Prøv avisen
Kronik

Reformationen skal også fejres med sang og musik

Foto: Torben Hansen

Sang må der til, når reformationsjubilæet skal fejres i 2017. Projektet ”Luther-rosen” udkommer i den anledning med 18 nye Luther-inspirerede salmer og en mængde nyskrevet kormusik over reformatoriske temaer – teologiske såvel som musikalske, oplyser dagens kronikør

Lutherrosen var Luthers emblem: En rose med fem hvide kronblade på himmelblå baggrund omgivet af en gylden ring og i midten et rødt hjerte betegnet med et sort kors.

Ordetvivit (han lever) omgiver rosen. Det emblem har vi i Folkekirkens Ungdomskor forsøgt at sætte i musik: Vi har tænkt i en fembladet struktur, hvor Kristus og kærligheden er blomsterbunden i glæden, freden, troen og opstandelseshåbet – omtrent sådan fortolker Luther selv sit emblem og dets farver.

Med støtte fra præsidiet for reforma‑ tionsjubilæet har vi kunnet bede en kreds af markante salmedigtere og komponister om at springe ud i nye fortolkninger af Reformationens anliggende. Salmerne ligger nu klar, kormusikken er undervejs, og det er på tide at begynde at glæde sig.

De fem ”kronblade” består af: nye salmetekster; nye salmemelodier, nye motetter med bibeltekster om musik; nye korsatser til de klassiske reformations-melodier; nye essays om betydningen af poesi og musik og salmer. De sidste er skrevet af digterne og komponisterne. Salmerne bliver udgivet i september, kormusikken i november, så alt er klart til 2017.

Hvorfor må der sang til reformationsåret? Sange og det at synge var og er en hjertesag og drivkraft i Reformationen. De reformatoriske kirker og samfund har langt fra patent på sang og salmesang, men alligevel er den protestantiske sangtradition en strøm i samfund og kirke, som det er værd at blive mindet om i 2017 – også for at oveveje: Hvad betyder den i dag, og hvordan skal den videreføres?

Martin Luther og samtidens digtere og komponister tog fat på at gendigte Davidssalmer fra Bibelen og digte og tonesætte salmer til undervisning og gudstjeneste. Man begyndte at udgive salmebøger, de nye tanker og indsigter blev sunget ind og udbredt gennem sang, og gudstjenesten blev efterhånden den salmegudstjeneste, som vi kender i dag.

For Luther var salmesangen, kormusikken og musikken en af de bedste måder at udtrykke evangeliet på: ”Næst efter teologien sætter jeg musikken højest, for den forkynder for hjertet, hvad teologien forkynder for forstanden.” For ”Evangeliet er et godt budskab, gode nyheder, et godt råb, som man synger og fortæller om og glæder sig over,” skrev han. Også i det almentmenneskelige satte Luther sangen og korsangen højt og mente, at unge mennesker skulle lære at synge firstemmigt, fordi musikken gør mennesker ”skikkelige” – dannede.

Den enorme vægtlægning, som sang og musik fik i Reformationens skoleordninger, burde inspirere os til i dag at styrke musik og sang som fag i folkeskolen – rent bortset fra, at al moderne forskning bevidner sangens og musikkens gavnlige virkning på alt fra hjernens udvikling, dannelse, helbred og menneskeliv. Men vi tør åbenbart ikke bruge tiden på det? En gåde at tænke over i 2017!

Den lutherske salmesang er ikke ”kun” lovsang, men også ”læresang”: Man prædiker og udlægger evangeliet, mens man synger. Det betyder ikke, at sangene er blottet for følelsesmæssige udtryk (skønt mere kedsommelige dogmatiske læresalmer bestemt har været forsøgt gennem tiden).

Billedsproget og poesien er sammen med musikken hjertesprog, men de er i salmerne altid forbundet med et meningsbærende indhold, der er tilgængeligt for fornuften og forstanden – i både musik og sprog. Idealet for en evangelisk-luthersk salmesang må være, at den involverer både krop, sjæl, sind og ånd, hvis man må bruge de ord om et menneske i dag. Ellers: hjerne og krop og følelser.

Det er et højt ideal i en tid, hvor det måske primært gælder om overhovedet at komme til at bruge stemmen igen og synge sammen. På stadion går det, og på scenen, men hvis vi synes, det er vigtigt at turde synge sammen, kunne reformationsåret også bruges til at øve os i at komme til at synge i dagligdagen og på arbejdspladserne og i samfundet i det hele taget.

Sange med poetisk og musikalsk kvalitet og meningsfuldt indhold. Korsangen – for børn og unge og voksne – er vigtige planteskoler for fællessangen. Her får man fortrolighed med stemmen og sange, der kan deles med andre. For en sang kan altid gives videre.

Sådan er også de nye salmer blevet til med inspiration fra traditionen. Luthers lille katekismus indgår som inspiration ved siden af gendigtning af bibelske salmer og helt frie salmer.

Så der er skrevet nye salmer om: De Ti Bud, trosbekendelsen, Fadervor, dåben, nadveren og skriftemålet. For det er ikke blevet mindre aktuelt at reflektere over og udtrykke: Hvad er det egentlig, vi tror på – har vi et fælles sprog for troen?

De essays, som digtere og komponister bidrager med i ”Luther-rosen”, viser, hvilke overvejelser der ligger i at forme musik og sprog til salmer. Her er to uddrag: komponisten Bo Gunge om melodien til en salme af Lisbeth Smedegaard Andersen: ”Da jeg gik til mit arbejde, så jeg ordet ’søgte’ i åbningslinjen ’Dit ansigt, Herre, søgte jeg og fandt’. Så tillod jeg mig den spontane og naive tanke, at søger man Guds ansigt i alvor, så går man steder hen, man ikke plejer. Man går bort fra den slagne vej. Melodisk-rytmisk udtrykt ved at synge bort fra taktens slag. Denne tanke fødte nærmest omgående melodien.”

Og digteren Iben Krogsdal om sin salme ”Vor Gud, du mærker vores sorg”, en slags ”moddigtning” til Luthers ”Vor Gud han er så fast en borg”: ”I den nye salme er fjenden hverken naturkatastrofer (som i Salme 46) eller Djævelens håndlangere i verden (som i Luthersalmen), men vores egen selvfylde (når vi er gudløse og prisgivet os selv), vores egen blindhed (når vi tager kontrol over verden ved at dæmonisere den), vores egen løgnagtighed (når vi tror, Gud er eksklusivt på vores side) og i sidste vers døden, når den lammer os, så vi oplever himlen styrte sammen i et gudløst, ensomt mareridt. Og hvad er så evangeliet?”. Svaret på det synges, digtes, sættes i musik, prædikes dag efter dag og år efter år. Projektet ”Luther-rosen” vil i al beskedenhed bidrage til blomsterkransen. En af salmerne i projektet er Holger Lissners salme ”Når du vil”, som har vundet Sammenslutningen af Europæiske Kirkers (GEKE) reformations-salmekonkurrence – ligesom tre af ”Luther- rosens” komponister, Jesper Gottlieb, Christian Præstholm og Åshild Watne, har vundet priser i samme konkurrence.

Sådan kommer vi også til at synge i kor med resten af Europa i en stadig fornyelse – reformation – af den sangtradition, som vi deler med kirker over hele jorden.

Hermed fire af de seks vers i Holger Lissners reformationssalme – resten af den og de øvrige salmer og sange kan vi glæde os til, når ”Luther-rosen” springer ud i eftersommeren 2016:

1. Når du vil,

bryder ordene frem

af sprækker og revner

i smuldrende mure,

og vi ser,

at du er iblandt os

og rejser dit rige.

Livet blir nyt,

– vi synger.

2. Når du vil,

styrter mure i grus,

men valmuer gløder

på kastede grave,

og vi ser,

at intet kan skille

os, Gud, fra din skaben.

Livet blir nyt,

– vi synger.

5. Når du vil,

kalder du os til kamp,

og Ånden vil give

os syner og sange,

og vi ser,

at kirker kan mødes,

forvandles og vidner.

Livet blir nyt,

– vi synger.

6. Lad det ske,

at din dag bryder frem,

hvor mørket må flygte

og døden vil tabe.

Lad os se,

at dit er Guds rige

og magten og æren.

Livet blir nyt,

– vi synger.

Marianne Christiansen er biskop i Haderslev Stift Læs mere på Folkekirkens Ungdomskors hjemmeside: www.fuk.dk