SNART VIL MARERIDTET, denne menneskeforagtende tid, ligge bag os. Sådan skrev den unge tyske kvinde Sophie Scholl sidst i oktober 1942.
Ord på krig. Krig på ord. Hvordan sættes ord på krig? Hvordan kommer man tættest på krig med ord? Om man kan nå nærmere krigens væsen med ord. Om sproget overhovedet kan sådan noget.
Hvad er krig? Jeg har aldrig oplevet krig. Jeg har set krig, har hørt krig, har læst om krig. To verdenskrige. Afghanistan, Irak, Libyen. En kold krig. Napoleonskrigene. De puniske krige.
Jeg slår ofte ord op på www.dendanskeordbog.dk i forsøget på at nå til bunds i ordene. Jeg taster ordet krig. Ordbogsdefinitionen lyder: Konflikt hvor nationer eller befolkningsgrupper bekæmper hinanden med våben, normalt med mange døde og sårede som resultat.
LÆS OGSÅ: Nyt center skal lære verden at tackle krige i opløbet
Krig er en konflikt, en glødende uoverensstemmelse, der springer i lys lue. Et bål af mørke.
Der er ingen adjektiver i ordbogens kliniske definition. Dog er krig overskriften på et semantisk skema fyldt med sprogets mest brutale og grusomme adjektiver.
Sophie Scholl satte ord på Anden Verdenskrig i sit brev til sin kæreste ved Østfronten, Fritz Hartnagel. Krigen var menneskeforagtende. Skabt af mennesket selv. Menneskeskabt menneskeforagt.
Sophie Scholl var overbevist om, at krigen var en drøm, et mareridt, hun ville vågne op fra igen. Håbet om morgengry. Denne vished er slutstenen i Scholls overvejelser om en modstandshandling; Sophie Scholl var en del af den tyske modstandsgruppe Die weiße Rose under Anden Verdenskrig. Hun blev henrettet den 22. februar 1943. Hun vågnede aldrig til daggryet, men var med til at få himlen i øst til at rødme.
Et løbsk løb på tid. Krigen har tid og rum og et håb. Om noget bagved, hinsides og efter. Krigen er et stadie mellem dengang og engang. Førkrigstid, mellemkrigstid, efterkrigstid. I krigens kølvand følger absurde skumsprøjt. En amputeret virkelighed.
Krig er et stagnerende nu, der ikke rigtig vil. Verden af i går er Stefan Zweigs erindringer om den tabte europæiske kultur i det 20. århundrede. Verden af i går betyder, at den blev tabt i dag, og at i morgen er måske. Krig som ondskab, krig er ondskab.
Engang tænkte jeg: Når krig slutter, så er al ondskab væk. Krig absorberer ondskab. Men ondskab er stadig, og krig fortsætter. Krig kan ikke stå mellem to punktummer, afsluttet og indesluttet.
Krig er ikke en enkeltstående sætning i verdensfortællingen. Fortsættelse følger. Der er altid krig et sted på Jorden. Krig er en genganger, krig ligger ligesom og nærmest implicit. Der er altid menneskeforagtende tider et sted på jorden. Nøgen ondskab, hvordan ondskab så end ser ud helt nøgen. Hudflettet kynisme uden mund.
Nogle mener, krigen er ondskaben selv. Ondskabens manifestation. Ondskab er krig, krig er ondskab. Andre, at krig er nødvendigt. Et nødvendigt onde. Ætsende rensende.
I krig og kærlighed er titlen på den franske forfatter Régine Deforges andet bind i serien Pigen med den blå cykel, der tager sin begyndelse ved udbruddet af Anden Verdenskrig. Krig og kærlighed. Krig er den ene pol. Den ene yderlighed. Mere end fraværet af kærlighed. En modsætning til det gode. Det gode mod det onde er et yndet motiv. Gængs. Konflikt,
fordi det onde er ondt.
I krig er håbet om det godes sejr. Krig er håbet om det godes sejr.
Krig er mellem et sammenstød i mellem. Mellem er noget med hinanden. Krig er at tage hinanden. Krig er at tage hinanden fra hinanden. Om at miste mennesket i hinanden. Krig er at lægge øde og ødelægge yderligt. Krig er en falliterklæring. En fremmedgørelse af hinanden. Krig er en tilstand, hvori mennesket skubber hinanden ud over sammenbruddets rand og forsvinder.
Krig er et forsvindingspunkt. Forsvindingspunktet er et sort hul, der suger kaos til sig og lader kaos tilbage.
Krig er kaos. Kaoskrig. Kaosering. Kaoskrater af intet. En nat uden himmel. Det er rodet. Krig er uoverskueligt. Kan krig være logisk, når krig er kaos? Kan man ræsonnere destruktion? Krig som logisk kaos.
Krig er lig. Som et lig.
Krig er konflikter mellem idéer. Idéer tager uskyldsliv. Idéer er småt brandbart. Indtil de bliver til brint. Brint er brændbart, hvis vi skulle have glemt det. Brint er brændbart, hvis vi ikke vidste det. Letantændelige fejltagelser.
Jeg tænker af og til om kriges ofre: De er døde. De har været døde i mange år. De er døde endnu. De vil være døde i evighedens altid. Krig er uigenkaldelige ofre. Stilheden er krigens undertone nedenunder.
Hvor er krigens epicenter? Er det konflikten, idéen, er det fronten? I krig gør mennesket umennesket umenneskelig menneske: Krigen er ondskaben i os, ondskaben er. Ligesom kærligheden er.
Krig kan kun kæmpes. Krig er kun en ramme af vold. Mennesket er banalt i sin konfliktløsning. Krig er meningsløs i sin metode: vold og ødelæggelse.
Banaliteten er primitiv. Mennesket er primitivt i sin banalitet. Netop derfor er krig en del af mennesket selv. I krig er mennesket sig selv. Det primitive har noget naturligt over sig. Krig ligger grundlæggende i mennesket. Uigenkaldeligt i mennesket. En bevægelse mod intethed.
Krig er meningsløshed i sin destruktion. Mennesket gør sig selv eksistensløs i meningsløsheden. Destruktionen er i mennesket. Civilisationens skyggeside. Menneskehedens brist. Brister. I mennesket ligger potentialet til ikke-eksistens. Åndsminimalisme.
FORKERT OG RIGTIGT er hverken rigtigt eller forkert i krig. Hvor er samvittigheden i krig? Hvor er tilgivelsen? Krigens former er kantede, skarpe. Alt bliver overladt til uoverskuelighedens slagmark i et moralens ingenmandsland. Krig er uden røde eller lilla tråde.
Jeg har angst i mig og intet andet end angst, og længes kun efter den, der kan tage denne angst fra mig.
Krigen kaster Sophie Scholl ud i eksistentiel angst, og kun tilflugten til noget hinsides de jordiske magter kan befri hende fra den. Hun klamrer sig til Gud. Hendes håb om Gud er håbet om trøst. Håbet om drømme med stjerner.
Hvor er Gud i krigen? Gud gjorde det, så godt han kunne, da han skabte verden og mennesket. Men krig alligevel. Hvor er Gud i verden, når der er krig? Er Gud i verden, når der er krig?
Gud er måske den eneste, der kan trøste mennesket. Gud kender mennesket i sin grundvold. Gud skabte mennesket i sin grundvold. Det er vanskeligt at slå håbet ihjel, hvor meget man så end dræber. Sophie Scholl håber også. Snart er det forbi. I håbet er Gud, i Gud håber mennesket. Trods alt og trods sig selv.
Krig og fred er titlen på Lev Tolstojs store værk fra 1869. Man kan måske strække den så langt som: at krig kan føre noget godt med sig: Efter krig følger fred. Ondskab føder godt. Håber en anden side.
Krig og retfærdighed. Om der er nogen sammenhæng dér. Jeg tænker: rimelighed? Om freden så er retfærdig. Fred som rimelighed.
Der er ingen gennemgående metafor for krig. Verdensspejlet smadres, og verden kan ikke sættes sammen igen. Helstøbt og fuldstændig. Spejlbilledet er et forvrænget traume i laser, der langsomt falmer med tiden. Krigens skygge står faldefærdig. Verden har revner. Revnerne er ar. Ar er altid.
Krig som en del af verdens dynamik, et bærende element i fundamentet. Den nedbrydende hjørnesten. Femmeren på en terning: Krig er en sikker sandsynlighed.
Krig er facetteret i sin kaosorden. Ordene er facetterede i deres konstruktion og malerier. Tilstrækkelige i det omfang, de rækker til: at sætte ord på.
Mette Wielandt Lund er 19 år og går i 3. g på Faaborg Gymnasium Citater i kronikken stammer fra Barbara Beuys: Sophie Scholl, 1. udgave, Informations Forlag.