Biskop: Pilgrimsvandring er modgift til en stressramt hverdag

Alt for mange i dag lider af stress, angst og ensomhed – ikke mindst i de yngre generationer. Pilgrimsvandringer med fokus på enkelhed, åndelighed og fællesskab er en del af løsningen. Måske skulle vi samarbejde bedre om at få det ud til flere, skriver biskop

Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: Emil Kastrup Andersen.

Det er blevet populært at gå. Endda så populært, at den danske største idrætsorganisation DGI nu har anerkendt ”gang” som en selvstændig sportsdisciplin.

Også i kirkeligt regi hitter det at sætte den ene fod foran den anden. For 10 år siden vandrede den gamle kristne tradition for pilgrimsvandring ind folkekirken. Interessen for pilgrimsvandring er siden da vokset stødt. Hvorfor mon?

Pilgrimsbevægelsen bygger efter svensk forbillede på de syv såkaldte pilgrimsord: frihed, enkelhed, langsomhed, stilhed, bekymringsløshed, åndelighed og fællesskab. Disse ord rummer det åndelige fokus, der bliver integreret i kroppen, når man vandrer langt.

Laver man den øvelse at formulere pilgrimsordenes modsætning, tror jeg, at vi får en af forklaringerne på, hvorfor pilgrimsvandring ser en fornyet interesse i Danmark såvel som i resten af Norden: Fastlåsthed, kompleksitet, høj hastighed/acceleration, larm, bekymringer, åndsforladt og ensomhed.

Virker disse ord bekendte? Ordene opsummerer de symptomer, som alt for mange danskere slås med i dag. Vores sygdom i samtiden er, at så mange lider af stress, angst og ensomhed – og ikke mindst de yngre generationer. Følelsen af at halse bagefter alt det, man skal, uden at kunne følge med. En kronisk tilstand, der tærer på os psykisk, fysisk og sjæleligt.

I den britiske avis The Guardian skrev den britiske hjerneforsker Shane O’Mara i sommer, at forskning viser, at vandring gør os sundere, gladere og klogere. Hjernen er ”motorcentrisk”, kalder han den, således at den understøtter vores krops naturlige bevægelser. Og hvis de stopper, så stopper nogle andre ting også i både krop og hjerne. Vi bruger alle sanser til at orientere os, hvad end det er i naturen eller når vi krydser en vej i trafikken.

En af de største trusler for folkesundheden er stillesiddende arbejde og inaktivitet. Vores kroppe er simpelthen ikke bygget til at sidde stille. Det får en masse negative konsekvenser for hele vores måde at fungere på, når vi bevæger os for lidt. Hjerte, koncentrationsevne, levealder, humør, vægt og nattesøvn er blot nogle af de områder af menneskelivet, der påvirkes negativt af at sidde foran en skærm. Der opstår en længsel efter at komme ud og bevæge sig i naturen.

Der er imidlertid ikke kun fysikken, der får det bedre af at vandre i naturen. Det gør også sjæl og psyke. I teologien er man de senere år begyndt at gentænke krop og sind som en helhed frem for som modsætninger til hinanden. Det er gennem kroppen, at vi forbinder os med andre mennesker og omverdenen. Når vi synger, beder og holder gudstjeneste eller går pilgrimsvandring, er det nok så meget en erfaring, vi gør os med kroppen som med bevidstheden. Hvad en pilgrimsvandring gør ved os, kan kroppen reagere på, før hjernen erkender det. For vores bevidsthed sidder også i kroppen.

Traditionen for pilgrimsvandring går mange hundrede år tilbage. Danmark har i mere end 1000 år været transitland for skandinaviske pilgrimme, der har vandret mod syd til de store valfartssteder som Jerusalem, Rom og Santiago de Compostela. Eller mod nord til de nordiske valfartsmål som Trondheim i Norge eller Vadstena i Sverige.

Det moderne, søgende menneske går ikke primært på grund af den kristne fortælling. I dag får vores medmennesker i højere grad en troserfaring gennem personlige oplevelser frem for gennem kirke og bibel. Denne religiøse søgen imødekommer pilgrimsvandringen, og det er derfor, så mange kirker tilbyder vandringer. Det at vandre langs en pilgrimsrute er ikke kun en ydre rejse, det er også en indre rejse, hvor hjernen renses og hjertet åbnes, så vi kan erfare en dimension af livet, der ellers kan gå tabt i en fortravlet, digital hverdag.

Derfor får stadig flere øjnene op for vandringens gavn og glæde. Et af de steder, hvor pilgrimsvandring har vist sig at være et tilløbsstykke, er i Norge, hvor ruterne Skt. Olavs-vejene fører til domkirken Nidaros, som ligger i Trondheim.

Og hvem er det så, der vandrer? I Nidaros har man de seneste otte år registreret de besøgende, og antallet stiger år for år med cirka 20 procent. Over en tredjedel af dem er tyskere. Det er tankevækkende, at vore naboer mod syd krydser Danmark for at nå frem til etablerede pilgrimsruter med gode overnatningsmuligheder og naturskønne oplevelser i Norge. Hvorfor stopper de ikke her i landet, hvor de ellers gerne holder ferie? Vi har det hele her i Danmark, etablerede pilgrimsruter med overnatningsmuligheder og naturskønne oplevelser. Vi har blot ikke satset på og markedsført det i samme grad som nordmændene.

Nordmændenes erfaringer viser noget andet, som også er interessant: At de unge gerne vil ud og vandre. Den tredjestørste gruppe af besøgende i Trondheim er unge i alderen 21-29 år. En aldersgruppe, som kirken generelt har svært ved at nå. Pilgrimsvandring har et potentiale for unge mennesker, der ofte rammes hårdt af stress, præstationsangst, uligevægt og depression.

I Norge satser ikke kun kirken, men også regeringen på pilgrimsvandring i et samarbejde mellem forskellige ministerier. Kunne vi lade os inspirere af det i Danmark? Jeg foreslår Sundhedsministeriet: Pilgrimsvandring styrker både fysisk og psykisk sundhed og forebygger udbrændthed og stress, så man kommer i balance med sig selv. Klima- og Energiministeriet: Pilgrimsvandringer er grønne alternativer til CO2-udledende flyrejser. Der må tænkes kreativt for at skabe bedre muligheder for ”staycation” og ferie uden lang transport. Der må investeres i bedre tog- og busforhold i de områder, hvor der er vandreruter. Pilgrimsvandring er en klimavenlig ferieform, som er skånsom for miljøet.

Kirke- og Kulturministeriet: Pilgrimsvandringer imødekommer den åndelige søgen. Gamle kirkebygninger i tyndt befolkede landdistrikter, omgivet af smuk natur, kan anvendes til andagter, bøn og refleksion. Man kan komme inden for i det stemningsfyldte rum, hvile fødderne, og mærke stilheden og århundreders religiøse praksis, der sidder i murstenene. Kirkerne, der er unik kulturarv, formidler kunst fra forskellige perioder af historien, kalkmalerier og arkitektur – en fantastisk måde at erfare historiens vingesus og lære om landets historie.

Pilgrimsvandring kan være den åndelige modgift til en moderne, stressramt hverdag. Det kan forebygge oplevelsen af fastlåsthed, kompleksitet, for høj hastighed, larm, bekymringer, åndsforladt og ensomhed, og samtidig fremme folkesundheden – den fysiske som den psykiske.

Der er med andre ord masser af gevinster ved de tværministerielle samarbejder. Men der er brug for samskabelse og samarbejde mellem brancher. Der er konkret behov for planlægning, koordinering, bedre kvalitet i afmærkning af ruter, overnatnings-, forplejnings- og transportmuligheder. Hvis vi skal gøre nordmændene kunsten efter, kræver det en en kvalificeret og målrettet indsats, der kommunikeres klart og bredt. Der skal formidles viden om pilgrimsruterne i Danmark og vandringens grundprincipper, og det kan være en måde at fortælle om vores enestående naturegne, vores historie og vores smukke kirker.

I Norge arbejder et nationalt pilgrims-center ud fra en ambitiøs 20-års strategi. Kunne vi lade os inspirere af dette i Danmark?

Det ville i hvert fald gavne både folkesundhed, turisme, kulturel dannelse og sidst, men ikke mindst: Imødekomme samtidens åndelige søgen.