan har skabt store økonomiske problemer for landet. Dertil kommer selvfølgelig den meget store udfordring, som fulgte med kommunismens sammenbrud. Armenierne arbejder stadig på at opbygge et samfund efter moderne vestlige principper for demokrati og økonomi.

Mange armenske familier har slægtninge, der blev dræbt under folkedrabet på armenierne i 1915. På Det Armenske Folkedrabsmuseum i Jerevan fortælles, at 1,5 millioner armeniere blev myrdet, og at 400.000 børn blev forældreløse.

Mange af disse børn voksede op på børnehjem rundt om i verden og blev senere grundstammen af armenierne i lande som for eksempel Syrien, Libanon, Iran, Irak, Frankrig, USA og Sydamerika. I Armenien kan omtrent hver eneste familie berette om slægtninge, der blev ofre for folkemordet.

Armenien er et lille land med cirka 3,6 millioner indbyggere. Dertil kommer 3,5 millioner armeniere, som bor uden for Armenien.

Mange unge og veluddannede er de seneste år flyttet til udlandet på grund af den trængte økonomiske situation, og mange af disse udlandsarmeniere hjælper i realiteten deres hjemmeboende slægtninge med at overleve ved at sende penge til dem.

Armenierne er for 90 procents vedkommende kristne, og den armenske kirke kan dateres tilbage til begyndelsen af det 4. århundrede. Armenien har en meget udsat beliggenhed, omgivet som det er af fjendtligt indstillede naboer, især Tyrkiet og Aserbajdsjan.

Ja, hvorfor blev det lige Armenien, Kofoeds Skole kom til at samarbejde med? Den direkte årsag til oprettelsen af Kofoeds Skole i Armenien var Maria Bobrova. Maria er russisk-armensk sociolog og skulle i 1998 skrive sin ph.d.-afhandling ved universitetet i Leeds.

LÆS OGSÅ:Udstilling om armensk folkemord rører ved tyrkisk selvforståelse

Hun tog herfra til Polen for at studere ngo-baseret socialt arbejde. Her stødte hun på Kofoeds Skole i Poznan og blev så optaget af Kofoed-tanken, at hun hjemme i Armenien fik overbevist sine landsmænd om nødvendigheden af netop en Kofoeds Skole i Armenien.

Senere har andre ildsjæle taget over. I dag er det Dzonik Margaryan og Shavarsh Khachatryan, som har det udfordrende arbejde med at få de armenske myndigheder til at se landets sociale problemer i øjnene og skabe støtte til de ngo-baserede organisationer, der arbejder i landet.

Efter Murens fald har Kofoeds Skole i Danmark været med til at oprette 20 skoler og projekter i Østeuropa. Det er en slags værdieksport, hvor Kofoeds Skoles værdier og måde at arbejde på bliver overført til Østeuropa, og vi er med til at udvikle de sociale systemer. Gennem årene har hundredevis af medarbejdere fra Østeuropa været på undervisning, oplæring og værdidiskussioner her i Danmark. De har ikke blot set Kofoeds Skole i København, men også andre sociale tilbud i Danmark.

Kofoeds Skole i Armenien er meget smukt beliggende i udkanten af Jerevan med udsigt til terrakottafarvede bjerge og ikke at forglemme Ararat Bjerg, hvor Noas Ark i følge overleveringen landede efter syndfloden. Skolen ligger i en cirka 8000 kvadratmeter stor bygning, som tidligere har fungeret som teknisk skole, og som Armeniens regering vederlagsfrit har stillet til rådighed.

På de øverste etager er indrettet et herberg for Jerevans hjemløse. I en gammel bil er hjemløse blevet samlet op rundt om i byen og tilbudt plads på herberget. Herberget er stort og rummeligt, men også efter danske standarder lidt gammeldags og slidt.

I modsætning til herhjemme, hvor et udbygget socialt system hjælper den hjemløse med at få kontanthjælp og bolig, så er situationen anderledes i Jerevan. Her er intet socialt boligbyggeri og ingen offentlige tilskudsmuligheder. Socialrådgiveren på Kofoeds Skole fortæller, at Den hjemløse kan blive på herberget i tre-fire måneder, og i den tid prøver man at finde familie eller venner, som kan tage den hjemløse ind i sit hjem.

Dette lykkes ofte. Skolen hjælper ikke blot med et sted at overnatte, men forsøger at løse de hjemløses sociale og sundhedsmæssige problemer. Kvaliteten af hjemløsearbejdet er så høj, at regeringen vil gøre skolen til krumtap i en national indsats mod hjemløshed.

På samme måde som på Kofoeds Skole i København har skolen en veludbygget undervisning for arbejdsløse. Der er undervisning i madlavning, frisør, it, engelsk og meget mere. Og der er mulighed for at få arbejde. En veteran fra krigen i Nagorno-Karabakh fortæller: Jeg er efter lang tids arbejdsløshed kommet ind på madlavningskurset. Det afsluttes med et diplom, og med det i hånden har jeg fået lovning på et arbejde i en restaurant.

Skolens måde at arbejde på optager de sociale myndigheder og regeringen, og der har været møder med højtstående regeringsrepræsentanter og borgmesteren i Jerevan om udviklingen af det sociale arbejde. På tre områder er der vigtige udviklinger på vej.

Skolen og regeringen vil samarbejde om tilrettelæggelse og gennemførelse af en hjemløsestrategi, beskæftigelse af handicappede og en social rehabiliteringsindsats for misbrugere. Indsatserne gennemføres som projekter, men løftes samtidig op over projektniveauet til en strategi for udvikling af det sociale arbejde i hele Armenien. Kofoeds Skole har forsynet regeringen i Jerevan med rapporter og notater til det videre arbejde. Hjemløsearbejdet er allerede i gang på skolen, som p.t. har 40 hjemløse,

Når de danske og armenske landsholdsspillere tørner sammen på fodboldbanen i aften i København og den 10. september i Jerevan, gælder det vigtige point i kampen om at kvalificere sig til VM i Brasilien i 2014. Men vores modstandere på fodboldbanen i disse to kampe er altså også samarbejdspartnere i socialt arbejde.

Armenien har både politisk og på ngo-plan taget de idéer og metoder til sig, som Kofoeds Skole i 85 år har arbejdet efter. Dermed har den kofoedske model for socialt arbejde, hvor hjælp til selvhjælp og kærlighed, krav og konsekvens er hjørnesten i socialt arbejde, slået rod i et land, der både geografisk og kulturelt er meget langt væk fra Danmark.

Så uanset hvordan de to kvalifikationskampe i år falder ud, så er vores modstandere på banen medspillere i et socialt arbejde.

Robert Olsen er forstander på Kofoeds Skole. Ole Meldgaard er chefkonsulent og hovedmand bag Kofoeds Skoles østeuropastrategi