Musik i tiden kræver tid til musikken

I aften indtager DR SymfoniOrkestret den legendariske Carnegie Hall i New York. Senere på året venter så The Proms i Royal Albert Hall i London. At spille på så prestigefyldte steder er i sig selv et udtryk for anerkendelse, men ambitionerne er endnu større, og alle skal have mulighed for at få en sublim kunstnerisk oplevelse

Kim Bohr er DR's ensemblechef.
Kim Bohr er DR's ensemblechef. Foto: Iris.

I DAG, ONSDAG DEN 11. FEBRUAR, indtager DR SymfoniOrkestret den legendariske Carnegie Hall i New York. Carl Nielsen fylder 150 år i år, og orkestret benytter lejligheden til at udbrede den danske nationalkomponist over hele verden. DR SymfoniOrkestret vil forhåbentlig momentvis få tiden til at stå stille i Carnegie Hall, når Carl Nielsens tonesprog fra den dramatiske fjerde symfoni med titlen ”Det Uudslukkelige” fylder salen i New York.

Carl Nielsen lod følgende note aftrykke i programmet til uropførelsen den 14. januar 1916: ”Komponisten har ved Anvendelsen af Titelen ”Det uudslukkelige” med et enkelt Ord søgt at antyde, hvad kun selve Musiken har Magt til fuldt at udtrykke: den elementære Villie til Liv.”

Symfoniorkestret som institution er en af den vestlige kulturhistories mest forunderlige og langtidsholdbare frembringelser, helt på niveau med den vigtigste litteratur, dramatik, billedkunst og arkitektur. Instrumenteringen, partiturerne, opstillingen og de instrumenter, orkestret benytter, er mere eller mindre uændrede gennem de sidste 300 år.

Symfoniorkestre over hele verden, også DR's ensembler, står således på ryggen af århundreders musikalske traditioner og er bærere af en tradition, som i sig selv er stærk nok til at leve så længe, vi er tænkende, lyttende og reflekterende mennesker.

Afstanden mellem musikken, der insisterer på sit eget tempo, og resten af verden, der uafladeligt fordobler sin hastighed, øges ubønhørligt. Hvor medier, digital teknik, økonomi og hele grundstammen i samfundet handler om hastighed, øget effektivitet og faktuel målbarhed, handler musikken om udtryk, puls og harmoni.

Og der kan hverken skrues op eller ned for tempoet, for musikken tager den tid, den tager. Fordi dens væsen er oplevelsen af det sublime - af kunst. De klassiske musikalske udtryk i form af den symfoniske musik, men også jazzen og sangen, burde i den kontekst være dømt til nederlag, før de overhovedet rammer scenen. Alligevel spiller de ufortrødent videre og for DR's ensemblers vedkommende for mere end 150.000 tilskuere om året.

DR har en helt unik mulighed for både at dyrke og forfine den levende musik i en traditionsbunden, omhyggelig kunstart, der vel nærmest kan betegnes som musikalsk slowfood, samtidig med at musikken kan formidles digitalt på radio, tv og web. På den måde kan brugerne opleve den musik, de ønsker - hvor som helst og når som helst.

I 2014 sagde DR farvel til DR UnderholdningsOrkestret - ensemblet, der satte sine tydelige spor i dansk musikliv. Selvom DR's musiktilbud ikke bliver de samme uden Underholdningsorkestret, insisterer DR med de øvrige tilbageværende ensembler fortsat på at sikre de musikalske udtryk i fremtiden som en væsentlig del af public service-forpligtelsen, både i Koncerthuset, via transmissioner og ikke mindst ude i landet med liveoptrædener.

AT DELE GLÆDEN VED MUSIK med så mange som muligt, at lade musik og fællesskab fylde hvert eneste menneske - det er den stærke ambition, som DR's ensembler møder deres publikum med. Vores mål er at fjerne mystikken, men beholde magien, og få den levende kvalitetsmusik ud til så mange mennesker som muligt.

Ligegyldigt om målgruppen er en travl teenager eller en dreven klassisk koncertgænger, er noget så gammeldags som kvalitet forudsætningen for, at musikken lever videre og beriger vores liv. Kernen i DR's ensembler er et raffineret kvalitetsprodukt.

Begrebet kvalitet er, for en musiker eller sanger, der dybt koncentreret har øvet sig gennem hele livet, meget entydigt. Det handler om klang, frasering, intonation, rytmik og evnen til at fortælle den musikalske historie - altså melodiernes ordløse historie.

Det handler om den helt unikke evne til at spille eller synge sin egen stemme og samtidig lytte og tilpasse sig til de andre stemmer i musikken. Disse evner udvikles og forfines, fra barnet får instrumentet i hånden for første gang, til det står på scenen og formidler musikken til de mange.

Musikerne og sangerne i DR's ensembler har viet deres liv til kunsten. Fordi de har et talent, som de er kaldet til at udfolde, og fordi livslang øvelse er en basal nødvendighed for at nå op på det niveau, som vi stiler efter. Kvaliteten er vigtigere end noget andet i livet, ikke kun fordi den er blevet en uadskillelig del af den enkelte musiker, men også fordi manglende kvalitet stiller det smertefulde spørgsmål, om de tusindvis af timer brugt til at forfine og udvikle talentet måske i virkeligheden er spildt.

Den stadig øgede udveksling af musik på tværs af landegrænser og på digitale platforme betyder ligeledes, at alle udøvende konstant sammenligner deres præstationer med kolleger over hele verden. Hvis man vil spille med i den internationale liga, skal man kunne sammenlignes med de allerbedste i udlandet. Det vil DR og er derfor dedikeret til at styrke kvaliteten i ensemblerne.

Invitationen til DR SymfoniOrkestret til Carnegie Hall og senere på året til The Proms i Royal Albert Hall er et udtryk for anerkendelse. Men ambitionerne er endnu større, og kvaliteten skal styrkes for alle ensemblerne, så befolkningen i Danmark til koncerter og i transmissioner har mulighed for at få sublim kunstnerisk kvalitet inden for rækkevidde.

DR SymfoniOrkestrets strygerkorps bliver udvidet i år, Fabio Luisi bliver ny chefdirigent, DR Big Bandet øger deres sæson, og DR's kor styrkes med Marcus Creed som ny chefdirigent for DR VokalEnsemblet.

I EN TID, hvor kor og orkestre stoisk skriver videre på en flere hundrede år lang historie og samtidig udfolder sig i de mange nye muligheder, er det nærliggende at træde et skridt tilbage og vurdere musikkens betydning i det samfund, der buldrer derudad.

Kunsten er essensen af vort liv og vores livskraft, hele vores evne til at leve med os selv og hinanden og vores evige undren over, hvad vi egentlig er sat i verden for - kredsende om meningen med livet.

Vi kan vælge at anskue livet nøgternt som en serie af handlinger, årsager og konsekvenser. Men det vil for langt de fleste mennesker ikke tegne et retvisende billede. For vi har vel alle prøvet, hvordan det føles, når noget ryster os og fratager os kontrollen. Det kan være, man bliver forelsket, mister en, man har kær, har en fantastisk madoplevelse, ser en film eller oplever musik, der flytter en.

Det kan godt være, man kun bliver flyttet lidt, men det er, når man kommer ud af sin bane, at man har mulighed for at se livet fra en ny side. Det er den mulighed, kunsten giver os. Og ligegyldigt hvilken indfaldsvinkel vi har, så slipper ingen uberørt fra de minutter, de sekunder i en koncert, hvor kunstnerne på scenen formidler og skaber de magiske øjeblikke sammen med publikum. Har man først oplevet dem, behøver man ikke argumentere mere for kunsten i samfundet - der taler den for sig selv.

I vores evige søgen efter den dybere mening med livet er kunsten en af vores muligheder for at udforske og abstrahere i forhold til det konkrete liv. Kunsten giver os en chance for at se andre dimensioner i livet, udforske og sætte vigtige og nødvendige spørgsmålstegn i vores søgen.

Disse øjeblikke stræber musikerne og sangerne i DR efter ved hver eneste koncert, og de vil fortsætte med at gøre det - i vor tid, for vor tid og på trods af vor tid. For at give mennesker oplevelsen af levende musik af bedste kvalitet. Uden musik ville der blive meget stille i verden.

Kim Bohr er DR's ensemblechef