Prøv avisen

Sprog for de mange og ikke kun for de få

Det danske sprog Sprogpolitik handler til syvende og sidst om lighed og velfærd, og i Danmark år 2009 skal man ikke kunne kende fattig fra fin alt efter sprogkundskaber

I GAMLE DAGE var det danske sprog ikke noget særligt. Man siger gerne, at de fine talte fransk, de mindre fine talte tysk, de lærde og gejstlige latin, mens bønder, karle og piger talte dansk med hundene. Sådan er det heldigvis ikke fat længere.

I dag er dansk noget særligt. Det er vores fælles sprog, der binder os danskere sammen på kryds og tværs. Men denne kærlighed til dansk behøver ikke betyde, at vi skal hade alle andre sprog. Socialdemokraterne ønsker at give den samlede sprogindsats i Danmark et tiltrængt løft, der giver muligheder for de mange frem for de få.

Vores sprogpolitik går på to ben: Vi vil fremtidssikre det danske sprog og ruste danskerne sprogligt til at begå sig tilfredsstillende på henholdsvis dansk og flere fremmedsprog.

I kronikken Det danske sprog er truet af ensretning i Kristeligt Dagblad den 2. februar skoser professor Jens Normann Andersen Socialdemokraterne for at ville begrænse danskernes sprogkundskaber til kun at omfatte dansk og engelsk.

Det er imidlertid ikke korrekt. Danmark har altid været i tæt samspil med andre lande, og globaliseringen øger behovet for både sproglige og kulturelle færdigheder. Derfor skal danskerne blive endnu dygtigere til at beherske flere fremmedsprog end blot engelsk.

Socialdemokraterne støtter EUs målsætning om, at børn og unge skal undervises i mindst to fremmedsprog, og det har højprioritet hos os, at indsatsen for at fremme flere fremmedsprog lige fra folkeskolens ældste klasser til de studieforberedende ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser styrkes.

Helt konkret foreslår vi, at mulighederne for at introducere det andet fremmedsprog (tysk eller fransk) tidligere end i 7. klasse skal undersøges nærmere. Derudover skal vi se på muligheden for at tilbyde flere fremmedsprog som det andet fremmedsprog i folkeskolens ældste klasser. Det kunne for eksempel være arabisk, så børn med anden etnisk baggrund kan lære deres modersmål som det andet fremmedsprog.

Derudover er der en god portion købmandslogik bag forslagene. En undersøgelse fra Dansk Industri i 2007 viste, at hver fjerde virksomhed har haft alvorlige kommunikationsproblemer med handelspartnere, fordi de har manglet folk med sprogkompetencer. Dansk Industri har derfor i flere sammenhænge anbefalet, at virksomhederne har adgang til medarbejdere, der kan flere fremmedsprog til gavn for ordrebogen og den samlede konkurrenceevne.

SOCIALDEMOKRATERNE ØNSKER at styrke sprogindsatsen til gavn for såvel erhvervslivet som almindelige borgere. Det er for eksempel vigtigt for os, at erhvervsuddannelserne tilbyder engelsk samt et yderligere fremmedsprog på forskellige niveauer eventuelt i samarbejde med de gymnasiale uddannelser, så alle unge får mulighed for at lære fremmedsprog i forhold til deres interesser og evner.

Alle voksne, der har forladt uddannelsessystemet, skal have ret til gratis at tilegne sig mundtligt og skriftligt dansk på højt niveau samt gratis at tilegne sig engelsk svarende til højeste niveau i ungdomsuddannelserne.

I det hele taget er det en rød tråd i Socialdemokraternes sprogpolitik, at danskernes sprogkundskaber skal tages alvorligt. Danskerne skal have mulighed for at lære hele livet igennem, og det er vores klare målsætning, at ingen skal forhindres i at deltage i samfundet på lige fod med andre på grund af manglende sproglige kompetencer.

VI VIL IKKE TVINGE sprogundervisning ned over hovederne på folk, men det må være en ambition, at alle danskere skal have mulighed for at vælge frit.

Derfor er det også en åbenlys nødvendighed, at vi som samfund forholder os til hvilke sprog, der tales på danske universiteter. De seneste ugers debat om sprog på vores universiteter har kastet ganske mange misforståelser af sig. Flere har fejlagtigt fået det indtryk, at et flertal i Folketinget, inklusive Socialdemokraterne, ønsker, at engelsk afskaffes som undervisningssprog.

Her er imidlertid tale om endnu en misforståelse, der blot dækker over et ønske fra SF, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten om, at de danske universiteter forpligter sig til at sikre, at brugen af dansk ikke afskaffes fuldstændigt. Vi foreslår blot i al stilfærdighed, at både dansk og engelsk tilgodeses.

Baggrunden for forslaget tager sit udgangspunkt i regeringens sprogudvalg, som i fjor offentliggjorde rapporten Sprog til tiden. Udvalget stod for at behandle en række udfordringer for det danske sprog og understregede vigtigheden af, at brugen af dansk ikke afskaffes på universiteterne. Udvalgets bekymring synes jeg ikke, vi kan sidde overhørig. Slet ikke når 90 procent af vores universitetskandidater udelukkende kommer til at arbejde i Danmark. Der er intet galt i engelsksproget undervisning på uddannelser med udenlandsk sigte, men ukritisk brug af engelsk på uddannelser uden faglig begrundelse er en glidebane.

I bestræbelserne på at tilbyde danske unge et uddannelsessystem i verdensklasse bør der være plads til, at universiteterne forpligter sig til at begrunde brug af engelsk som undervisningssprog og i det hele taget forholde sig til det danske sprogs rolle i videnssamfundet.

I bund og grund drejer denne diskussion sig om, hvilket samfund vi ønsker os. Nok er vi midt i en globaliseringstid, men jeg vil ikke acceptere regeringens argumenter om, at det er for dyrt at undervise på dansk, og at vores universiteter først og fremmest skal tjene som varer på et internationalt marked. Den slags købmandslogik bør vi ikke falde på halen over, da rationalet bag vores uddannelsessystem ikke kun er økonomisk men også demokratisk.

Jeg ser nødigt, at universiteterne i jagten på de eftertragtede taksameterpenge giver køb på universitetskandidaters kommunikationsevner med omverdenen, og gør dansk til et sprog, de lærde ikke længere behersker tilstrækkeligt, når det gælder den faglige formidling.

Socialdemokraterne foreslår, at forskningsformidlingen styrkes på dansk, så borgerne får mulighed for at kunne anvende den nyeste viden uden sproglige barrierer i deres arbejdsliv og dagligdag. Derudover må vi sikre, at undervisernes engelskkompetencer forbedres, når undervisningen foregår på engelsk. Det dur ikke, at vi ser igennem fingre med, at mange undervisere ikke er klædt på til at undervise på engelsk på et tilstrækkeligt højt niveau.

Daginstitutionerne skal ruste alle børn til at have et godt mundtligt dansk til skolestart. Der skal derfor i højere grad end i dag gøres en særlig pædagogisk indsats over for sprogsvage børn ensprogede såvel som tosprogede.

Der skal desuden gennemføres en indsats for voksne, der har svært ved at læse og skrive. Via opsøgende arbejde på virksomhederne skal disse voksne modtage tilbud om grundlæggende dansk gennem arbejdsmarkedsuddannelserne, den forberedende voksenundervisning eller folkeoplysningen.

I socialdemokratisk optik er det er vigtigere end nogensinde at fastholde og udvikle det danske sprog. Udgangspunktet for at kunne indgå i fællesskabet Danmark er i høj grad det fælles danske sprog. Manglende gensidig forståelse marginaliserer den enkelte borger og skaber kun større ulighed i Danmark.

Alt i alt må vi tage sprogpolitik alvorligt og både fremtidssikre det danske sprog og sørge for, at danskerne har de nødvendige sprogfærdigheder i en international verden. I Danmark år 2009 skal man ikke kunne kende fattig fra fin alt efter sprogkundskaber.

Mogens Jensen er medlem af Folketinget og kulturordfører for Socialdemokraterne