Den, der har ører, skal høre. Jesus
Jeg har sande ører, som hører det uhørte. Nietzsche
FRIEDRICH WILHELM NIETZSCHE er født den 15. oktober i 1844. Bemærk årstallet 1844, fordi H.C. Andersen netop i 1844 udsendte Snedronningen. Kierkegaard udsendte samme år to bøger: Begrebet Angest og Philosophiske Smuler.
Jeg har genlæst Villy Sørensens bog Nietzsche fra 1963 udgivet på Gads Forlag. Jeg husker professor N.H. Søe, som over fire timer gennemgik Nietz-sches værk på en sådan måde, at flere af os sad og tænkte: Han er min mand. Søe havde en misundelsesværdig evne til at forsvare store tænkere, som han var bunduenig med. Det kunne være Schopenhauer, Hegel eller Kant. Da vi var dybt grebet, sluttede han altid med at sige: Til dette må vi fra kristen side sige et absolut NEJ!. Vi kaldte Søe for Det store NEJ.
LÆS OGSÅ: Norsk religionshistoriker i opgør med tidens ateister
Villy Sørensen gengiver Nietzsche selv og Nietzsches tanker loyalt, men med den for ham typiske ironiske distance. Jeg har også læst Ivo Frenzels bog om Nietzsche i Rosenkilde og Baggers portrætserie. Bogen er fra 1966. Begge biografier gør meget ud af Nietzsches sygdom.
Som bekendt mener Freud, at religiøse tænkere har en faderbinding. Vi kan tænke på Søren Kierkegaards forhold til sin far. Men Nietzsches far døde i 1849 altså da Nietzsche var bare fem år, og Nietsche hævder, at han overhovedet ingen erindring har om faderen. Men Freud kunne jo så sige: Det er derfor, Gud er død!
Arv og miljø. På alle måder er Nietz-sches miljø religiøst præget. Faderen, Carl Ludwig Nietzsche, var evangelisk-luthersk præst. Moderen, Franziska Nietzsche, født Oehler, var præstedatter. Nietzsches farfar var også præst. Moderen ønskede, at Nietzsche skulle læse teologi, og som den artige dreng han var, valgte han teologien, men sprang siden fra for at læse filologi.
Nietzsche siger om sig selv i 1879 i et brev til vennen Peter Gast:
Jeg er ved slutningen af mit femogtredivte leveår; livets midte, sagde man gennem halvandet årtusinde om denne tid. Dante havde da sin vision og taler derom i de første ord af sit digt. Nu er jeg i livets midte således omgivet af døden, at den kan gribe mig hver time; ved arten af min lidelse må jeg tænke på en pludselig død, af kramper (skønt jeg hundrede gange ville foretrække en langsom, klarsynet død, hvor man stadig kan tale med sine venner, også selv om den skulle være smertefuld). For så vidt føler jeg mig nu lig den ældste mand; men også deri, at jeg har gjort mit livsværk. Jeg har hældt en god dråbe olie ud, det ved jeg, og man vil ikke glemme mig det. I grunden har jeg allerede gjort prøve på min betragtning af livet: Mange vil endnu gøre det. Mit sind er til dette øjeblik endnu ikke nedtrykt af de vedvarende og pinsomme lidelser, undertiden synes det mig endog, som om jeg følte mig mere munter og velvillig end i mit tidligere liv: Hvem kan jeg tilskrive denne styrkende og forbedrende virkning? Ikke menneskene, for bortset fra ganske få, har alle i de sidste år ærgret sig over mig, og heller ikke undset sig for at lade mig det mærke.
Nietzsche ønsker, at hans indsats er omvurderingen af alle værdier. Han var jo filolog og mener, at der ikke findes had, løgn og ondskab. Det er alt sammen kun ord.
NIETZSCHES BIDRAG TIL FILOSOFIEN er: Alt er magt. Hvis man for eksempel hjælper en syg eller fattig, er det for selv at blive bekræftet i, at man er stærk og god. Ordet medlidenhed afskyer han. Det er rent bedrag. Han kalder det slavernes oprør. Magthaverne bliver kaldt onde, slaverne derimod kaldes gode. Medlidenhed er falsk. Ironisk bryder Nietzsches sindssyge endeligt ud i Turin i 1888, da han får inderlig medfølelse med en bryggerhest og går hen og omfavner den.
Nietzsche forelsker sig grænseløst i en kvinde ved navn Lou Salomé. Han nyder hendes beundring. Hans søster bliver rasende jaloux. Han møder Paul Rée i Peterskirken i Rom og beder ham om at fri til hende på hans vegne. Skuffelsen fører til et hovedværk Also sprach Zarathustra (på dansk: Således talte Zarathustra). Dette hadske værk er endda skrevet på vers.
Jeg tror, at Poul Sørensen, som kalder sig Poeten, går ud fra Zarathustra, da han skriver Løgn og lyrik:
Man ser på gamle ting med nye øjne,
Og gammel sandhed bliver nye løgne.
()
Men livet synes tomt, når alting glipper.
Og der er stadig et, man aldrig slipper,
Men fortsat spilder tanker, tid og ord på:
De ting, man ved er løgn men stadig tror på.
NIETZSCHES SYGDOM KAN stedfæstes og tidsfæstes. I februar 1865 rejste Nietzsche alene til Köln og bad en drager om at vise ham vejen til en restaurant. Drageren snød ham og førte ham til et bordel. Forskerne er enige om, at hans syfilis stammer fra dette besøg. I hvert fald klager han efter den tid over sine frygtelige migræneagtige smerter og lammelser. Man kalder det faktisk paralyse.
Uenigheden melder sig, når mange læser hans tanker, som helt igennem præget af sygdom. Hans far døde af hjernebetændelse. Nietzsches søster, Elisabeth, mener, at det var medicinen, der ødelagde ham.
Nietzsche døde i 1900, men fra han var 44 år, var han indlagt som sindssyg. Søsteren overtog hans breve og forfalskede dem. Hun var gift med en stærkt antisemitisk mand. Sammen udvandrede de til Paraguay for at være fri for jøder. Manden begik selvmord, og hun forfalskede brevene ud fra sit jødehad.
I Nietzsches værker er kristendommen et gennemgående tema, men altid negativt hadefuldt skildret. Det ses også af titlerne. Et skrift hedder direkte Antikrist. Et sent skrift hedder Ecce Homo. Det var de ord, Pilatus sagde, efter at Jesus var blevet pint og mishandlet. Det kan oversættes: Se, hvilket menneske. Eller: Hvis dette er et menneske underforstået: Hvorfor piner I ham da fortsat?
I et brev til Georg Brandes underskriver Nietzsche sig Den korsfæstede. Enkelte Kierkegaard-forskere har ment, at Kierkegaard var sindslidende, da han gjorde op med statskirken. Kierkegaard krævede en indrømmelse. Mynster og Martensen var ikke kristne i Kierkegaards forståelse. Nietzsche går et skridt videre, idet han hævder, at der kun er én kristen Og ham har I korsfæstet!. Er Gud død, så er mennesket Gud vel at mærke overmennesket. Få er overmennesker, talrige er undermennesker.
Som sagt kommer H.C. Andersens juleeventyr Snedronningen i 1844 altså i Nietzsches fødeår. Det er, som om H.C. Andersen aner en fremtid, hvor man ikke kan sondre mellem godt og ondt. Han fortæller om et spejl, der fordrejer alt, som spejler sig i det. Troldene flyver op til englene med det, for at de kan se, at de er djævle. Men spejlet falder ud af hænderne på dem og splintres i millioner af små splinter, som rammer folks øjne, og fra det øjeblik ser de alt fordrejet. De dejligste landskaber ligner kogt spinat, men nu gjorde det meget større skade og Djævelen grinede, så hans maveskin revnede, og det kildede så dejligt.
Nietzsches efterliv viste, at H.C. Andersens splintrede glas var værre end spejlet selv. Hitler og nazisterne tog Nietzsches forvrængede filosofi til sig. I 1932 afslørede Karl Schlechta Nietzsches søsters forfalskninger. I 1933 kom Hitler til magten.
Nietzsches fødselsdag den 15. oktober var også en andens fødselsdag, nemlig den preussiske kong Friedrich Wilhelms. Nietzsches forældre opkaldte deres søn efter kongen. Det kunne nok have ført til et forstørret ego, men det var sygdommen syfilis, som var årsag til hans storhedsvanvid.
Johannes Møllehave er forfatter og præst