Enhver dansk politiker vil uden tøven fordømme idéen om det uretfærdige og nedværdigende kastesystem, der kendes fra blandt andet Indien. Og dog har de i årevis stiltiende accepteret, at et lignende system er indbygget i Rigsfællesskabet.
Mens man hvert år ser Danmark ligge højt på ranglisterne over velfærd og lykke, er der en del af Kongeriget Danmark, hvor virkeligheden er knap så lyserød.
I Nordatlanten lever en procent af de danske statsborgere under ganske andre forhold. Statistikkerne taler på deres kolde facon om den store forskel inden for det danske rige. I Grønland var der i 2015-17 en selvmordsrate, der er mere end syv gange så høj som i resten af det danske rige.
Mere end 7 procent af den grønlandske befolkning står på venteliste til kirurgisk behandling. 50 procent af befolkningen mellem 25 og 34 år har ingen anden uddannelse end folkeskolen. 29 procent af de grønlandske piger og 11 procent af drengene havde inden deres 15. år oplevet seksuelt misbrug.
Man hører gang på gang om det offentliges svigt over for borgere, der har brug for hjælp, herunder særligt svigt af børn, der på trods af alvorlige omsorgssvigt lades i stikken af det offentlige.
I Grønland har befolkningen altså i praksis hverken ret til samme uddannelse, sundhedspleje eller social sikkerhed som i resten af kongeriget. Langtfra. De er laveste kaste i et kongerige, der ellers gang på gang er kåret til verdens lykkeligste.
Forholdene er så grelle, at 24 procent af alle, der er født i Grønland, har valgt at flytte til Danmark. Findes der mon noget andet land i verden, der ikke er alvorligt krigshærget, hvor 24 procent af alle, der bliver født i landet, vælger at flytte fra deres hjemland? Hvorfor tolereres disse forhold inden for det danske rige?
Her kommer et bud på, hvilke faktorer der har indflydelse på denne situation, og hvorfor de alvorlige og kritisable tilstande i Grønland får lov at fortsætte.
Grønland er nærmest opbygget som et kommunistisk samfund, idet selvstyret ejer næsten alt. Dette kan udnyttes af en amoralsk magtelite og bliver det i stor stil. Personer, der har de rigtige venner eller støtter de rigtige personer, kan således få gode stillinger, der langt overstiger deres kvalifikationer. Der er grelle eksempler på, hvordan dette har kostet samfundet dyrt, grundet dårlig ledelse af selskaber, der er vigtige for det grønlandske samfund. De ansvarlige får dog uden problemer topstillinger igen og igen inden for andre selvstyre-ejede selskaber eller får offentlig støtte til egne selskaber, der ofte går ned med et brag, med yderlige tab for samfundet, mens de ansvarlige dog altid beholder deres lønninger og ikke stilles til ansvar for aktiviteter, der for almindelige borgere ville være ulovlige. Magteliten er tilsyneladende hævet over loven, i hvert fald så længe der er tale om økonomisk kriminalitet.
Medierne er desværre ikke til megen hjælp. De er i alt for høj grad afhængige af støtte fra magteliten, enten direkte eller indirekte. Med 56.000 indbyggere vil der måske desværre ikke være grundlag for en uafhængig, dybdegående og undersøgende presse i Grønland. Trods et tilsyneladende demokrati i Grønland, er det dog derved lykkedes magteliten at holde sig på magten i årtier. De har jo også mulighed for at påvirke alt for mange dele af samfundet med dets kommunistiske opbygning. Både gennem udsendelse af propaganda og ved at udpege egne støtter som ledere, der bliver set op til af mange, og som er dem, der bliver citeret i pressen. Dette påvirker selvfølgelig en befolkning der i alt for høj grad er lavtuddannet, og som ikke gennem pressen bliver oplyst om magtelitens korruption og propaganda. De mange socialt udsatte i Grønland har desuden nok at gøre med at forsøge at klare hverdagen og er nemme ofre for det valgflæsk, der serveres i rigelige mængder ved hvert valg.
DR udsendte for 10 år siden programmet ”Flugten fra Grønland”, der på udmærket vis kædede den omfattende korruption og misbrug af offentlige midler sammen med de alvorlige sociale tilstande i Grønland. Magteliten i Grønland har sandsynligvis været meget betænkelig ved denne udstilling af deres korruption og misbrug, men de kunne ånde lettet op; ingen dansk politiker ville nemlig udtale sig til DR i udsendelsen og har øjensynligt heller ikke foretaget sig noget efterfølgende.
Hvorfor tillader alle danske politiske partier, at en magtelite i Grønland svigter den grønlandske befolkning for egen vindings skyld? At velfærden på alle hovedpunkter er så meget ringere i denne del af Kongeriget end i Danmark?
Svaret er vel først og fremmest, at Danmark har enormt meget mere politisk magt med Grønland i Rigsfællesskabet end uden. Skulle Grønland træde ud af Rigsfællesskabet ville 98 procent af arealet forsvinde med ét, og Danmark ville miste megen indflydelse internationalt. Man er altså bange for, at magteliten i Grønland vil arbejde hen mod en løsrivelse.
Selv er jeg ikke i tvivl om, at dele af den grønlandske magtelite med glæde ville sælge Grønland til for eksempel Kina for den rette sum. Deres moral synes ikke på nogen måde at tage hensyn til den grønlandske befolknings ve og vel. Så risikoen er måske reel.
Danmark ser altså bare til, mens de år efter år sender milliarder op til et korrupt styre, der først og fremmest tænker på at berige sig selv, mens befolkningen mangler basale rettigheder inden for uddannelse, sundhed og sociale forhold.
De seneste tre et halvt år har debatten i Grønland ikke handlet så meget om de alvorlige problemer i samfundet, men om byggeri af lufthavne til 3,6 milliarder kroner svarende til 24 procent af Grønlands BNP. Debatten har tydeligt vist magtelitens evne til at udsende propaganda til understøtning af egen målsætning, svagheden i den grønlandske presse og nye diktatoriske metoder, der ikke under nogen omstændigheder burde tillades i et demokrati.
Den korrupte magtelite i Grønland har kunnet bestille rapporter, hvis konklusioner tydeligvis er forudbestilt. Rapporterne er så indlysende fejlagtige og tilrettede, at det alvorligt har understreget de grønlandske mediers manglende evne eller vilje til at oplyse befolkningen om fakta. Rapporterne burde være pillet fra hinanden for længst.
Magteliten i Grønland er yderst tilfredse med situationen, hvor de kan udøve deres korruption uforstyrret. I Danmark er der ingen tegn på, at man begynder at tage den grønlandske befolknings velfærd seriøst. Tværtimod har man støttet bygningen af lufthavnene, der er baseret på løgne og propaganda. Magteliten i Grønland har dermed fået endnu en opmuntring fra Danmark, som de fik det for 10 år siden.
650 mennesker i lufthavnsbygderne Kangerlussuaq og Narsarsuaq kan se frem til, at alt, hvad de har opbygget, er tabt, at de fleste må flytte fra det samfund, de lever i, og deres liv forandres fuldstændigt. De, der har eget hus eller virksomhed, kan oven i den totale omvæltning i deres liv, se frem til et betydeligt økonomisk tab.
Når Rigsfællesskabets laveste kaste står i vejen for magt-eliten i Grønland, bliver der ikke taget nogen menneskelige hensyn.
I Danmark bliver menneskers rettigheder til uddannelse, sundhed og social hjælp solgt. Solgt for magt til den korrupte grønlandske magtelite. Solgt for international magt til Kongeriget Danmark og de danske politikere.