Mai Mercado: Skolerne mangler en kristendomskanon

Vi har brug for at forstå kristendommens betydning for vores historie og samtid. Derfor foreslår vi nu en ny kristendomskanon, som alle landets skoler kan bruge frit i undervisningen, skriver Det Konservative Folkepartis undervisningsordfører i dagens kronik

Mai Mercado. Foto: Steen Brogaard

I vores lille land er vi blevet bange for at tale om alt det, som vi er rundet af. Alle de vigtige værdier, som vi har opbygget igennem generationer. Vores historie, vores udvikling, vores moderne tid set i lyset af vores kristne baggrund. Alt dette trænger vi til at forholde os til – og reflektere over. Derfor foreslår vi konservative nu en ny kristendomskanon, som alle landets skoler, lærere og elever kan bruge frit i undervisningen til at møde vores nutid med vores fortid.

Vi har brug for at bringe vores liv ind i skoleklasserne og forstå det i sammenhæng med kristendommens historie og udvikling i Danmark. I denne kronik vil jeg komme ind på, hvorfor vores samfund trænger til sådan en kanon.

Det handler om, at kristendommen kommer før andre religioner og nyder en særlig plads i Grundloven. Det handler om, at vores civilsamfund i høj grad er bygget på kristne værdier. Og så handler det om, at store tænkere som Kierkegaard og Grundtvig har præget vores kultur og samfund med afsæt i kristendom.

Det har vi glemt, og derfor skal vi i højere grad tale om, hvad vi som danskere er rundet af, når det kommer til kristendommen. Og der er nok at tage fat på. I den aktuelle samfundsdebat taler vi om sexisme, krænkelser og identitetskrise. Særligt blandt vores unge er mange blevet mere rodløse og har ondt i livet. Vi bør vise de unge, at de ikke træder ind i verden som tomme tavler, der selv skal opfinde alle svarene på livets svære spørgsmål. Det er vores, altså de ældre generationers, ansvar at give den næste generation stærke værdier og en almen dannelse, som de kan navigere ud fra. Jeg mener faktisk, at det er en af vores fornemste opgaver. Og hvis vi skal lykkes med den opgave, er jeg overbevist om, at kristendommens centrale betydning bør fylde mere i skolen.

For kristendommen er ikke bare religiøse ritualer. Det er også filosofi. Det er faktisk blevet meget moderne at filosofere over sit eget liv. Se bare på Casper Christensen og Annette Heick, som for nylig har ladet sig interviewe om deres kristne tro. De kan fungere som forbilleder for vores unge.

Casper Christensen har udtalt, at han finder det tabubelagt at bekende sin tro. Det er jo trist. Især hvis andre ligesom ham kan finde svar og styrke sig ved at filosofere over sig selv i kontekst af kristendommen. Dette er også målsætninger med vores kristendomskanon. Lad mig i de følgende afsnit sætte lidt ord på, hvad en kristendomskanon kan indeholde.

Kanonforslag 1: Folkekirkens plads i Grundloven

Med en ny kristendomskanon kan vi sætte fokus på noget, som vores samfund lige nu mangler at forstå. Det er, at kristendommen kommer før alt andet. Med det mener vi, at man må kunne forstå kristendommen, før man kan forstå andre trosretninger og måder at leve sit liv på.

Derfor skal vores børn også lære om kristendom, før de kan lære om og forstå andre religioner. Det er i lyset af vores kristne historie, at vi kan sætte andre religioner i perspektiv. Folkekirken har en særstatus. Idet folkekirken er indskrevet i Grundlovens paragraf 4 med ordlyden ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”, så kunne det passende være første punkt i en kristendomskanon. Fordi det er vigtigt, at alle skoleelever ved, at der er religionsfrihed, men ikke religionslighed i Danmark. At bibringe alle elever forståelsen for, hvorfor folkekirken har en ophøjet rolle, er vigtigt for at kunne forstå Danmark som land og danskerne som folk.

Kanonforslag 2: Den frivillige sektor er bygget på et kristent fundament

Et af de mest grundlæggende etiske begreber i kristendommen er næstekærlighed. Troen på, at vi som mennesker har en moralsk forpligtigelse over for vores medmennesker. Det grundsyn har historisk præget kirkens engagement i vores velfærdssamfund og vores stærke frivillige sektor.

Man ser det på sygehusområdet, hvor Diakonissestiftelsen, Sankt Lukas Stiftelsen og Kolonien Filadelfia i Dianalund var førende på hver deres område og lagde kimen til et moderne dansk hospitalsvæsen ved at tage initiativ til hele hospicebevægelsen i Danmark.

Vi ser det også inden for den sociale sektor, hvor Kirkens Korshær var pionerer på hjemløseindsatsen, og KFUK’s Sociale Arbejde med indsatsen blandt prostituerede, hvor de stadig den dag i dag driver Reden i København og Aarhus. Og hvor vil jeg hen med alt dette? En kristendomskanon kan lære eleverne, at kirken har påvirket samfundsudviklingen i Danmark i århundreder – og stadig påvirker samfundsudviklingen frem til i dag – og også vil påvirke samfundsudviklingen i morgen. Det har den blandt andet gjort med udgangspunkt i værdier som næstekærlighed. Et etisk princip, der på den ene side spiller en særlig rolle i kristendommen, men som også er så alment, at dets relevans rækker langt ud over dem, der bekender sig til selve religionen.

Kanonforslag 3: Kierkegaard og tro

Det tredje af vores otte forslag til en ny kristendomskanon kan være Søren Kirkegaards mange gode tanker om eksistentielle spørgsmål og kristendommens rolle i denne. Hans tænkning illustrerer, hvordan både tro og filosofi kan bruges til at blive klogere på livets afgørende spørgsmål.

Sognepræst Pia Søltoft, der er ekspert i Kierkegaard, har for nylig skrevet en række artikler om, hvordan man kan forbinde vores frustration og tvivl over denne tid med corona til Kierkegaards filosofi. Over en række artikler beskriver hun den fortvivlelse, som vi alle bliver ramt af for tiden. Samtidig forsøger hun at give nogle af svarene, som findes i begreberne tro, håb og kærlighed.

Hvis man arbejder med Kierkegaard som en del af en kristendomskanon, så vil man kunne lægge Kierkegaards tanker og kristendommen ned over en aktuel udfordring som corona. Men ikke bare corona. Mange af de andre eksistentielle spørgsmål, såsom: Er der en mening med livet? Er der et liv efter døden?

Svarene på sådanne spørgsmål ligger i troen og villigheden til at reflektere over, at der er et svar, selv om det ikke kan bevises. Tænk, hvis flere unge vidste, at Søren Kierkegaard har givet opbyggelige svar på livets svære spørgsmål. Jeg er sikker på, at det kunne bidrage til, at de fik mere fast grund under fødderne i tilværelsen.

Danmark er et kristent land – men ikke alle danskere er kristne. Med ønsket om at slå kristendommen fast som vores primære religion igennem århundreder – og samtidig lære, hvordan kirken har influeret samfundsudviklingen, så er vi selvfølgelig også bevidste om, at ikke alle danskere anser sig selv som kristne. Og det er helt o.k.

Formålet med en kristendomskanon er ikke, at flere skal bekende sig til kristendommen eller blive medlemmer af den danske folkekirke. Elever fra familier med andre trosretninger skal også kunne beriges af en kristendomskanon og få en større forståelse for sammenhængskraften i Danmark. Det handler om livsfilosofi, etik og moral.

Det handler altså ikke om, at vi skal forsøge at præge eleverne til at indgå i den kristne tro, lade sig konfirmere eller gå i kirke hver søndag. Nej, det handler om, at eleverne skal undervises i at reflektere over vores samfund og tilværelse – også set i lyset af andre religioner eller ateismen for den sags skyld.

En kristendomskanon er derfor ikke et forkyndelsesprojekt. Det er et dannelsesprojekt, som alle elever vil have glæde af at deltage i.