Sankt Joseph Søstrenes første skole i Danmark fylder rundt

Sankt Joseph Søstrenes første skole i Danmark, der hedder Institut Sankt Joseph, blev efter religionsfrihedens indførelse oprettet i 1858 og har i dag bestået i 150 år

EFTER AT DET VED indførelsen af Grundloven af 5. juni 1849 var blevet tilladt at være katolik i Danmark, kom der i 1856 fire Sankt Joseph Søstre fra Frankrig til København for at oprette en katolsk skole. De var ventet af den eksisterende katolske menighed i København, der holdt til i kirken i Bredgade.

For der havde naturligvis været katolikker i København inden 1849, men det var indvandrede katolikker især efter Trediveårskrigens afslutning i 1648 kom der mange. Desuden var der de udenlandske ambassaders ansatte, og deres kapel i Bredgade var opført i 1764 af kejserinde Maria Theresia og stod under det østrigske gesandtskabs protektorat.

Den nuværende katolske domkirke, som først fra 1860 kendes under navnet Sankt Ansgars Kirke, blev bygget i 1842 og lå på det østrigske gesandtskabs jord, hvor dansk lov ikke uden videre var gældende. I Fredericia kunne der allerede i 1689 oprettes Danmarks ældste katolske skole efter Reformationen, fordi den lå i fæstningsbyen med særlige militære love.

Men begyndelsen i 1856 var ikke let: I Chambéry-klosteret i Frankrig, som udsendte søstrene, troede man, at de kom op til en velhavende menighed i København, og i Bredgade troede man, at der kom søstre med penge fra klosteret for at støtte menighedens arbejde. Der var altså ingen penge, så i flere år gemte søstrene omhyggeligt et beløb, som lige kunne betale deres hjemrejse, om galt skulle være.

I begyndelsen havde søstrene ikke fået sognepræstens tilladelse til at bære deres ordensdragt. Men da de frøs i deres tynde, franske sommertøj, når de om vinteren skulle op til dagens første messe i Bredgade, der dengang holdtes klokken fem, fik de endelig lov og blev derved mere synlige i gadebilledet.

Søstrene havde ligeledes ikke tilladelse til at oprette en skole, men da en engelsk dame, der boede i København, bad dem undervise sine tre piger, besluttede de den 17. november 1858 at oprette et Institut det var jo ikke blevet dem forbudt, og derfor hedder skolen endnu i dag: Institut Sankt Joseph.

Var det lidt oprørsk gjort af søstrene? Det var i hvert fald opfindsomt, og vi skal huske, at Sankt Joseph Søstrenes Ordenssamfund blev grundlagt i Frankrig i protest mod undertrykkelsen af kvinderne på den tid. En ung pige skulle rette sig efter sin far, og når hun blev gift, afleverede faderen hende ved bryllupsceremonien til hendes mand, som herefter bestemte over hende.

Der var således altid en mand, der bestemte over hende undtagen hvis hendes mand døde, så hun blev enke. I den situation hjemfaldt hun ikke til at være underordnet sin far igen. Nej, så var hun en fri kvinde. Og for at man kunne vide det, gik enkerne i en særlig sort-hvid dragt, som var let at kende. Denne enkedragt blev fra begyndelsen i 1643 Sankt Joseph Søstrenes ordensdragt symbolet på den frie kvinde.

SØSTRENES SKOLE i København var meget fattig og fik i mange år hverken tilskud fra staten eller kommunen. Men søstrene sparede og genbrugte og syede og reparerede, så de i 1859 kunne købe et hus, Toldbodvej nr. 14 (nuværende Esplanaden), hvor de havde skole indtil 1915.

Hjælp til købet fik de af kejserinden af Østrig, og fra Frankrig fik de løfte om et årligt beløb på 5000 franc, hvad der nogenlunde kunne betale renterne af den sum, de måtte låne. I 1880erne opnåede de også offentlige tilskud til skoledriften og udvidede efterhånden deres virksomhed til både at omfatte børnehjem, sygehuse og skoler.

I Danmark voksede søstrenes antal, så der i 1922 var over 500 søstre, og ordenssamfundet oprettede sygehuse i næsten alle større provinsbyer samt to på Island. Desuden havde de 14 skoler rundt om i Danmark og yderligere to på Island.

Skolen på Toldbodvej blev udvidet med baghus, og opgang nr. 12 og 16 blev tilkøbt. Men elevtallet voksede allerede i 1864 fortæller Katolsk Kirketidende, at der er 10 nonner i klosteret: De beskjæftige sig med Sygeforplei-ning, fromme Øvelser, besøge de Fattige og holde to Skoler, der tælle hen ved 80 Elever. Ogsaa give de Undervisning i det franske Sprog for Damer, hvorved de erhverve Noget til deres Underhold. De have et Vaisenhuus, hvor 10 forældreløse Pigebørn nyde Opdragelse og Underviisning.

Da elevtallet steg, købte søstrene en stor grund på Østerbrogade 7D med en villa på. Deres torsdags-spadsereture gik nu ikke længere fra Toldbodvej helt ud til Strandvejen 91, men kun til deres nye grund på Østerbrogade, hvor de i den store have sad og hyggede sig under et pragtfuldt kirsebærtræ, fortæller tre søstre, der selv var med, til søstrenes krønike i 1950erne.

DA DEN STATELIGE, nye skolebygning imellem Holmens og Garnisons Kirkegårde var færdig, flyttede søstrene selv alting derud: Flytningen fra Toldbodvej til Østerbrogade begyndte i sommerferien 1915 under stor moro, for da vandrede det ene søsterpar efter det andet af sted gennem Grønningen med forskellige dyr fra naturhistoriesamlingen under armen.

Men der var også vemod: Den 30. juli var alle søstrene forsamlet oppe i kapellet for sidste gang. Præsten gik bort med det hellige sakramente, hvorefter Mère Suzanne slukkede evighedslampen. Da var alle dybt bevægede, for det var jo det allerførste kapel, så rigt på minder, der nu blev lukket. Dog dagen efter, på St. Ignatius festdag, var der atter glæde, for da blev evighedslampen tændt i det nye kapel på Østerbro.

I 1928 blev det igen nødvendigt at udvide skolen med en undervisningsfløj til blandt andet naturfag. Og da søstrenes skole på Frederiksberg, Institut Jeanne dArc, ved en tragisk fejltagelse blev ødelagt af Royal Air Force den 21. marts 1945, byggede søstrene en helt ny fløj til de mange elever, der kom fra Jeanne dArc.

Fra 1968 begyndte søstrene at optage drenge, og efterhånden kom der cirka lige så mange drenge som piger. I 1981 var der 731 elever på skolen, men da var også hver en krog i brug. I 1995 var det faldet til kun 268, og i dag er skolen tosporet med omkring 450 elever fra 50 forskellige lande. Indtil 1971 var det en søster, der var skolens leder, og blandt dem har der været mange markante søstre, der ofrede sig helt for eleverne og skolen.

Den sidste søster underviste på Institut Sankt Joseph indtil 2003, og da søstrenes gennemsnitsalder nu er over 70 år, kan vi nok ikke se frem til igen at få en søster i lærerkollegiet. Måske vil søstrene en dag ud i fremtiden flytte deres indsats til et land, hvor der er mere brug for, at der gøres en indsats for den frie kvinde, end i øjeblikkets Danmark.

Herluf Eriksen og søster Hildegard er henholdsvis skoleleder og provincialpriorinde