LAD DET VÆRE SAGT med det samme: Selvom de danske universiteter udvikler sig hele tiden, så er det ikke hverdagskost, at nogen foreslår at indføre et nyt fag, som skal være obligatorisk på alle universiteternes bacheloruddannelser.
Ikke desto mindre er det netop det, vi har gjort i den inspirationsgruppe, der blev nedsat af den tidligere uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), og som nu har afrapporteret til hans efterfølger Tommy Ahlers (V).
NÅR VI FORESLÅR en så relativt stor forandring, så er det, fordi vi ser et behov for, at universitetsuddannelserne styrker deres fokus på den akademiske dannelse, der fremmer de studerendes nysgerrighed og kritiske tænkning – ikke kun inden for deres eget fagfelt, men i et bredere og mere samfundsorienteret perspektiv. Derfor foreslår vi at indføre et fag, som vi har givet navnet Akademia.
Universiteter har altid levet med en indbygget spænding i sig: på den ene side ambitionen om at sikre almen, akademisk dannelse; og på den anden side det behov for en stærk faglig specialisering, der gør det muligt hele tiden at udvide grænserne for vores viden på bestemte områder.
Helt tilbage fra 1675 er den akademiske dannelse frem for alt blevet tilgodeset på de danske universiteter i form af det såkaldte filosofikum. Her blev de studerende indført i filosofi og logik, og faget skulle bestås, før man kunne gå videre på sin uddannelse.
Filosofikum blev dog nedlagt i 1971 – primært fordi det var for svært at skaffe tilstrækkeligt mange kvalificerede undervisere i takt med det voksende studentertal, men også fordi mange studerende opfattede faget som en mere eller mindre mekanisk indlæring af parat viden, der ikke var relevant for de enkelte uddannelser.
Siden dengang har den akademiske dannelse levet videre i varierende omfang og under forskellige fagbetegnelser på de forskellige uddannelser, men vi mener, at tiden nu er inde til at udvikle et fag, der skaber et solidt, fælles fundament for fremtidens akademikere.
En af årsagerne er, at den videnskabelige udvikling har medført en øget specialisering: Forskere bliver hele tiden klogere på deres fagfelter, så hvis man vil udvide grænserne for den menneskelige viden, skal man konstant dykke dybere og dybere ned i stoffet.
Denne specialisering er både naturlig og nødvendig – ikke mindst på forskningsområdet, som stiller store krav, hvis man vil være med i den interna tionale forskningselite, hvor Danmark befinder sig.
I INSPIRATIONSGRUPPEN ser vi dog også gode argumenter for, at der på uddannelserne er behov for at vægte den akademiske dannelse højere i pensum – og med et andet fokus – end vi gør i dag. Med faget Akademia vil vi sætte en tyk streg under universiteternes forpligtelse til at udvikle de studerende som både mennesker, fagpersoner og samfundsborgere.
Digitalisering, kunstig intelligens og bioteknologi er gode eksempler på aktuelle temaer, som ganske vist bygger på dyb faglighed, men som samtidig har en indflydelse på samfundet, der rækker langt ud over konkrete teknologier.
Derfor er noget af det centrale i vores forslag, at fremtidens akademikere skal være bedre rustet til at forholde sig reflekteret til teknologi. Ikke blot den teknologi, der er relevant for deres eget fagområde, men også teknologi i et bredere kulturelt og etisk perspektiv. De skal kunne forstå, hvordan og hvorfor forskellige teknologier indvirker på vores samfund, og de skal kunne forholde sig kritisk til dem.
Dette er vigtigt ikke mindst i en tid, hvor nye digitale teknologier for eksempel gør det muligt at lave og sprede falske nyheder, der bliver mere og mere umulige at skelne fra de legitime. Falske nyheder er en plage, der er med til at skabe polarisering i samfundet, men et bredt videnfundament og kendskab til videnskabelige metoder og traditioner giver en kritisk sans og en dømmekraft, som kan være en effektiv modgift. Den modgift har universiteterne et ansvar for at sprede i samfundet – og det skal især ske gennem de mange dygtige studerende, som vi uddanner.
Samtidig er forskningsverdenen i stigende grad ved at erkende, at selvom vi hele tiden skal grave dybere i de enkelte fagområder, så skal vi også lære at tænke og samarbejde på tværs af discipliner. Klimaforandringer er et oplagt eksempel på en af de globale udfordringer, som berører os alle, og som ikke kan løses af en enkelt faggruppe. Derfor er der god ræson i, at vi styrker de studerendes evne til ikke blot at forstå deres eget fag, men også at sætte det i relation til andre faglige traditioner og metoder.
På den måde kan den brede, akademiske dannelse styrke den dybe faglighed, sådan som det også altid har været et af idealerne for det traditionelle filosofikum. Samtidig kan det være med til at stimulere den grundlæggende akademiske nysgerrighed, som kan forbedre de studerendes trivsel og styrke deres samfundsmæssige engagement.
DET OPLAGTE SPØRGSMÅL er selvfølgelig, hvad de studerende konkret skal lære i dette nye fag. Her bliver en af udfordringerne at ramme balancen mellem universelt indhold og fagspecifikke toninger. For der er ingen tvivl om, at Akademia ikke skal være ens for alle slags studerende – det skal være relevant og meningsgivende på de enkelte uddannelser.
Erfaringer peger på, at det øger de studerendes engagement, når de brede kundskaber forankres i de studerendes egen faglighed. Derfor er det også vigtigt, at det i høj grad er underviserne og de lokale studienævn, som er med til at udvikle fagets konkrete indhold.
Der skal med andre ord være respekt for faglige og lokale forskelle – men der skal ikke herske tvivl om, at vi ønsker at skabe et fag, der hviler på et stærkt fælles fundament. Det vil være afgørende, at der i det kommende arbejde kan udvikle sig en bred konsensus. Ikke blot på tværs af universiteterne, men også på tværs af de politiske partier, så man ikke risikerer, at faget ender som en parlamentarisk kastebold.
I INSPIRATIONSGRUPPEN ser vi gode faglige og samfundsmæssige argumenter for at indføre Akademia som et nyt universitetsfilosofikum, der fortsat bygger oven på den grundlæggende almene dannelse, som gymnasieskolen er garant for.
Derfor har vi samtidig foreslået ministeren at udvide universiteternes formålsparagraf i universitetsloven, så de dybere samfundsmæssige og menneskelige formål med universitetsuddannelserne træder tydeligere frem i lovgrundlaget.
Selvom vi således foreslår både en lovændring og et helt nyt obligatorisk fag, så er der ikke nødvendigvis tale om en revolution. Akademia er i sin essens et gentænkt udtryk for det helt grundlæggende ansvar, som universiteterne til enhver tid skal leve op til: at vi skal uddanne dygtige fagpersoner, der samtidig er samfundsbevidste medborgere og dannede mennesker med kritisk sans og stærk dømmekraft.