I dag tager regeringen med en konference i Fællessalen på Christiansborg hul på arbejdet med en folkekirkelig styringsreform. Fra rigtig mange sider er der på forhånd givet udtryk for, at tiden er ved at være moden for en sådan reform.
LÆS OGSÅ: Reformproces for folkekirken indledes i dag
Også fra de frie folkekirkelige organisationer ønsker vi at tilskynde til et sådant arbejde. Som væsentlige folkekirkelige aktører mener vi, at det er vigtigt, at et kommende udvalgsarbejde dels tager højde for betydningen af det arbejde, der udføres i de frie folkekirkelige organisationer, dels noterer sig, hvordan den etablerede folkekirke og de frivillige folkekirkelige organisationer bedst muligt kan samarbejde på tværs af strukturer og traditioner.
Når vi i dag hejser flaget, er det, fordi vi kan frygte, at de centrale aktører i kirkereformarbejdet kommer til at tænke for snævert om folkekirken: at man tænker, at folkekirke alene er det, der udspiller sig i folkekirkens formelle gejstlige og administrative organer, og som derved er at aflæse i love, bekendtgørelser og budgetter. Hermed indfanger man ikke den frie, men ikke mindre reelle virkelighed, som udleves gennem det rige folkekirkelige organisationsliv. Lad os nævne to eksempler:
1) Ved konferencen den 16. april er der programsat oplæg om den nugældende ordning ved Kirkeministeriets departementschef. Herefter får henholdsvis biskopper, menighedsrådsforening og præsteforening mulighed for at give udtryk for deres ønsker til en reform efterfulgt af tilsvarende fra de kirkelige retninger, Grundtvigsk Forum, Indre Mission og Kirkeligt Centrum. Konferencen slutter med tre provokerende bud på en fremtidig styrelsesordning fra henholdsvis Selskab for Kirkeret, en sognepræst og en fremtidsforsker.
På vegne af de folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationerne spørger vi for eksempel: Hvor er der en stemme for de over 100.000 børn og unge, der udlever en god del af deres folkekirkelige trospraksis i disse organisationer? Hvordan vil en kommende styringsreform styrke et helt nødvendigt samspil med disse organisationer, så fremmedgørelse blandt disse børn og unge i forhold til sognekirken modvirkes og samarbejde fremmes?
2) Selskab for Kirkeret fremlagde sidste efterår sit forsøg på en kirkeforfatning anno 2011. Vi har stor respekt for selskabets kompetence og tillægger derfor forslaget ganske stor betydning, idet et kommende udvalgsarbejde naturligt vil skele til dette forslag og lytte til de dygtige folk, der har arbejdet hermed. Forslaget fremlægges på baggrund af en teologihistorisk gennemgang, henvisning til tidligere danske bud på en kirkeforfatning samt sammenligning med andre europæiske statskirkers ordninger.
Fra de frie folkekirkelige organisationer stiller vi spørgsmålet: Der synes at mangle en seriøs, samtidig spørgen ind til, hvordan det folkekirkelige liv rent faktisk udleves og er udfordret. Kan det folkekirkelige rammeværk nykonstrueres uden nøje hensyntagen til de faktisk fungerende dynamikker mellem kirke og folk, herunder det essentielle samspil de frie folkekirkelige organisationers arbejde?
Lidt fakta om de frie folkekirkelige organisationer: Der findes i Danmark nok op mod 100 frie folkekirkelige landsorganisationer. Vi taler om organisationer, der kan grupperes inden for kategorierne børn og unge/undervisning, diakoni og mission. De tæller over 200.000 medlemmer og endnu flere bidragydere. Små 4000 lokale kredse, over 10.000 ansatte, over 500 millioner kroner i frivillige gavebidrag og en betydelig forvaltning af offentlige midler via driftsoverenskomster på flere milliarder kroner. Deres samlede budgetter ligger således ikke meget under den formelle folkekirkes bud-get.
Fælles for disse organisationer er, at de i deres arbejdsgrundlag identificerer sig med og føler sig knyttet til folkekirken og dens bekendelsesgrundlag. De har altid forstået sig selv som en del af den folkekirkelige virkelighed og således været med til at give den etablerede kirke krop og horisont.
Hvad ville den folkekirkelige diakoni være uden organisationer som for eksempel Kirkens Korshær og KFUMs Sociale Arbejde? Hvad ville folkekirkens internationale engagement være uden for eksempel Folkekirkens Nødhjælp og vore missionsselskaber?
En fremtidig styringsreform vil ændre på det folkekirkelige vi plejer, og det er derfor vigtigt, at kommende strukturer knytter til her og noterer sig, hvad der skal til for at få det bedste samarbejde mellem den etablerede kirke og de frivillige folkekirkelige organisationer.
Det er værd at bemærke, at der med den frie del af kirken er tale om en særlig dansk model. Går vi til vores søsterkirke i Sverige, vil man her finde Sven-ska Kyrkan med et hovedkontor på 300 ansatte, fordi meget af det arbejde, der i Danmark udføres i de frie kirkelige organisationer, i Sverige er en del af den officielle kirkes struktur og organisation. I Tyskland finder vi noget tilsvarende.
Det er utænkeligt at forestille sig, at man med en ny styringsstruktur i Danmark vil ønske en sådan centralistisk struktur for kirkens arbejde med undervisning, diakoni og mission. Derfor er det afgørende, at man i strukturdrøftelserne finder bevidste og funktionelle måder at sikre det nødvendige samspil mellem de to dele af folkekirken på.
Kritikere vil måske påstå, at disse organisationer blot er små grupperinger uden betydning for det, folkekirken er og skal være. Hertil er at sige, at det måske er klogt at lytte til den alminde-lige danskers holdning: I år 2000 blev 600 danskere i forbindelse med en nordisk videnskabelig undersøgelse spurgt om, hvordan folkekirken skal bruge sine ressourcer. Øverst på prioritetslisten stod hjælp til syge og gamle og international katastrofehjælp.
Søndagens højmesse kom i denne undersøgelse næstsidst på en niende plads. Vi ønsker ikke at nedtone højmessens betydning for en kristen kirke. Men sammenhæng mellem ord og handling er afgørende for troværdighed. En kommende styringsreform må kunne forklare og demonstrere denne sammenhæng med mere end henvisning til lære om de to regimenter.
Kirkeministeriet har med sin Betænkning 1477 (Om opgaver i sogn, provsti og stift) fra 2006 selv anvist en tilgang til sagen, som bør indskrives i indledningen til kommissorium for et kommende strukturudvalg. Her står i indledningen: Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser (...). Kirkens overordnede opgave danner udgangspunkt for de konkrete former, kirke-livet får i sogn, provsti og stift. Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave. Og videre: ... der er grund til at være opmærksom på og skabe rum for de former for kirkeliv, som ikke nødvendigvis har sognemenigheden som udgangspunkt. Det gælder ikke mindst kirkens opgaver inden for undervisning, diakoni og mission, som kun til dels kan organiseres med udgangspunkt i sognet.
Der er mange dansepartnere i de folkekirkelige dansehaller, og de mange dansetrin bliver pænest, når de bliver danset i takt. Med det kommende strukturarbejde er der af hensyn til vores fælles folkekirke behov for at lære nogle nye trin sammen. I de frie folkekirkelige organisationer er vi klar til at blive budt op til dans!