NÅR 65.000 UNGE I DISSE DAGE starter på en videregående uddannelse, er de ikke blot blevet indskrevet på en uddannelse, men også i den politiske uddannelsesdebat, som er blusset op i de senere år. Ikke kun på Christiansborg, men også på uddannelserne og i befolkningen. Uddannelse er nemlig noget, som er både vigtigt og dyrt for samfundet.
Videregående uddannelser alene koster rundt regnet 16 milliarder kroner årligt, og hertil kommer cirka 20 milliarder kroner til SU. Til gengæld tyder alt på, at uddannelse er en god investering, som gør både samfundet og den enkelte rigere – ikke kun målt i penge. Når uddannelse alligevel er til debat, skyldes det især uenighed om, hvorvidt uddannelserne er tilstrækkeligt relevante for arbejdsmarkedet efterfølgende, og om uddannelsernes kvalitet er tilstrækkeligt høj.
En del af kritikken retter sig imod de studerende: De vælger ikke tilstrækkeligt relevante uddannelser, de er ikke dygtige nok fagligt, de bruger for lidt tid på at studere, og de er for langsomme til at gennemføre. Samtidig har de nye studerende udsigt til, at der skal spares på uddannelse, og måske også på SU, og så har boligmanglen ovenikøbet aldrig været større.
Spørgsmålet er, hvor udviklingen har efterladt den nye generation af uddannelsessøgende unge. Ved første øjekast kan man konstatere, at de unge tilsyneladende retter ind efter de ønsker, som politikere og erhvervsliv har fremsat: Trenden går nemlig i retning af en stigende søgning til ingeniør- og it-uddannelser, som leder til job med høj løn, og hvor arbejdsgivere står i kø for at ansætte højt kvalificerede medarbejdere.
Godt for arbejdsmarkedet, væksten og de unges fremtidige muligheder, mener nogle, mens andre bekymrer sig over, om de unge lader sig påvirke for meget af de politiske udmeldinger. Flere faktorer tyder i hvert fald på, at den nye generation lytter mere til formaninger end nogen foregående generation: Ungdomskriminaliteten og unges hashforbrug er halveret de seneste 10 år, og unge er begyndt at ryge mindre, spise sundere, udsætte deres seksuelle debut og få færre aborter.
MEN SKAL forskydningerne i de unges uddannelsessøgning tages som udtryk for, at de er begyndt at vælge mere med hjernen end med hjertet? De første analyser i et forløbsstudie, hvor Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) følger halvdelen af en ungdomsårgang, viser et interessant både-og, når det gælder de unges motivation for at vælge uddannelse: Spørger man de unge, hvad der i høj grad har været afgørende for deres valg, svarer 91 procent: faglig interesse. Dernæst følger ønsket om at blive mere dannet og vidende med 67 procent og gode beskæftigelsesmuligheder med 56 procent. Til gengæld er færre optaget af udsigten til en høj indkomst (18 procent) og uddannelsens prestige (12 procent).
Overordnet bevæger de unges valg af uddannelse sig altså i den politisk ønskede retning, men det står vel at mærke ikke i modsætning til de unges interesser og dannelsesønske. Og det kammer ikke over i en snæver jagt på penge og prestige. Unge vælger altså uddannelse med både hjerne og hjerte, og det virker ikke til at være nødvendigt for dem at gå på kompromis.
Analyserne viser også, at de unge tager uddannelsesvalget meget alvorligt og forsøger at blive afklaret med det tidligt. For mange er det blandt de vigtigste valg, de endnu har skullet træffe, og andre undersøgelser har vist, at det for gymnasieelever fylder meget og opleves som svært at vælge uddannelse. I det lys er det positivt, at hver anden når frem til en beslutning mere end et halvt år før ansøgningsfristen, mens det kun er hver sjette, som først træffer beslutningen i den sidste måned op til.
Et andet opløftende resultat er, at 8 ud af 10 faktisk får plads på den uddannelse, de havde som førsteprioritet, mens resten typisk får deres andenprioritet. Man hører jævnligt om svimlende høje karakterkvotienter, fordi der er adgangsbegrænsning på nogle uddannelser, men virkeligheden er altså mindre brutal. Sat i perspektiv: Hvis 8 ud af 10 kan få deres foretrukne plads for eksempel på stranden eller til en koncert, er det nu ikke så ringe endda. Og ret beset er det glædeligt, at de unges interesser spænder lige så bredt, som vi har behov for at uddanne til. Det er jævnligt på tale at lave optagelsessystemet om, men man bør tage behørigt bestik først.
Selvom billedet af studievalg og uddannelsesmatch altså generelt er positivt, giver andre resultater fra forløbsstudiet grund til bekymring. For de fleste er studiestart nemlig en turbulent overgang til et selvstændigt voksenliv, som både byder på ny hovedbeskæftigelse (studiet), ny omgangskreds (studievennerne) og for mange også en ny bopæl (ofte midlertidig). I den situation er det vigtigt at have noget at stå imod med: socialt netværk, mentalt overskud og økonomiske ressourcer. Forløbsstudiet viser, at de fleste heldigvis har ressourcer at trække på, men der er også et mindretal, som på forskellig vis oplever at være udsatte i tiden op til studiestart.
BLANDT DE NYE studerende føler 14 procent ikke, at de kan tale med deres familie om problemer, og ni procent føler ikke, at de kan regne med deres venner, hvis noget går galt. I en stadig mere individualiseret verden er det ikke overraskende, men dog bekymrende, at så mange ikke kan trække på deres sociale netværk i en svær overgangsperiode. Det er især de unge mænd, som har svage sociale bånd, og denne kønsforskel er velkendt fra andre undersøgelser.
Det mentale overskud er også under pres for mange i den turbulente tid op mod studiestart. Der er mange ting at se til, så det er ikke uventet, at hver anden føler sig en smule stresset. Til gengæld er det kritisk for de seks procent, som føler sig meget stressede. Kvinderne føler sig generelt mere stressede, og der er dobbelt så mange kvinder som mænd i den udsatte gruppe af meget stressede.
Endelig oplever 17 procent i høj grad økonomiske problemer i tiden op til studiestart. Og der er en klar tendens til, at jo længere uddannelse, den studerendes forældrene har, desto mindre er tilbøjeligheden til at føle sig økonomisk udsat. Unge med ufaglærte forældre er for eksempel dobbelt så tilbøjelige til at opleve store økonomiske problemer, som akademikerbørn er. Social baggrund spiller ind på meget mere end blot sandsynligheden for, at man tager en videregående uddannelse.
Et velfungerende samfund har brug for en veluddannet befolkning. Imens man fra mange sider forsøger at appellere til, at de unge søger i retning af ingeniør- og it-uddannelser med gode jobudsigter, indfrier de unge stille og roligt forventningerne. Den nye generation balancerer egne faglige interesser med samfundets forventninger til, at uddannelsen skal lede til beskæftigelse. Da det som bekendt er lysten, der driver værket, er denne udvikling både sund og rigtig. Det skal også blive spændende at se, om den nye generation kommer til at overgå den forrige, hvad studieintensitet angår. Danske studerende bruger nemlig relativt lidt tid på deres studier, men trenden er nu opadgående.
Der er dog stadig udfordringer, som vi skal tage alvorligt: Svage sociale netværk, mentalt pres og økonomiske problemer skaber en svær studiestart for en mindre, men absolut ikke ubetydelig gruppe. Undersøgelser viser, at en god start på studiet har stor betydning for, om de studerende holder fast i uddannelsen og ender med at få et uddannelsesbevis i hånden. Derfor er der al god grund til at holde et særligt fokus på de udsatte nye studerende, som starter på deres uddannelse i disse dage.