Prøv avisen
Kronik

Reformationen skal fejres og forstås mere nuanceret

Danmark har i høj grad brug for en mere nuanceret forskning og undervisning i Reformationens betydning historisk såvel som nutidigt. Lektor Bjørn Thomassens påpegning af, at der er en dobbelt historie at fortælle, er vigtig at holde fast i. Maser af spændende ny forskning er allerede på vej

I NOGEN TID HAR Kristeligt Dagblad gennem klummeskribent og lektor Bjørn Thomassen, RUC, forsøgt at starte en debat om det, Thomassen hævder er en unuanceret, positiv fejring af Reformationen og ikke mindst af Luther.

Anliggendet er i og for sig prisværdigt. Vi har i høj grad brug for nuanceret forskning og undervisning i Reformationens betydning historisk såvel som nutidigt. Thomassens påpegning af, at der er en dobbelt historie at fortælle, er vigtig.

Thomassens baggrund som antropolog med speciale i middelhavsregionen betyder dog, at hans skitsering af den aktuelle tilstand i Danmark bliver skæv og flere steder mere båret af fornemmelser end af faglig viden om eksisterende forskning og undervisningsmateriale.

Da anliggendet imidlertid er rosværdigt nok, vil forfatterne af denne kronik på baggrund af eksisterende dansk forskning og undervisningsmateriale pege på de egentlige udfordringer.

Forfatterne er henholdsvis teolog og historiker med speciale dels i Reformationens teologi dels i dens betydning i dansk historie. Desuden er vi medlemmer af styregruppen for det tværfaglige forskningsnetværk LUMEN (Luthersk Mentalitet og Norden) på Aarhus Universitet. Kronikken bygger derfor på flere års erfaring med opbygning af en tværfaglig forskergruppe med fokus på Reformationens teologi og samfundsbetydning.

Et afgørende vilkår for diskussionen af dansk viden om Reformationen er de adskilte diskurser. Reformationen er blevet behandlet meget forskelligt i skoler, i dagspresse og inden for de forskellige fagdiscipliner som for eksempel historie, teologi og statskundskab.

De systematiske teologer har fokuseret på Luthers tanker, kirkehistorikere på samspillet mellem kirke og stat. På statskundskab har Reformationen kun spillet en ubetydelig rolle for forståelsen af det danske samfund, mens man på historie har nedtonet religionens betydning og i stedet fremhævet kongens magtinteresser.

Er religion blevet inddraget, er det først og fremmest som et middel til disciplinering og kontrol. Dette er naturligvis en side af Reformationen, men ikke dækkende for det samlede billede.

Der er, når det drejer sig om Reformationen, altid en dobbelt historie at fortælle, og den får man bedst frem, hvis reformationsforskere fra forskellige discipliner arbejder sammen, sådan som det for eksempel sker i Reformationshistorisk Netværk, der har været støttet af statens forskningsråd, eller i LUMEN i Aarhus.

Traditionelle historiske fremstillinger har lagt vægt på den borgerkrig, som Reformationen voksede ud af. Når antropologen Thomassen derfor hævder, at ”man” (hvem det så end er) vender det blinde øje til vold og ødelæggelser i forbindelse med Reformationen, så er det ganske enkelt ikke rigtigt. Man behøver blot at kigge på forskningen i danske hekseprocesser.

I traditionel historisk forskning har fokus imidlertid i højere grad ligget på politiske magthensyn og økonomiske interesser end på religionens betydning i sig selv. Der har også været en tendens til at betone de dele af Reformationens dobbelte arv, der rummer hierarkisk tænkning, pligten til at lyde og retten til at tugte frem for de sociale forpligtelser og øvrighedens nye ansvar. Hvis der alligevel er en tendens til at underbetone religionskrigene i Danmark, kan det skyldes, at vi her i høj grad undgik de religionskrige, som eksempelvis hærgede Tyskland.

Når Thomassen og enkelte andre hævder, at der er stærkere tråde mellem lutherdom og nazisme end mellem Lutherdom og velfærdsstat, vil vi anbefale, at man læser de studier, som for eksempel Sigrun Kahl fra Yale har gennemført, og som peger på nære sammenhænge mellem konfessioner og forskellige typer af socialforsorg. Hvorfor der tilsyneladende er en tæt sammenhæng mellem konfession og socialforsorg er stadig et spørgsmål, der kræver mere forskning. Heldigvis er flere allerede i gang.

Der ligger en stor opgave i at fastholde den dobbelte historie om Reformationen. Den internationalt anerkendte reformationsforsker fra Emory John Witte Jr. har vist, hvordan Reformationen både understøtter hierarkiske relationer og en basal lighedstanke. Der er træk ved lutherdommen, som kan pege i retning af selvtilstrækkelig nationalisme og det, der er værre. De træk har vi senest behandlet i en bog om forrige århundredes tyske Luther-renæssance, fordi de er værd at være opmærksom på.

Men samtidig er der træk ved lutherdommen, der peger i den stik modsatte retning, og som man nok bør hæfte sig endnu mere ved. For det er lige så skævt at gøre Lutherdommen som helhed ansvarlig for nazismen som at gøre katolsk kristendom eneansvarlig for diktaturer i Spanien og Sydamerika. Enhver tradition, religiøs som verdslig, har imidlertid en forpligtelse til at ransage sig selv for de tankegange, der peger i retning af vold og undertrykkelse.

For at fastholde blikket på Reformationens dobbelte arv arbejder vores forskergruppe sammen med forskere som Witte Jr. og Thomas Kaufmann fra Göttingen, som netop begge har betonet Reformationens dobbelthed.

Sidstnævnte udtalte i et interview med Rasmus Vangshardt her i avisen den 12. juni, at han ”Sidste år var (…) i København og kunne tydeligt mærke, at den danske omgang med Luther er mere differentieret end den tyske”.

Ikke overraskende er vi glade for Kaufmanns vurdering, selvom vi mener, at Kaufmann i høj grad selv er med til at differentiere den tyske debat. I hvert fald er det glædeligt, at danske reformationsforskeres bestræbelser på at bidrage med de nødvendige nuancer er blevet bemærket af forskningskolleger.

Det er i sig selv et formål for de forskere, der er involveret i reformationsjubilæet, at viden om Reformationen og dens betydning i Danmark bliver diskuteret så mange steder som muligt, og ud fra så ny forskning som muligt.

I Aarhus har vi derfor siden påsken 2015 hver uge offentliggjort små reformationshistorier på internetsiden reformation.au.dk. Her kan man blandt de over 60 historier, der er frit tilgængelige, læse om Luthers forhold til jøderne, om straffe i forbindelse med utroskab, om brugen af billeder og om mennonitterne som både Reformationens og den katolske kirkes dårlige samvittighed.

Her vil man også kunne se, at flere forskere beskæftiger sig med, hvad Reformationen betød for folks dagligliv i husstand og ægteskab og for samfundets indretning af for eksempel fattighjælp. Det er områder, som der findes bemærkelsesværdigt lidt forskning om.

Der er ved reformationsjubilæet en fare for, at modsætningen mellem lutherdom og katolicisme bliver fortegnet og stereotyp. Derfor har vi holdt seminarer om reformationsfejring i et interkonfessionelt perspektiv, og vi har været involveret i et flerårigt protestantisk-katolsk forskningsnetværk, hvis mål var at afprøve nye diskurser for forståelsen af protestantisme og katolicisme.

Internationalt gøres der et stort arbejde for at nedbryde gensidige fordomme. Lige nu er katolske og lutherske forskere for eksempel gået sammen om at skrive en fælles kommentar til Luthers 95 teser mod afladshandel. Fælles for disse tiltag er, at forudsætningen for en nuanceret omgang med Reformationens betydning er saglighed.

Der er altså masser af tilløb til nødvendige nuanceringer af Reformationens rolle. Når folk som Bjørn Thomassen argumenterer for, at et nuanceret syn på Reformationen bør bredes ud i befolkningen, har han helt ret. Vi foreslår, at han begynder med sig selv. Så vil vi sammen med kyndige forskere i resten af landet bidrage til en bred oplysningsindsats for den øvrige befolkning.

Bo Kristian Holm er ph.d., lektor i systematisk teologi og leder af LUMEN-netværket. Nina Javette Koefoed er ph.d., lektor i historie og styregruppemedlem i LUMEN