Pirater stjæler fra danske børn

I begyndelsen af 1999 blev det afsløret at danske bagmænd stod bag den hidtil største kopieringssag i Europa. I løbet af halvandet år lykkedes det nogle unge danskere at sælge og distribuere over 125.000 sølv cd-rom'er. Kunderne var tilsyneladende alle danskere. Og tallet er sandsynligvis kun toppen af isbjerget. Sølv-cd'erne er blevet kopieret igen og solgt videre til nye købere. Straffen for piratkopiering er i Danmark op til et års fængsel. Hertil kommer krav om millionerstatning fra rettighedshaverne. Der venter sandsynligvis de danske bagmænd straffe og store erstatningskrav. Også køberne af de forskellige cd-rom'er modtager i disse dage henvendelser fra Business Software Alliance's (BSA) advokater i Danmark, hvor de bliver gjort opmærksom på, at de har købt ulovlige varer og bliver bedt om at indsende deres ulovlige cd-rom'er. piratkopiering. Det er måske ikke overraskende. Men det er nok så alvorligt. Det er som om, forskellen mellem det materielle og det immaterielle gør det acceptabelt at stjæle og hæle - uanset at der ofte er tale om store værdier. Og det er en holdning, der kan få vidtstrakte konsekvenser. Ikke bare for de, der lever af at opfinde, udvikle og sælge software og ny teknologi. Men også for resten af det danske samfund og ikke mindst de nye generationer. Danmark har længe haft ry for at være et af de lande i Europa, der har den laveste andel af piratkopierede edb-programmer i erhvervslivet. 32 procent piratkopier i virksomhederne er langt fra USA's 27 procent, men det er i europæisk sammenhæng pænt. I praksis er det danske erhvervsliv foreløbig Europas duksedreng i IT-klassen. Men FIRM's undersøgelse viser en klar tendens til at hele fundamentet for denne position, nemlig afstandstagen til piratkopieringen, smuldrer. Over en tredjedel af de adspurgte indrømmede sågar, at de selv laver piratkopier en gang imellem. Det svarer jo nogenlunde til de tal, vi kender fra erhvervslivstatistikkerne. Men når vi spørger til holdningerne, snarere end handlingerne er det meget værre. Her er det pludselig to ud af tre, der ikke tager klart afstand fra piratkopiering. Det er altså ikke af moralske grunde, folk holder sig tilbage fra at overtræde rettighederne til software. Faktisk synes dobbelt så mange, at det er værre at skaffe sig en falsk sygemelding eller køre i tog uden billet. Man kunne håbe, at denne holdning til immaterielle rettigheder, ville ændre sig i takt med, at vores levevis bliver mere og mere baseret på teknologi og computerteknologi i sig selv. At det intellektuelle eller kunstneriske arbejde, der udmøntede sig i et softwareprogram eller en musik-cd ville opnå større respekt. Men desværre er der tegn på, at det går den modsatte vej. Teenagerne og de unge i tyverne ser langt mildere på softwarekopiering end den ældre generation. Faktisk viste undersøgelsen, at de helt unge så det som direkte positivt at lave piratkopier. Blandt de 20-årige er det kun halvdelen, der betragter det som »meget negativt« at kopiere computerprogrammer og sælge dem videre med fortjeneste. Og det er vel at mærke ikke deres handlinger, der spørges til, men holdninger. Det er altså ikke studerendes dårlige økonomi, det handler om, men i høj grad holdninger- og kultur. Det er heller ikke en tendens, som de ældre kan fralægge sig ansvaret for. For undersøgelsen viser også at - bortset fra sort arbejde - er der ikke nogen ulovlighed, der betragtes som mere harmløs, end at kopiere programmer til sine børn, eller sågar lade dem selv kopiere andres programmer. Og det er skræmmende, for det er her kimen til de største samfundsproblemer kan opstå. Gennem opdragelsen af vores børn skaber vi en kultur, hvor det er acceptabelt at bryde rettigheder, ved at kopiere. Undersøgelsen indikerer, at det lige netop er, hvad der er ved at ske. Det er selvfølgelig sørgelige perspektiver for softwareproducenterne, at morgendagens forbrugere har denne indstilling. Men problemet strækker sig videre til et egentligt samfundsproblem for Danmark. Hvis efterspørgslen - det vil sige markedet - for software forsvinder, svinder udbuddet nemlig også. I forvejen er Danmark et lille sprogområde at lave computerprogrammer til. Sprogområder, der er bare lidt mindre end Danmark, lider allerede under mangel på software på modersmålet. Et godt eksempel er Island. Der er piratkopieringen i erhvervslivet oppe på anslåede 80 procent. Det efterlader intet marked for softwareproducenterne - og intet udbud til islændingene, der for eksempel må undvære islandske udgaver af Windows, Word og alle de programmer, vi i Danmark synes det er en selvfølge at have på modersmålet. At Danmark skulle blive en stærk IT-nation. Det var ambitioner og visioner i verdensklasse: Danmark skulle satse på at blive førende inden for IT og IT-færdigheder på alle sociale samfundsniveauer. Men uanset god vilje, politisk opbakning, sponsorer og bevillinger, vil visionen ikke kunne føres ud i livet, hvis softwareudviklingen halter bagud. Specielt ikke hvis det er oversættelserne, det går ud over. Hvis danske skolebørn skal have mulighed for at nå frem i første række, skal de have programmerne på deres eget sprog. De skal ikke sættes flere år tilbage, fordi de skal lære fremmed-sprog, før de kan udvikle deres IT-færdigheder. Informationsteknologien er ét af de allervigtigste uddannelsesområder, hvis Danmark vil styrke sin position som knowhow-land. Ikke bare fordi det er en sektor i vækst, som Danmark vil kunne få del, men fordi snart sagt alle andre områder er afhængige af et kendskab til edb. Det er klart, at gratis eller meget billigt software er fristende. Og ligeså fristende er det måske at opstille hjemmelavede moralske kompromiser. For kort tid siden kunne man i et veletableret computermagasin læse en granvoksen mand opfordre til at »man i det mindste holdt op med at kopiere dansk software«. Men det er en misforstået protektionisme. Selvfølgelig skal danske softwareproducenter beskyttes mod piratkopiering af deres produkter. Men derudover er det hverken en moralsk eller pragmatisk holdbar løsning. Selv ud fra en pragmatisk samfunds-synsvinkel er det fuldstændigt uholdbart at »legitimere« en lavere respekt for de internationale aktører. For de internationale softwarefirmaer, som skal oversætte programmerne til dansk, vil være de første, der mærker og reagerer på et fald i markedet. Det første, de skærer ned på, er oversættelsen til dansk. Og når først de programmer, der danner standard over hele verden ikke længere udkommer på dansk, er det erhvervslivets og danske børns konkurrenceevne, der er i fare. Nøglen til at sikre Danmark som IT-foregangsland ligger ikke i plat protektionisme, men i at skabe en kultur, hvor IT-udvikling kan trives. Det vil blandt andet sige en kultur, hvor der hersker respekt for de immaterielle rettigheder. Og hvor man støtter op om den udvikling og forskning i ny teknologi til skolebørn, erhvervsliv og samfund, ved at betale for produkterne. I dag har Danmark mere end nogensinde brug for de menneskelige ressourcer. Møbelsnedkersnilde, såvel som IT-kvalifikationer. Ansvaret for at Danmark ikke skal blive et IT-andenrangsland er en fælles opgave. Det ville ikke være nogen dårlig idé at starte med børnene. n formand for BSA Danmark