Prøv avisen
Kronik

Rigsfællesskabets værdi - og konstruktionsfejl

Fællesskabet fungerer bedst, hvis alle tænker: Hvad kan jeg gøre? mener Bertel Haarder. Foto: Scanpix

Vi skal styrke fundamentet under rigsfællesskabet ved at fjerne grænsehindringer, og vi skal styrke det nordiske samarbejde. Det er blevet mere relevant end nogensinde i takt med Putins fremfærd.Vi har for megen småstatstænkning her i Norden. Det svækker os tilsammen, mener dagens kronikører

DET VAR IKKE BARE et territorialt tab, men også et kulturelt tab, da tvillingriget Danmark-Norge blev adskilt for 200 år siden. Der blev lavere til loftet i Danmark. Det var ved den lejlighed, Grønland og Færøerne blev en del af det danske kongerige efter at have været en del af Norge.

Hvis Danmark og Grønland og Færøerne nu også går hver sin vej, bliver det igen et kulturelt tab. Loftet vil igen sænke sig. Vi bliver alle fattigere. Personlige, kulturelle og politiske bånd vil løsnes. Vi bliver alle svagere.

I fællesskab betyder vi meget i Nato. Vi er i fællesskab en af de betydende magter i Nordatlanten og Arktis. Uden Danmark bliver Grønland og Færøerne uundgåeligt militære tomrum, og alle tre mister indflydelse. Og uden Grønland og Færøerne mister Danmark sin væsentligste betydning inden for militæralliancen. Det er hævet over enhver tvivl, at det åbner mange døre for en dansk statsminister, at kongeriget Danmark er en arktisk stat. Til gavn for hele rigsfællesskabet.

Vi har i forvejen for megen småstatstænkning her i Norden. Det svækker os tilsammen og hver især. Vi har slet ikke den styrke og den indflydelse, som vore samlede kræfter berettiger til. Regnet sammen er de nordiske lande nummer 10 eller 11 i verden og dermed selvskrevne til at være med i de store landes klub. Vore luftvåben har tilsammen flere fly end hver af de øvrige EU-lande!

Hvis Norden og rigsfællesskabet splittes for alle vinde, er det til skade for os selv. Men Rusland vil elske det. Det var konstante russiske krænkelser af det islandske luftrum, der satte gang i den fælles nordiske overvågning af det islandske luftrum. Husk også de danske fly, der gik på vingerne og stoppede russiske jagere, der var på vej over Baltikum på vej til Sverige som led i endnu en provokation.

SÅDAN ER DET: Militære tomrum bliver udfyldt. Hvis vi ikke i Norden i fællesskab tager os af det enorme område, vi råder over, så vil andre udfylde tomrummet, og vi vil ende som endnu mindre småstater, der - som så ofte i historien - må lade andre bestemme over vor skæbne. Putins fremfærd gør det nordiske samarbejde - og rigsfællesskabet - mere relevant end nogensinde.

Vi er ikke en trussel for nogen. Vi er kendt og respekteret for stabilitet og fredsommelighed. Det bedste, vi kan gøre for freden og stabiliteten i vor del af verden, er et nordisk samarbejde, der ikke lader tvivl tilbage om, at vi er herrer i egne huse. Det er også det bedste, vi kan gøre for miljøet og sikkerheden til søs i det arktiske område, som får stigende betydning.

Hvad angår rigsfællesskabet, Danmark, Grønland, Færøerne, er det ikke så vigtigt, om Grønland (eller Færøerne) får store indtægter fra råstofudvinding engang i fremtiden. Det afgørende er ikke de danske bloktilskud. Det er andet end penge, der binder os sammen. Vi ville ønske, at man kunne finde frem til en samarbejdsmodel, der tydeligt tager udgangspunkt i det forhold, at der er tale om tre ligestillede folk, der af gensidig kærlighed og til gensidig gavn samarbejder på alle områder, hvor rigsfællesskabet giver en merværdi, som ikke er mulig, hvis vi handler hver for sig.

Det forudsætter et styrket fundament under rigsfællesskabet: Rigsfællesskabets historie og konstruktion er enestående. Men der er nogle konstruktionsfejl, som, om end de er små, gør fundamentet ustabilt. Vores fælles fundament er desværre blevet undergravet af grænsehindringer, fordomme, klemte grupper og gensidig afstandstagen.

Vi skal ikke blot tænke stort. Vi skal også tænke smart. Vi må hjælpe hinanden med at styrke fundamentet. Uanset om man er for eller imod rigsfællesskabet eller for en tredje løsning, er det i fælles interesse at skabe et solidt fundament.

De socialt udsatte grønlændere er et eksempel på en konstruktionsfejl. Grønlændere er ganske vist danske statsborgere, men det er ikke i alle tilfælde en fordel. Netop fordi de er danske statsborgere, modtager de ikke integrationstilbud på lige fod med indvandrere. Der er ikke en integrationspolitik for grønlændere i Danmark.

Rigsfællesskabet skal naturligvis kunne favne alle, og da i særdeleshed egne borgere. Der skal en fælles indsats til, så vi kan begynde at bygge broer og gøre det nemmere at være borgere i rigsfællesskabet. Vi skal nedbryde grænser. Grænsehindringer forhindrer os i at bygge bro. Og selvstyreordningerne har desværre medført flere grænsehindringer, fordi rigsdelene glemmer at tænke på hinanden.

Færinger bosat på Færøerne oplever det manglende cpr-nummer som en væsentlig hindring i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter, eksempelvis i forbindelse med flytning til Danmark. Formålet med cpr-nummer er at sikre borgernes identfikation. Med det manglende cpr-nummer opstår der en situation, hvor offentlige myndigheder i Danmark ikke er i stand til at identificere danske statsborgere bosiddende i rigsfællesskabet. Borgere skal ved henvendelse til offentlige myndigheder i Danmark opgive deres cpr-nummer ved nærmest hver en lejlighed. Alt fra ventelister til børneinstitutioner til akutte opkald til lægevagten forudsætter et cpr-nummer.

Indførelsen af den digitale signatur NemID medfører yderligere udfordringer. Det, der tidligere i visse tilfælde kunne afhjælpes med en telefonsamtale eller med e-post til den danske myndighed, er afløst af et krav om NemID, der forudsætter, at brugeren tillige er indehaver af et cpr-nummer.

GRÆNSEHINDRINGER ER OGSÅ væksthindringer. Det har især Grønland ikke råd til i den nuværende økonomiske situation, som (ifølge Grønlands Økonomiske Råd) kræver hurtig handling. Derfor er det godt, at både Grønland og Færøerne er repræsenteret i det nye nordiske Grænsehindringsråd på lige fod med de øvrige lande. Det er vigtigt, hvis for eksempel færøske kørekort skal gælde i alle nordiske lande.

Men nedsættelsen af Grænsehindringsrådet må ikke blive en syltekrukke eller en undskyldning for at lade problemerne ligge. Vi må gøre en selvstændig indsats inden for rigsfællesskabet. Vi skal ikke afvente beslutninger i de øvrige nordiske lande. Vi skal tværtimod gå foran og løse vore interne problemer og derefter i fællesskab presse på for tilsvarende nordiske løsninger.

Regeringens nye redegørelse om rigsfællesskabet danner basis for den årlige debat om rigsfællesskabet i Folketinget. På sidste side i redegørelsen kan man meget symbolsk læse et par linjer om grænsehindringer. Men de er især beskrevet som ”nordiske grænsehindringer”. Det nævnes dog, at regeringen ” i samarbejde med de færøske og grønlandske myndigheder (har) iværksat et arbejde for at identificere såvel nordiske grænsehindringer som hindringer inden for rigsfællesskabet”.

Det er på høje tid. Det har varet alt for længe. Grænsehindringerne svækker følelsen af samhørighed og kan udnyttes af dem, der ikke ønsker en fortsættelse af rigsfællesskabet. Det synes vi er ærgerligt.

Vi opfordrer til, at vi i rigsfællesskabet sætter tryk på fjernelse af de alt for mange interne grænsehindringer. Herefter er vi bedre rustet til at handle nordisk. Ikke alene er grænsehindringerne til gene hver eneste dag. De undergraver selve rigsfællesskabets fundament.

Vi skal ikke afvikle, men udvikle samarbejdet. Vi skal gøre det endnu nemmere at være borger i rigsfællesskabet.

Bertel Haarder (V) er medlem af Folketinget og formand for rigsfællesskabets medlemmer af Nordisk Råd. Nauja Lynge er formand for Foreningen Rigsfællesskabet