Prøv avisen
Kronik

Velkomsttale til nye teologistuderende: I møder et fag i rivende udvikling

Vi har den største tillid til jer. Fagets fremtid ligger nu også i jeres hænder. Det skal være en fest at studere, skriver Kirsten Busch Nielsen. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Kirsten Busch Nielsen, Dekan, professor, dr.theol., Københavns Universitet

Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning.

De nye teologistuderende kan se frem til en fremtid, hvor der er brug for teologer i præstestillinger og andre steder. En fremtid, hvor de vil blive en del af udviklingen af faget, skriver dekan Kirsten Busch Nielsen i dette uddrag af velkomsttalen til de nye studerende

VELKOMMEN PÅ ET AF DE ÆLDSTE og bedst gennemprøvede studier ved universitetet. Teologi har været del af universitetet siden dets grundlæggelse. Hvad universitetet og videnskaben havde været uden teologi, er det lige så umuligt at svare på som det omvendte: hvad teologien havde været i dag uden den fælles historie med universitetet. Fra i dag er I en del af det teologiske fagmiljø. Fra i dag skal I være en af grundene til, at dette sted syder af liv og af den åbne og frie diskussion, som det at være et universitet overhovedet går ud på.

Teologi er et af de mindre fag og det mindste fakultet ved Københavns Universitet, der omvendt er Danmarks største forsknings- og uddannelsesinstitution. I skal i gang med at læse på et grundforsknings- og et uddannelsesuniversitet. Den prioritering – som ikke er et valg mellem de to, for forskning og uddannelse er uadskillelige og derfor lige vigtige – gælder også for teologi. Det er vores ambition at levere original og kreativ forskning, og også uddannelsen gør vi, hvad vi kan for at passe godt på og at udvikle, så forskningsbasering, veltilrettelagt undervisning og krav om effektivitet tilgodeses.

I KALDES ”RUSSER”. Det er den historiske betegnelse for nye studerende med uslebne manerer. Den betydning af ordet er ikke længere så meningsfuld, som den måske var engang. For det første er ”rus” hankøn. Det passer kun på halvdelen af jer. I år er der optaget præcis lige mange mænd og kvinder på teologi. At I for det andet skulle være barbarerne og vi de pæne: Mon dog? Jeg kan ikke vide, om I overhovedet har vaner, I skal lægge fra jer. Men der er i det akademiske arbejde vaner og metoder og arbejdsformer, som I kommer til at tillægge jer. Det er derfor, I er her. Men ”russer” – det kalder vi jer altså her i den første tid.

Vi ser frem til, at I bliver del af det levende og frugtbare studiemiljø. Støt og brug hinanden i læsegrupper, i faglige diskussioner og i de studenterpolitiske aktiviteter. Det skal gerne kunne mærkes, at I er her. Husk på, at de emner og problemer og tekster, som I kommer til at bakse med som førsteårsstuderende, er præcis de samme som dem, erfarne teologistuderende og forskere og undervisere arbejder med. Et universitet – det særlige er, at det, der forskes i, er det samme, som der undervises i. Derfor ser vi på jer som vores fagfæller. Jeg håber, at I vil gøre det samme om os.

TEOLOGI HANDLER OM kristendommen i dens historiske og nutidige skikkelser. Det er et kæmpestort fagområde, og det udvikler sig hele tiden. Et par dugfriske eksempler. I forrige uge sad 100 Søren Kierkegaard-forskere fra hele verden – teologer, litterater og filosoffer – i dette auditorium og prøvede kræfter med Kierkegaards tanker om politik og medier for blandt andet at spørge, hvad vi kan lære om nutidige udviklinger gennem dialogen med Kierkegaard. I denne uge er det bibelforskerne, der ved et internationalt seminar undersøger synet på drikke og druk i den gammeltestamentelige og anden antik litteratur.

De vil ad den vej forsøge at belyse hidtil upåagtede praksisser og strukturer i den tids religiøse og sociale liv. Om en måned samles et stort antal danske teologer og præster for at kaste lys på, hvad der er blevet af ånden fra 1968. Den viden, som alle disse forskere kommer frem til, lægger sig oven på, hvad vi allerede ved, men vil også gøre op med bestående viden.

Sådan er videnskab. En samtale, der går gennem generationer og samtidig går på tværs i nutiden mellem discipliner og fagområder og mellem forskere og samfund. Det er den samtale, I fra i dag er del af.

NOGLE TEMAER kan synes fjerne fra hverdagen, mens andre står højt på de dagsordener, som offentlighed, samfund og kirke er optaget af for tiden. Nogle teologiske spørgsmål fordrer ren specialistviden, mens andre kræver, at flere fag arbejder sammen. Europa forandrer sig. Kan man forstå de processer uden at kende kirkehistorien, netop nu for eksempel historien om Trediveårskrigen, der med udgangspunkt i snart religiøse, snart politiske spørgsmål flåede dybt i Europa for præcis 400 år siden?

Big data og digitalisering af samfundets processer griber langt ind i spørgsmål om sikkerhed, demokrati og privatliv. Men de handler også om, hvad et menneske er. Det er et teologisk spørgsmål.

Tag diskussionerne om religionsfrihed. Man har brug for teologisk orientering for at kunne få alle nuancer med i den debat. Også den orientering har sin forankring i fagets hovedakse, i studiet af de bibelske skrifter og deres fortolkningshistorie. Og hvordan er for resten kristendommen selv en religion, og hvad med den til hver en tid nødvendige religionskritik?

Med tiden vil I trænge dybere ind i teologiens emner. I vil tilegne jer viden og kunnen i de teologiske fag, sådan som det kræves af jer i kurser og ved prøver. I vil komme til at forstå mere om jer selv, om nutidens samfund, om kendte og ukendte traditioner bag os og om de muligheder, vi har foran os. Det gælder også, når vejen til forståelse går gennem slidsomt arbejde med tekster og problemer, som virker vanskelige og besværlige at få hul på.

I vil blive bedre og bedre til at spørge kritisk, at reflektere og fortolke selvstændigt og at formidle. Og lige så vigtigt vil I få en forståelse af, hvad det overhovedet vil sige at vide noget, og hvilke metoder der skal til, for at man kan skabe og dele viden på en ordentlig måde.

PÅ DEN MÅDE VIL I BLIVE KLAR til arbejdsliv og karriere, dannet og rustet både til de konkrete arbejdsopgaver, der venter, og til den stadige udbygning af erfaring, viden og kunnen, som hører et godt arbejdsliv til. Glæd jer til det. Og glæd jer over, at I har valgt et fag, der forbereder til et arbejdsmarked, folkekirken, hvor man for tiden efterspørger og ønsker flere teologiske kandidater som ansøgere til præstestillinger.

Det er en privilegeret situation at være i som nyuddannet, uanset om ens plan går i netop den retning eller til andre dele af arbejdsmarkedet, hvor teologer også er efterspurgte. Det er typisk inden for undervisning, forskning, rådgivning eller kommunikation. Der bliver brug for jer.

MEN FORELØBIG er I studerende. Man kan formulere det negativt: Vi betragter jer ikke som skoleelever, kunder eller forbrugere.

Jeg håber, at I vil tage de samme briller på: Se på jer selv som studerende. Uddannelsen er lagt til rette, så den første tid går med, at I lærer at studere. Alligevel vil der undervejs være dage, hvor I synes, at studiet er surt slid, gråt og stressende.

Jeg håber, at I så vil gøre, hvad I kan, for at skelne mellem uvigtigt og vigtigt, så I kan tage let på det uvigtige. Og så må I spørge os andre til råds om det, der volder kvaler.

Vi har den største tillid til jer. Fagets fremtid ligger nu også i jeres hænder. Det skal være en fest at studere. Det er en fest at kunne sige velkommen og ønske jer en god studietid på teologi.