Prøv avisen
Kronik

Sæt erkendelse på skoleskemaet

Foto: Thit Andersen

Med et nyt skoleudspil vil Alternativet erstatte kristendomskundskab med et erkendelsesfag på alle grundskoler. Her skal eleverne lære at gå nysgerrigt til filosofiske, religiøse og normative spørgsmål om moral, etik, levemåder og livssyn

I ET MODERNE OG MANGFOLDIGT samfund som Danmark, hvor der er lige så mange forskellige svar på livets store spørgsmål, som der er mennesker, og hvor vores borgere i stigende grad udøver en stadig bredere vifte af levemåder, religioner og livsanskuelser, må skolen nødvendigvis tage det ansvar på sig at klæde vores børn på til at kunne leve side om side i vores mangfoldige samfund.

Derfor er det på tide at give faget kristendomskundskab en makeover, hvor den både kvalitativt og kvantitativt tunge vægtning af én religion, nemlig kristendommen, må udfordres af en bredere og mere ligestillet indførelse i verdensreligionerne, spiritualitet, livssyn, agnosticisme og ateisme.

Derfor ønsker Alternativet at indføre et erkendelsesfag fra 0. til 9. klasse.

JEG VED, DER ER MANGE LÆRERE, som allerede i dag lægger et stort arbejde i at supplere kristendomsundervisningen med andre og flere livssyn end kristendommens, og deres særlige indsats har jeg næsegrus respekt for. Særligt fordi fagets nuværende rammer slet ikke lægger op til undervisning i andre religioner eller livssyn før 7. klasse. Indtil 7. klasse fylder de bibelske fortællinger og kristendommens historie langt hovedparten af de fælles mål for undervisningen, mens andre religioner og livsopfattelser slet ikke er en del af de fælles mål før 7. klasse.

Det er de rammer for undervisningen, jeg med erkendelsesfaget ønsker at opdatere, så de passer til vores moderne samfund. For selvfølgelig skal eleverne helt fra de små klasser kende til kristendommens historie og de bibelske fortællinger. Men bør de ikke også kende til andet?

Vi lever i et samfund, som med tiden har udviklet sig til et mere mangfoldigt samfund end for blot få årtier siden. Dels på grund af indvandring til Danmark, dels fordi vi er langt mere forbundne på tværs af nationalgrænser. Religiøsitet i det senmoderne samfund er blevet en langt mere kompleks størrelse, som vores samfundsborgere bevæger sig ind og ud af i løbet af deres liv, og som ikke længere primært forstås i form af én statsunderstøttet religion.

Det kan derimod i lige så høj grad ses i udøvelse af spiritualisme, østligt inspireret mysticisme, ”personlige” udgaver af klassiske religioner og meget mere. Derfor mener jeg, vi bør give vores børn muligheden for at stifte bekendtskab med en bred vifte af livssyn og religioner allerede fra 0. klasse. De bør vide, at der er mange forskellige svar på livets store spørgsmål, og de bør forstå de traditioner, de forskellige svar kommer fra. På den måde bliver det meget nemmere at forstå, hvorfor en klassekammerat som kommer fra en anden kultur eller religion, har de holdninger og traditioner, som han eller hun har.

Helt grundlæggende mener jeg, at skolens fornemste opgave bør være at sikre, at den enkelte elev kan udfolde sine talenter på højeste meningsfulde niveau. Og det handler blandt andet om at udvikle elevernes nysgerrighed, deres åndelige og etiske værdier, deres kritik og empati. Erkendelsesfaget skal derfor både have til formål at styrke elevernes filosofiske, religiøse og spirituelle forståelse, deres livsdannelse, og deres evne til at mærke og forstå sig selv og andre.

FOR ERKENDELSE HANDLER OGSÅ om dét at være menneske. Om det at være barn. Det skal ikke forstås som et terapirum for børnene, men som en mulighed for at begrebsliggøre de følelser og erfaringer, der hører med til det at være barn.

Alt for mange unge mennesker går i dag alene rundt med følelsen af utilstrækkelighed og angst. Derfor må skolen tage den opgave på sig, at eleverne bliver mere selvberoende. Skolen skal hjælpe eleverne med at tage livtag med de svære spørgsmål: Hvordan føles det at være ked af det? Hvad gør man med den følelse? Hvad gør man, når man føler, man har været en dårlig kammerat? Hvad gør man, når man føler, man ikke slår til? Hvad vil det sige at være retfærdig? Hvordan behandler man sine medmennesker ordentligt og respektfuldt? Faget skal hjælpe eleverne med at kaste lys over det liv, de lever, som er et helt liv og ikke bare et skoleliv, hvor det handler om at få gode karakter eller se godt ud.

Rammerne for undervisningen i erkendelse bør lægge op til en høj grad af kreative og inddragende elementer som eksempelvis rollespil og inddragelse af aktører, der praktiserer forskellige levemåder og livssyn. På den måde kan erkendelsesfaget stimulere elevernes nysgerrighed, udfordre deres antagelser og udvide deres syn på liv, etik, empati og retfærdighed.

Så faget skal på skoleskemaet, hvis det står til Alternativet. Hvad angår fagets mere konkrete udformning, så ønsker vi at give skolerne frie hænder til at sammensætte undervisningen, som den enkelte skole finder det bedst og mest meningsfuldt. Det kan være som faste timer på skemaet, som projektforløb eller noget helt tredje.

Jeg mener nemlig, vi skal væk fra idéen om, at Christiansborg ved bedst, når det kommer til skolernes indretning af hverdagen. Det giver ikke mening at putte en standardiseret form ned over hovedet på hele landets folkeskoler, for hver skole er forskellig med forskellige ressourcer og behov. Jeg tror på, at skolelederne, lærerne, pædagogerne og eleverne selv er eksperter i deres egen hverdag, og at de derfor bør have langt mere medbestemmelse på skoledagen.

DET BETYDER IMIDLERTID IKKE, at vi politikere skal være helt undtaget ansvar for skolernes undervisning. Tværtimod tror jeg, det er helt afgørende, at vi politikere tager vores ansvar på os, når vi ser ud på verden og identificerer nogle kriser eller udfordringer, som vi ved, vores børn kommer til at møde, når de bliver voksne. For et årti siden identificerede nogle politikere en faglig krise i særligt dansk og matematik, fordi danske børn – i deres øjne – lå for langt nede på den internationale rangstige. Det førte til et mindre korstog af nationale tests, synlig læring, læringsmålstyret undervisning og deslige. Og det har ikke gjort noget godt for vores folkeskole.

En af de kriser, som Alternativet til gengæld mener er gældende i vores nutidige samfund, er en meningskrise. Vi har bevæget os alt for langt hen ad instrumentaliseringens og måleredskabernes vej, hvilket giver sig udtryk i, at mange børn og unge mennesker i dag møder nye fag eller fagområder med spørgsmålet ”Hvad skal jeg bruge det til?”. Nyttetænkningen er blevet en integreret del af vores samfund. Og de sidste, der skal bære skylden for det, er vores børn. Og de første, der kan gøre noget for at ændre det, er os politikere. Og et skridt på vejen hertil er ifølge Alternativet at etablere et erkendelsesfag på alle skoler i Danmark.

Jeg håber, at Alternativets nye skoleudspil vil blive mødt med nysgerrighed og give anledning til nogle gode diskussioner. Det er på høje tid, at vi sætter folkeskolerne fri og skaber bedre rammer for undervisningen.

Vi skal give skolerne plads til at sikre deres vigtigste opgave, nemlig at den enkelte elev kan udfolde sine talenter på højeste meningsfulde niveau. For vores børns skyld. Og for fremtidens.