Prøv avisen

Åndelighedens mange masker

KRONIK En postmoderne og teknisk religiøsitet er ved at vinde frem. Den aktiverer nogle religiøse dybder i den enkelte, som kan være svære at styre, mener dagens kronikør

På Dialogcentret oplever vi, at en teknisk (eller postmoderne) religiøsitet er ved at vinde frem. En åndelighed, som forklæder sig. Når religiøsiteten er skjult, så er den sværere at forholde sig til. Den aktiverer nogle religiøse dybder i en, uden man ved det.

Da jeg var 21 år, var jeg optaget af sindets muligheder, af dybdepsykologi og af C.G. Jung. Jeg lærte hypnose og selvhypnose og kastede mig over Jes Bertelsens bøger. Bertelsen kombinerer Jung med f.eks. tantra-meditation, ortodoks mystik og New Age, og han er i dag den spirituelle mester i Vækstcentret i Midtjylland.

Jeg kunne godt se, at der i Bertelsens bøger var en masse spiritualitet som auraer og reinkarnation, men det kunne jeg jo bare springe over. For jeg læste Bertelsens teori og praksis som neutrale, jungianske teknikker. Derfor satte mig tilbage i sofaen med Bertelsens bog "Drømme, chakrasymboler og meditation" og lod mit åndedræt cirkulere energierne fra kroppens "chakraer" rundt i kroppen. Det havde jeg knap gjort en uge, da en træls erfaring dukkede op i mig. Neurosens erfaring.

Jeg fik nemlig den tanke, at jeg nu havde virkelig magt over mig selv. Jeg var blevet en slags yogi! Men jeg havde læst om yogier, som kunne kontrollere deres hjerterytme. Det måtte jeg derfor også kunne. Især når jeg samtidig kunne selvhypnose. Hvis jeg ville, kunne jeg stoppe mit hjerte! Men hvad nu, hvis en pludselig indre impuls fik mig til at ønske, at hjertet stoppede? Så døde jeg jo! Ikke Gud, men min egen bevidsthed bar mit liv, og denne min nye magt gjorde mig svimmel.

Måske var min religiøse oplevelse hypermoderne? Den postmoderne religiøsitet tænker sjældent i faste dogmer og doktriner, men i effekt. Hvad virker for mig? Det var tilfældet her. Samtidig er den postmoderne religiøsitet bedøvende ligeglad med, om andre mener noget andet. Enhver vælger selv sin sandhed.

Den nye religiøsitet benytter metoder, som styrker min kontrol; den vil gøre individet stærkere og mere styrende. Den bruger det religiøse som en værktøjskasse, hvor man udvælger og bruger de dele af religiøsiteten, som hjælper en med at nå sine mål – religiøs erfaring, lykke, succes, udvikling osv. Det samme gjorde jeg. Jeg ønskede en guds kontrol med mit eget liv, men denne guddommelige magt fik det til at sortne for mig.

Men som al anden religiøsitet er den nye religiøsitet som et isbjerg, hvor det meste af indholdet ligger skjult under overfladen; der ligger en forhistorie og et underforstået verdensbillede bag. Derfor kan man alligevel ikke frit vælge sine teknikker, men bliver påvirket af den skjulte baggrund. Uafvidende lukkede jeg hinduismens tantriske tanker, magter og dybder ind i mig selv, hvilket slog mig omkuld.

Endelig forbinder denne tekniske religiøsitet eller åndelighed sig ofte med andre teknikker som psykologi, terapi, marketing, filosofi og æstetik. Ja, den forklæder sig ofte direkte. Jeg slugte en religiøsitet, som jeg ikke kunne fordøje, i den tro at det var psykologi, som jeg tog til mig. Derfor var jeg ikke opmærksom på den religiøse dybdeeffekt.

I januar i år deltog jeg i et sælgermøde for et amerikansk kosmetik-firma ved navn Amway. Det er på overfladen ren forretning, men Dialogcentret ville undersøge, om der reelt foregik en slags religiøs manipulation. Amway sælger ud fra metoden "Multi Level Marketing", som kan minde om et pyramideselskab.

I Amway tjener man penge, når man finder andre, der sælger Amways varer. Jo flere sælgende, man finder, jo større profit. For at opnå dette mål har man en ideologi, der skal tænde folk og få dem til at gå ind i Amway og sælge rigtigt meget. Kan man få spredt denne sælger-ideologi omkring sig, så har man gavn af det, for sælger-ideologien skal skaffe sælgere til en, tændte sælgere, der finder nye sælgere og dermed profit til en selv.

Sælgerideologien hører under Amway-firmaet N 21 (Network 21), og det var et N 21 møde, som jeg deltog i. Mødet ville gejle sælgere op, bl.a via discomusik, og ved at få tilhørerne til hele tiden at rejse sig og juble. Talere hyldede succesfulde Amway-sælgere og forkyndte N 21-ideologien: Væk dit eget og andres pengebegær, og dan et indre billede af, hvad du kunne tænke dig at købe, hvis du blev rig.

Kald billedet for din "drøm" eller "frihed", tro på din drøm og din succes og overhør enhver kritik og mistillid! Kritikere må mene, hvad de vil. Man skal ikke lave andre om, man skal lave sig selv om, og gør man sig til ét med sin drøm og succestro, så er der ingen chancer for fiasko. Heri ligger også en mulighed for selvudvikling, så man bliver stærk, får sine ønsker opfyldt, finder en partner og får lutter positive og engagerede Amway-venner omkring sig. Man fik fornemmelsen, at det handlede om en "tænk-positivt"-forkyndelse, der som en overnaturlig kraft kan hjælpe én med alt.

I november fik Dialogcentret besøg af en gruppe eksmedarbejdere fra behandlingsstedet Bakkely på Mors. Kommuner henviste traumatiserede unge til Bakkely, som gav dem psykologisk terapi. Men i virkeligheden var Bakkelys styrende praksis, at en "fjernhealer" kanaliserede healende kræfter fra indianerånden White Eagle over til Bakkelys ledere, som sendte kræfterne videre til de unge.

Det gjorde de for at hjælpe de unge så meget som muligt. Teknikkerne virkede, mente de! Men de unge og Bakkelys ansatte kunne ikke undslå sig denne okkulte praksis, som også blev søgt holdt skjult for de offentlige tilsynsmyndigheder. Reelt opstod autoritære og sekteriske mønstre på Bakkely, fortalte eksmedarbejderne, og medarbejderne opfordredes til at løsne kontakten til familie og venner uden for Bakkely for at gå totalt ind i stedets religiøse praksis.

Man kan se de samme ting i Amway og på Bakkely, som da jeg forslugte mig på Jes Bertelsens teknikker. Hvad der foregik, var reelt en religiøsitet, der var baseret på nytte og ikke på ydre sandhed. Det handlede om kontrol. Religiøsiteten havde en skjult forhistorie og kontekst, og religiøsiteten var maskeret som henholdsvis forretning og behandling.

Andre eksempler er mondæn overtro som astrologi, numerologi og Feng Shui. Som al okkultisme bygger de f.eks. på troen på skjulte sammenhænge. Numerologi tror (bl.a.) på sammenhængen mellem bogstavet D i ens navn, tallet 4 og ens evne til at være jordbunden og konkret. Feng Shui tror (bl.a.) på sammenhængen mellem den sydlige del af ens bolig, elementet ild og farven rød.

Hvis disse sammenhænge harmonerer, bliver man lykkelig og får større kontrol med ens skæbne. Men dette kaldes sjældent overtro. Nogle kalder numerologi og astrologi for videnskab, mens andre kalder Feng Shui for boligæstetik eller "kinesisk filosofi", f.eks. i TV2's okkulte program-serie "Bo med Feng Shui". Men det er maskerede, tekniske spiritualiteter.

Disse maskerede spiritualiteter bygger på selvoptagethed, kontrol, teknik og frigørelse. Jeg vil min egen dagsorden, og jeg vil befri mig fra noget, der hæmmer mig. Selv kravet om, at min religiøsitet hviler på en ydre sandhed, vil jeg befri mig fra. Dermed er den ny åndelighed i pagt med tidsånden, men i direkte modstrid med kristendommen, der siger, at Kristus er Sandheden og Livet, og at jeg skal elske Gud og medmennesket. Men åndeligheden kan forstås af alle, der er i pagt med tiden. Og hvis tidsånden udvikler sig videre som hidtil, så er denne nye trend måske også i pagt med fremtiden?

Tom Thygesen Frederiksen er cand.theol. og akademisk medarbejder ved Dialogcentret.