Præstesag i Vig handler om meget mere end reinkarnation

Klager fra sognebørn i Vig, som dagens kronikør har fået indsigt i, viser, at sagen om ”reinkarnationspræsten” rummer andre og væsentlige forhold, der ikke før har været fremme. Dette understreger også dens alvor og omfang: Sagen er både en præstesag og en sognesag

Præstesag i Vig handler om meget mere end reinkarnation

Sagen om sognepræst Annette Berg i Vig Sogn, der tæller 2716 folkekirkemedlemmer ud af 3113 indbyggere, er i pressens dækning blevet omtalt som en reinkarnationssag. Det skyldes hendes udtalelser om reinkarnation i udsendelsen ”Præstens Lektie” på TV Øst den 19. oktober 2015 samt efterfølgende kommentarer og interviews i diverse medier.

Kristeligt Dagblad har fulgt sagen tæt, blandt andet ved at gengive biskop Peter Fischer-Møllers og sognepræstens fælles pressemeddelelse af 11. november og Annette Bergs såkaldte Korrektion af 17. november, som foranledigede, at biskoppen suspenderede hende (foreløbig) frem til nytår.

Visse klager fra især Vig-borgere, som jeg har fået indsigt i, viser imidlertid, at sagen rummer andre væsentlige forhold. Dette komplicerer ikke alene sagens håndtering, men understreger også dens alvor og omfang: Sagen er både en præstesag, hvor Annette Berg er hovedperson, og en sognesag, hvis kerneproblem er en dyb splittelse i Vig sogn i konsekvens af Annette Bergs varetagelse af sit embede. Det vender jeg tilbage til.

Sognet skal naturligvis respektere, at en præstesag i udgangspunktet er en personsag, der føres bag lukkede døre, medmindre der er tale om en læresag, der behandles i fuld offentlighed (præsteretten).

Præstens juridiske retssikkerhed skal desuden sikre præsten imod vilkårlig afskedigelse, men det udelukker ikke, at hensynet til sognet kan veje så tungt, at afskedigelse af præsten er den rette løsning.

Tjenestemandsloven opererer således med to afskedigelsesparagraffer. Den ene anvendes, når der gennem en årrække har bestået en dybtgående uoverensstemmelse mellem præsten og menigheden (paragraf 43, skilsmisseparagraffen), mens den anden vedrører samarbejdsvanskeligheder forårsaget af præsten (paragraf 28, diskretionær afskedigelse). I begge tilfælde skal der foreligge fornøden dokumentation.

Jeg kender ikke alle sagens akter, men de akter, jeg har set, tegner et dystert billede af, hvorledes præstens embedsførelse over en årrække har skabt splid i sognet, og at tiltroen hos den brede del af menigheden, som ikke længere kommer i Vig kirke, til, at hun vil kunne udjævne den, ikke eksisterer.

Forudsat at der er tale om en autentisk beskrivelse af forholdene i sognet, hvilket biskoppen er forpligtet på at undersøge indgående, må den udvandrede menighed uvægerligt betragte biskoppens eventuelle ophævelse af præstens suspension til nytår som et alvorligt svigt fra tilsynsmyndighedens side. For denne del af menigheden drejer sagen sig overordnet om sognets eksistens.

Nu til sagens delindhold. Det fremgår af akterne, at den omhandler fem forhold, hvoraf de tre første er indbyrdes tæt forbundne, og de to sidste er beslægtede.

1) Interessen for nyreligiøs spiritualitet. Annette Berg har i de senere år været optaget af nyreligiøs spiritualitet. Blandt andet har hun afsluttet et kursusforløb med diplom fra Living Heart, hvis materiale ifølge Dialogcentret afspejler alternativ spiritualitet. På bevægelsens hjemmeside har hun beskrevet kurset som det bedste kursus, hun har gennemgået. I forlængelse heraf kalder hun sig på Vig-sognets hjemmeside for gestaltterapeut og åndelig vejleder, ligesom hun agiterer ved at lægge visitkort frem i kirkens våbenhus.

Klagerne anerkender, at Annette Berg ønsker at yde åndeligt søgende støtte og opmærksomhed, men de finder hendes agitationsform uacceptabel. Samtidig tolker man hendes agitationsiver som udtryk for, at hun ikke kan afgrænse den nyreligiøse spiritualitet fra sin folkekirkelige embedsførelse.

2) Embedsførelsen. Uden at vedlægge nogen statistik gør klagerne gældende, at højmesserne med den forordnede og genkendelige liturgi er blevet nedprioriteret til fordel for gudstjenester med en fremmedartet liturgi, som Annette Berg suverænt tilrettelægger og gennemfører.

Endvidere har sogneaktiviteterne skiftet indhold, så der i stedet for de traditionelle aktiviteter fokuseres på nærværstræning, stjernestunder, helligdans og healende musik med videre. Klagerne fremhæver, at kirkebladet over de senere år anskueliggør denne udvikling, som ikke appellerer til den brede del af menigheden, hvorfor den ikke deltager. Endelig kan det bevidnes, at Annette Berg til de efterladtes trøst under en begravelsestale har sagt: ”Hvis I vil i forbindelse med [navn], kan I henvende jer til mig.”

3) Holdningen til reinkarnation. Den direkte anledning til de fleste klager er sympatidemonstrationen for Annette Berg ved Vig kirke søndag den 29. november. Man hæfter sig ved, at det ikke er et repræsentativt udsnit af lokalbefolkningen, idet hovedparten af de 80 demonstranter kom udefra.

Endvidere er klagerne overbeviste om, at Annette Berg ikke har frasagt sig troen på reinkarnation, men at hun står fast ved sine klare udtalelser på TV Øst. At hun skulle have tilbagekaldt sin holdning til reinkarnation i korrektionsskrivelsen, virker heller ikke overbevisende på dem.

En klager mener, at opblødningen eller tilbagekaldelsen er ren taktik, og fortsætter i et umisforståeligt sprog: ”Hun har ikke opgivet sin tro på reinkarnation. Det er naturligvis også hendes ret, men det er ikke hendes ret som præst i folkekirken. Om biskoppen vil være til grin og lade sig manipulere af sognepræst Annette Berg og give hende det biskoppelige stempel til tro på reinkarnation og til det spirituelle tabernakel, der foregår i Vig Kirke, det ved jeg ikke. Men jeg ved, at både jeg og andre folk i Vig ikke ønsker at være til grin for en utroværdig præst.” Den samlede vurdering er, at Annette Berg har sat sin personlige og gejstlige troværdighed over styr.

4) Samarbejdsproblemer. Som et yderligere klagepunkt fremhæver nogle klagere præstens samarbejdsuvilje og heftige temperament. I menighedsrådssammenhæng har det blandt andet vist sig ved Annette Bergs manglende anerkendelse af de mest fundamentale inhabilitetsregler, især at hun nægtede at forlade mødet under drøftelse af den med hende samboende gravers løn- og ansættelsesforhold.

Desuden har det været et tilbagevendende problem, at hun dagen efter et menighedsrådsmøde kunne henvende sig til formanden for at få vedtaget et ekstra punkt uden for dagsordenen og således undgå debat om emnet.

Annette Berg har efter klagernes opfattelse et heftigt temperament, som hun har luftet, når rådsmedlemmerne ikke delte hendes synspunkter. Endvidere har hendes konfliktskabende adfærd forårsaget hyppig udskiftning af kirkens personale.

Samarbejdsproblemerne har også haft en kedelig afsmitning på kirkelivet, idet der ikke har været tid til at tilrette rammerne herfor i relation til præstens arbejde.

5) Adfærd under suspensionen. Den nuværende menighedsrådsformand har på hele rådets vegne dekreteret, at man ikke vil tillade en navngiven pensioneret sognepræst at forrette kirkelige handlinger i Vig kirke.

Det strider ganske vist imod lov om kirkers brug, der giver et medlem af sognemenigheden ret til at få stillet sognekirken til rådighed til kirkelige handlinger ved en præst i folkekirken, der ikke er ansat ved kirken, paragraf 9, stk. 1. Ifølge Kirkeministeriet gælder denne bestemmelse også pensionerede sognepræster.

Under sin suspension har Annette Berg, der ikke kan undskylde sig med manglende kendskab til lov om kirkers brug, ikke desto mindre forsøgt at håndhæve det uhjelmede dekret ved i forbindelse med en bisættelse at bebrejde familien dens valg af præst.

Tiden må vise, hvilken løsning biskoppen vælger på denne komplekse præstesag og sognesag, der samtidig angår hele folkekirken med dens evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag.

Kristine Garde er retsteolog, ph.d. og rådgiver for nogle af sognets klagere