Prøv avisen

Skriv FN-konventionerne ind i dansk lov

Bjarne Hastrup (tv.) er administrerende direktør i Ældre Sagen, og Stig Langvad er formand for Danske Handicaporganisationer Foto: Jeanne Kornum/ Denmark

Hvis menneskerettighederne bliver skrevet ind i dansk lovgivning, vil det være med til at sikre en forankring i det danske system. Konventionerne vil blive synlige for sagsbehandlere, klageorganer og domstole i alle instanser, og det er et vigtigt signal til kommunerne om ikke at diskriminere ældre og handicappede

SKAL VI HAVE FLERE FN-konventioner skrevet ind i dansk lovgivning? Det spørgsmål vurderes lige nu af et sagkyndigt, såkaldt inkorporeringsudvalg nedsat af regeringen. Regeringen vil nemlig ifølge regeringsgrundlaget sikre, at Danmark fuldt og helt lever op til sine internationale forpligtelser i forhold til menneskerettigheder.

Udvalget skal komme med sit bud på hvordan. Det skal blandt andet tage stilling til, om Danmark bør inkorporere en række FN-konventioner og ratificere tillægsprotokoller, der giver individuel klageadgang og sikrer mod diskrimination.

De konventioner, der er til vurdering, er allerede ratificeret af Danmark. Det vil sige, at de allerede skal overholdes. De er dog endnu ikke indskrevet eller inkorporeret i dansk lovgivning. Der er derfor nogen tvivl om, hvordan konventionerne mere præcist skal bruges i Danmark. Domstole og klagesystemer har vanskeligt ved at finde ud af at anvende de internationale forpligtelser.

Menneskerettigheder er en sikring af det enkelte menneskes rettighed til værdighed og integritet. Vi mener, at inkorporering af flere menneskerettigheder vil være med til at sikre, at disse bliver mere synlige for den helt almindelige borger ikke mindst borgere med handicap og ældre borgere.

Hvis de rettigheder bliver skrevet ind i loven, vil det være med til at sikre en forankring i det danske system. Konventionerne vil blive synlige for sagsbehandlere, klageorganer og domstole i alle instanser.

Det vil også betyde, at Folketingets Ombudsmand kan anvende internationale konventioner, fordi Ombudsmanden oftest føler sig forpligtet til at kontrollere eksisterende lovgivning. Endelig vil det blive tydeligt, inden for hvilke rammer politikerne kan beslutte handicappolitikken.

LÆS OGSÅ:
Det bliver sværere at klage over brud på menneskerettigheder

OG LIGE PRÆCIS handicapkonventionen er selvsagt af særlig interesse for Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen, da alle borgere, der har en længerevarende funktionsnedsættelse, er omfattet af konventionen uanset alder. Konventionen er altså relevant for borgere, der er født med eller får en funktionsnedsættelse og oplever at blive begrænset i deltagelsen i samfundslivet som følge af samfundsskabte barrierer. Ved at se på, hvilke særlige behov personer med funktionsnedsættelser har, og indrette samfundet herefter, er der ikke nogen, der udelukkes fra at leve et almindeligt og selvstændigt liv. Handicapkonventionen omhandler alle samfundets sektorer og aktiviteter.

I handicapkonventionen findes et forbud mod alle former for diskrimination. I den nuværende retstilstand er mennesker med handicap udelukkende beskyttet mod diskrimination på arbejdsmarkedet gennem lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. En inkorporering af konventionen vil gøre det nødvendigt for politikerne at overveje, hvordan man vil hindre den forskelsbehandling, der i dag sker på forskellige felter.

Hvis vi tager ledsagerordningen: I sin nuværende form betyder ordningen, at borgere, der er under pensionsalderen, og som har betydeligt nedsat funktionsevne, kan tilbydes 15 timers ledsagelse om måneden, mens borgere med psykiske funktionsnedsættelser eller borgere over folkepensionsalderen med nedsat funktionsevne ikke kan få ledsagelse.

Ved at inkorporere handicapkonventionen vil Folketinget sende et stærkt signal til kommunerne om ikke fortsat at diskriminere borgere med funktionsnedsættelser, blandt andet ved at sikre tilgængeligheden i det offentlige rum, i den offentlige transport og ved digitalisering.

Øget tilgængelighed i byrum gavner alle borgere. For nogle mennesker er en ringe tilgængelighed en permanent daglig barriere for mobilitet og social deltagelse. For andre opleves det i begrænsede perioder i livet.

Øget fysisk tilgængelighed er vigtig. Uanset om man færdes med kørestol, barnevogn eller rollator sikrer ramper den videre vej frem, og lysanlæg med lyd angiver retning for dem, der ikke kan se det grønne lys. Der bør derfor etableres et sammenhængende net af tilgængelige ruter til indkøbsfaciliteter, kultur- og aktivitetscentre, trafikale knudepunkter, sundheds- og lægehuse, jobcentre, uddannelsesinstitutioner, rekreative områder, pleje- og ældrecentre.

Lovgivningen om individuel handicapkørsel tvinger også kommunerne til forskelsbehandling af borgerne. Kommunerne er forpligtet til at stille individuel handicapkørsel til rådighed for mennesker med bevægehandicap. Det er kommunens afgørelse, om personer med synsnedsættelse skal have samme mulighed.

Alle uanset alder og handicap skal have samme muligheder for at vælge bolig som andre. De fleste boliger er udformet, så de passer til mennesker, der fysisk er på toppen. Det giver ingen eller meget lille valgmulighed for mennesker med fysiske funktionshindringer, men der skal være mere varierede muligheder for alle borgere.

Derfor bør alle boliger udformes, så de er fremtidssikrede og fleksible og passer til alle generationer, så man ikke behøver at flytte, fordi der mangler en elevator, eller man ikke kan komme omkring i sin bolig med en rollator eller kørestol.

Udgangspunktet bør tages i mennesker med mindre fysisk ydeevne. På den måde skaber man boliger og produkter, der passer til alle. Altså boliger med gode adgangsforhold og brede døre, som en kørestol let kan komme igennem, pladsforhold, der tillader en kørestol at passere uhindret i rummene, et rummeligt badeværelse og flytbare køkkenelementer.

TILGÆNGELIGHED ER OGSÅ vigtig i forhold til digitaliseringsstrategien, der fastslår, at kontakten mellem borgerne og det offentlige som udgangspunkt skal foregå digitalt. Men der er ikke krav om, at der skal foretages brugertest af digitale selvbetjeningsløsninger, inden de går i luften, eller løbende brugertest med efterfølgende forbedring.

Digitalisering giver nye muligheder for tilgængelighed til det offentlige for personer med funktionsnedsættelser, og disse fordele bør udnyttes. Det betyder, at nye løsninger skal designes, så de kan anvendes af alle, og at nogle af de eksisterende ordninger skal ændres eller justeres. For eksempel bør NemID ændres, så at der findes en udformning, der kan anvendes også af personer, der er blinde eller svagsynede.

Handicapkonventionen er også relevant og meget tydelig i forhold til tilbud om rehabilitering og genoptræning af personer med funktionsnedsættelse. Ifølge konventionen skal rehabilitering iværksættes på det tidligst mulige stadium, og den skal støtte deltagelse og inkludering i samfundet.

Kun cirka en tredjedel af landets kommuner oplyser, at de kan tilbyde genoptræning inden for en uge efter udskrivelse fra hospitalet. I fire ud af fem kommuner venter borgerne mere end en uge på genoptræning efter sygdom, som ikke kræver indlæggelse.

Når det gælder den vedligeholdende træning, kan borgerne i fire ud af fem kommuner ikke regne med at komme i gang med genoptræning inden for en uge. Det er afgørende, at genoptræning sker hurtigt, hvis den skal have den kvalitet, som borgerne skulle være garanteret i henhold til for eksempel handicapkonventionens artikel 25. En inkorporering vil være med til at sikre større synlighed af handicapkonventionens bestemmelser og dermed også de problematikker, vi har nævnt her.

Det er vores ønske og håb, at regeringen snarest muligt vil inkorporere handicapkonventionen i dansk lovgivning. Derved bliver retssikkerheden styrket for personer, der oplever, at de bliver diskrimineret på baggrund af deres handicap.