Også kvinder er hjemløse

Knap hver fjerde af alle hjemløse er en kvinde. De udgør en af de mest marginaliserede grupper i det danske samfund, for de er udsatte både som kvinder og som hjemløse. Hjemløse kvinders forhold er nedværdigende og uacceptable. Deres situation kalder på inkluderende indsatser båret af respekt og næstekærlighed

Hjemløs sover på fortovet.
Hjemløs sover på fortovet. Foto: Tomas Bertelsen/ Denmark.

DEN UNGE KVINDE åbner døren til genbrugsbutikken med et muntert Hej. Hun har valgt at lægge vejen forbi en af de mindre hippe genbrugsbutikker, som drives af en humanitær organisation. Det er ofte hér, guldet findes.

En gennemtrængende stank af urin blandet med en sødlig lugt af billig alkohol slår hende i møde, og hendes næsefløje snerper sig sammen så hurtigt, at hun næsten gisper efter vejret. Hun ser sig omkring i butikken og bemærker en kvinde, der står og kigger ned i en vasketøjskurv med lange bukser, som er på udsalg. Der er hende, der lugter.

Kvinden er vel 40-50 år. Hun har langt, fedtet hår og er iklædt en snavset dynejakke. Hvad koster de her bukser? Jeg ved ikke, hvilken størrelse jeg bruger, siger kvinden med en høj, lidt snøvlende stemme.

Jeg kan da måle dig, tilbyder den frivillige medarbejder og går i gang med et målebånd.

Jeg har kun ét par bukser, snøvler kvinden. Dem, jeg har på.

Jeg synes, at du skal prøve dem for en sikkerheds skyld, foreslår medarbejderen og tilføjer hvis de passer, så kan jeg smide dem ud, som du har på.

Men jeg har ingen underbukser på, svarer kvinden resignerende. Hun betaler for bukserne og forlader butikken.

Den unge kvinde gribes af stor sympati for butikkens frivillige medarbejder. Hendes tanker kredser om begrebet næstekærlig, da hun leder efter ord for den respektfulde omsorg og hjælp, som medarbejderen tilbød kvinden på trods af stanken af urin og den uhumske fremtræden.

LÆS OGSÅ: Hjemløse unge kan håbe på tag over hovedet

Kvinder, som lever på bunden af det danske samfund, og som er stærkt marginaliserede eller helt udstødt, har om nogen brug for næstekærlighed og solidaritet.

22 procent eller knap hver fjerde af alle hjemløse er en kvinde. De udgør en af de mest marginaliserede grupper i det danske samfund, for de er udsatte både som kvinder og som hjemløse.

De 1280 hjemløse kvinders situation er et ekstremt udtryk for danske kvinders generelt underordnede status: uddannelsesmæssigt, hvad angår løn og arbejdsmiljø og med en fortsat skæv arbejdsdeling på hjemmefronten.

De store forskelle til trods er det ikke meget, vi ved om kvinders generelle sundhedstilstand, bortset fra at kvinder lever længere end mænd, men at de til gengæld er mere syge og har færre raske leveår. Mænds sundhedstilstand derimod har stor bevågenhed, blandt andet i EU, som i 2011 på tværs af medlemslandene gennemførte en omfattende undersøgelse af mænds sygdom, indlæggelser, død og brug af sundhedsydelser. Gad vide, hvorfor vi ikke ved samme lejlighed fik en tilsvarende undersøgelse af kvinders sundhedstilstand?

Udsatte kvinders helbredsforhold er noget bedre belyst i for eksempel Susy Udsat-undersøgelserne fra Rådet for Socialt Udsatte, som har afdækket socialt udsattes sundhed, sygelighed og trivsel. Undersøgelserne konkluderer, at kvindernes helbred og livskvalitet er ringere end mændenes, ligesom en større andel af kvinderne har forsøgt selvmord og været udsat for vold og seksuelle overgreb. Kvinderne har også oftere sygdomme og smerter.

Om levealder ved vi fra en dansk undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift The Lancet i 2011, at hjemløse kvinder lever 17 år kortere end kvinder med bopæl. Hjemløse kvinder kan således forvente at leve i 63 år, mens deres medsøstre i bolig kan se frem til 80 leveår.

VI HAR IKKE TILSTRÆKKELIG og aktuel viden om årsager til kvinders hjemløshed, men i dr.med. Preben Brandts disputats fra 1992 Yngre hjemløse i København kan vi læse, at det i gruppen af yngre hjemløse er kvinderne, der er hårdest ramt af destruktive forhold under opvæksten. De har oftere adfærdsproblemer, forlader barndomshjemmet tidligere og starter deres misbrugskarriere på en hårdere måde end mændene.

De barske vilkår til trods anstrenger de fleste af de hjemløse kvinder sig for at opretholde normalitet og bevare en rest af kvindelighed, selv når de er i frit fald mod samfundets bund. Projekt Udenfor kender kvinder, som anstrenger sig til det yderste for at opnå et dagligt bad, kvinder, som farver hår på kolde, offentlige toiletter, eller kvinden, som jeg mødte, der havde tabt nogle tænder og på forunderlig vis selv havde fået dem fastgjort i kæben igen ikke alle vendte dog den rigtige vej. Også i Den Mobile Café møder vi i køen til det daglige, varme måltid hjemløse kvinder, som har været omhyggelige med øjenmakeup og læbestift. Disse kvinder har endnu blik for egenomsorgen, men på et tidspunkt hører det også op, og de havner i samme ydmygende position som kvinden uden underbukser i genbrugsbutikken.

Omfanget af destruktive, udstødende faktorer vokser i disse år, og selvom de hjemløse kvinders problemstillinger bliver stadig mere komplekse, så er fraværet af helhedsorienterede indsatser og forebyggelse markant.

I projekt Udenfor oplever gadeplansmedarbejderne jævnligt, at hjemløse behandles respektløst eller med afvisning, når de henvender sig til kommunen eller sundhedsvæsenet. Susy Udsat-undersøgelserne bekræfter dette forhold: Udsatte borgere føler ofte, at de hos sundhedsvæsenet bliver mødt med en afvisende eller nedladende tone, ligesom psykisk sygdom eller misbrug hos den udsatte borger ofte kommer til at skygge for et fysisk helbredsproblem, som således bliver overset eller negligeret.

De professionelles ekskluderende adfærd er i god overensstemmelse med det rationalistiske menneskesyn, som præger det senmoderne samfund. Her er de velfungerende og kompetente borgere i stand til selv at træffe velovervejede, ansvarlige valg. De socialt svage, som træder ved siden af, handler til gengæld uansvarligt, fordi de træffer forkerte valg om deres livsførelse. De må derfor selv tage konsekvenserne af de forkerte valg. De kan ikke sende regningen til samfundet eller forklare sig med finanskriser eller en dårlig barndom; de må selv løfte ansvaret for dårligdommen og se at komme videre.

Zygmunt Bauman forklarer i Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige, hvordan vi ved at oversætte historien fra lidelsernes til lasternes sprog flytter ansvaret for den sociale nød over på den udsattes egne skuldre og på denne måde retfærdiggør eksklusionen. Når vi flytter fokus fra lidelser til last, rynker vi med største selvfølgelighed på næsen ad kvinden i genbrugsbutikken, som nok stinker, fordi hun er ligeglad med sin personlige fremtræden , og som har valgt et sumperliv med alkohol i stedet for en ansvarlig tilværelse, hvor hun kan forsørge sig selv.

Det rationalistiske menneskesyn hæmmer respektfuld hjælp i øjenhøjde og udgør en væsentlig barriere for de professionelles hensynsfulde og solidariske indsats. Vi spejder efter tegn på udvikling hos den hjemløse og forholder os afventende, mens hun blot bliver dårligere og med tiden kvalificerer sig til en permanent tilværelse på samfundets bund. Vi ser elendigheden gribe om sig, samtidig med at vi føler os trygge og tilfredse med vores egen samfundsmæssige position og resultatet af vore egne fornuftige valg.

Hjemløse kvinders forhold er nedværdigende og uacceptable. Deres situation kalder på inkluderende indsatser båret af respekt og næstekærlighed. Det er tankevækkende, at ingen heller ikke kræfterne bag den nu afsluttede hjemløsestrategi har fundet anledning til at udforske kvinders hjemløshed og bringe indsatser i forslag, som kan lindre og på længere sigt forbedre de hjemløse kvinders levevilkår.

Jane Laustsen er uddannelses- og formidlingsmedarbejder i projekt Udenfor