Prøv avisen
Kronik

Nu er der konflikt mellem naturalisme og religion

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) er kommet i modvind efter udtalelser om, at han tror på en skabende Gud. Ministeren er blevet ramt af en boomerang, skriver dagens kronikør

Når uddannelses-og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) angribes, afspejler det det forhold, at nutidens store konflikt er mellem naturalisme og religion.

Det har den tyske filosof Jürgen Habermas skrevet om, og selv bekender han sig nu til en slags naturalisme light.

Debatten om Esben Lunde Larsen er i løbet af ingen tid kommet til at handle om forholdet mellem kristendom og naturvidenskab (naturalisme), men hvordan kom naturvidenskaben ind i billedet?

Han er ikke naturvidenskabsminister, eller er han? Nej, og det er problemet. Han er muligvis ikke engang darwinist.

På det på streng naturvidenskab baserede universitetshospital Skejby Sygehus har de indledt et alternativt eksperiment.

Overlægen, klinisk professor, dr.med., ph.d. Lars Østergaard, har sagt god for, at der på hiv-afdelingen ansættes en ”indianer” fra Quebec. Han er en hellig mand ved navn Hawk of Yellow Bird.

Han siges at være intet mindre end quebecker, Métis, Algonquin og Apache. Han kan få patienterne til at ”tage ansvar for eget liv”.

Og socialdemokraten, regionsrådsformand Bent Hansen finder det interessant.

Denne alliance mellem naturvidenskab og hellige mænd er åbenbart helt uproblematisk.

Men hvis en venstremand, uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen, udtaler, at Gud skabte himmel og jord, hvilket næsten 80 procent af danskerne har sagt, de også gør, så er Fanden løs.

Men er det ikke underligt, at den debat, der var i victoriatidens England, gentager sig næsten farceagtigt i det 21. århundredes Danmark?

Og er det ikke besynderligt, at når en venstreregering træder til, er den første debat en religionsdebat?

Da Anders Fogh Rasmussen (V) dannede regering i 2000, indledtes et stormløb mod kirkeminister Tove Fergo om den nye salmebog.

Det førte til hendes fald. Religionen er så sandelig vendt tilbage i politik.

Skejby-eksemplet er en lignelse. Den viser, at når sygehuset er fejet og pyntet og klinisk renset for præster, så henter sygehuset syv andre onde ånder ind, og de tager fast bolig der.

Kræftsyge børn skal have besøg af klovne og ikke bede et Fadervor. Smid troen ud, og overtroen blomstrer.

Lignelsen viser også, hvordan det, man især i Canada kalder ”indigenous knowledge” (på dansk: oprindelige folks viden), vinder indpas og ligestilles med vestlig videnskab.

Tro og viden kan sagtens arbejde sammen, blot det er en anden tro end den kristne. Jo mere eksotisk, jo bedre.

Og endelig viser eksemplet, at troen på videnskaben er svækket. Folk tror jo på hvad som helst i dag, blot det er alternativt. Videnskaben er i en dyb krise, og derfor opruster den.

I regeringsudspillet er der især to udsagn, der har provokeret: Shubidua-citatet ”Danmark er et dejligt land”, og Danmark er et kristent land. Det sidste svarer stort set til, hvad politikeren David Cameron har sagt om England.

Disse to udsagn fejllæses, idet kritikerne tror, at de beskriver virkeligheden. Det gør de ikke. De er med et teknisk udtryk ”performative” - ”At sige er at gøre”. De gør Danmark dejligst og kristeligt.

Men hvorfor fejllæser de et sådant udsagn? Fordi det dominerende videnskabssyn er blevet neopositivistisk og faktafundamentalistisk.

Vi så det også, da journalisten Martin Krasnik havde integrationsminister Inger Støjberg (V) i forhør i Deadline på DR 2. Da handlede det om viden (Krasnik) imod tro (Støjberg).

Krasnik fremførte, hvad han mener er ”videnskabelige” undersøgelser, og de er sandere end politik. Videnskab opfattes som apolitisk, værdifri og hinsides interesser.

Der tales om naturvidenskab, som om man ved, hvad det er. Man konfronterer derefter denne nærmest mytiske størrelse med fænomenet religion.

Mange teologer skynder sig at flygte ind i en skizofren torumstænkning, hvor de adskiller tro og viden for derved at slippe for kritik. Men det er ikke religion, der er i defensiven; det er videnskaben.

Det forholder sig sådan, at videnskaben er blevet sekulariseret, og det sker samtidig med, at religionen er vendt tilbage.

Der strammes op og ensrettes på universiteterne, samtidig med at der sker disse bizarre ting på den del af universitetet, der hedder Skejby Sygehus. Videnskaben identificeres med ”naturvidenskab”.

Her gælder hverken mangfoldighed eller pluralisme. Hvis man slår op på Lars Østergaards universitetshjemmeside, vil man se, at den til forveksling ligner min. Det lader til, at vi laver det samme. Det er en ren illusion.

Man har ophævet forskellen mellem human- og naturvidenskab. Der er ingen plads til fortolkning (hermeneutik). Vores ”forskning” tvangsregistreres minutiøst af et privat firma på samme måde, skønt der er en verden til forskel.

Hvordan i al verden kan det gå til? Videnskab i dag er i stigende grad blevet neonaturalistisk, neopositivistisk og neodarwinistisk - også humanistisk.

Vi kan opleve dette i den neodarwinistiske underholdning, som ”HjerneMadsen” leverer, eller i den sidste ”Tænkepause” fra Aarhus Universitet om sex.

Den er neo-darwinistisk propaganda. I 1970'erne prædikede de revolution, nu prædiker de evolution.

De gamle videnskabsopfattelser fra det 19. århundrede er vendt ramponerede tilbage, og når det gamle vender tilbage, kaldes det nyt - altså neo. Neo har erstattet den forstavelse, man brugte i 1980'erne, hvor man satte ”post” foran.

Postmodernisme, poststrukturalisme, postkolonialisme, postfeminisme og så videre. Denne postalder er afløst af det nyes, det vil sige det gamles epoke. Det hele vender tilbage.

Det er de videnskabsopfattelser med neo foran, der dominerer universitetsverdenen for tiden. De passer som fod i hose til det nye universitet, der skal sikre vækst og velfærd. Freud og Nietzsche er bandlyst. Tilbage til Darwin.

Hvorfor i al verden genoplives de forældede livsanskuelsesdebatter i det 21. århundrede? Det skyldes den muslimske indvandring, sekulariseringens ophør og religionens tilbagevenden.

Det med det muslimske ville man aldrig drømme om at sige. Muslimsk tænkning er ikke darwinistisk, faktisk er Esben Lunde Larsens udsagn en støtte til det muslimske mindretal.

Og det skal han hånes for af ingeniørerne. Der findes folk med stor indflydelse som den tyrkiske professor og anti-darwinist og kreationist Oktar (skriver under navnet Harun Yahya).

Hans ”Atlas of Creation” cirkulerer muligvis i Danmark. Vi kan ikke sætte darwinistiske grænsebomme op for religiøs indflydelse.

Esben Lunde Larsen har selv en videnskabelig grad, men spørgsmålet er, om man i offentligheden betragter teologi som videnskab. I al fald har debatten vist, at man åbenbart igen mener, at videnskab er lig med science.

Men science er langt snævrere end Wissenschaft. Johannes Sløk, for eksempel, var altså ikke scientist.

Det Teologiske Fakultet i Aarhus er nedlagt, og teologi lagt ind under noget, der hedder Arts. Bedriver man videnskab - science - dér? Humanisterne, som de hed før i tiden, forsøger at få det til at ligne naturvidenskab.

Der øses millioner af kroner i tvivlsomme projekter om musiks indvirkning på hjernen. Religionsvidenskaben sender folk i hjernescannere for at se, hvad der sker i hjernen. Humanister har hvide kitler på.

Naturalismens tilbagevenden afspejler det nye universitets idé. Esben Lunde Larsen er blevet ramt af en boomerang.

Det var blandt andre Venstre, der med Helge Sander i spidsen muliggjorde den europæiske universitetsrevolution, som har gjort alt til naturvidenskab.

Det var kun Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, der forsvarede dannelsen. Venstre har gjort det muligt for naturalisterne, positivisterne, hjerneforskerne og darwinisterne at få usynliggjort teologi.

Det, som Helge Sander skabte, mærker hans efterfølger nu konsekvenserne af. Og kan han ændre det? Ikke det mindste.

Hans Hauge er universitetslektor og forfatter