Prøv avisen
Kronik

Står demokratiets fundament mon fortsat fast?

Ophavsret beskyttet billede, Personale foto fra AU Foto: Rikke Grøn Larsson

Grundloven indeholder nogle helt fundamentale rettigheder. At argumentere for at man nu kan købslå og tinges om dem, og så kan kalde sig borgerlig, vidner om en grundlæggende mangel på indsigt i liberal og konservativ historie, skriver dagens kronikør

Enhver religion har et sæt af grundlæggende forestillinger. De er kernen i religionens betydningsunivers. Det er dem, man bekender og lægger krop til i ritualer. Man kan tænke på den betydning, tanken om syndernes forladelse har i kristendommen. Den er ufravigelig og en uomgængelig del af det kristne symbolsystem, som det fremsiges i Den Apostolske Bekendelse: ”Vi tror på syndernes forladelse.” Forestillingen finder udtryk i dåb og nadver, hvor ritualdeltagerne ved at lægge krop til påstanden giver den fysisk udtryk. Det lyder ved dåbens indledende takkebøn: ”Vi takker dig, himmelske Fader, fordi du ved din enbårne Søn har givet os den hellige dåb, hvori du gør os til dine børn og skænker os Helligånden, med syndernes forladelse og det evige liv.” På samme måde skænkes syndsforladelse i nadveren: ”Denne kalk er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse.”

Den amerikanske antropolog, kultur- og samfundstænker Roy Rappaport kaldte sådanne fundamentalforestillinger USP’er: Ultimate Sacred Postulates, det vil sige endegyldige, hellige påstande. Vel kan meget ændres i religioner, men ikke deres USP’er. De er uforanderlige, ukrænkelige og urokkelige. At ændre dem er vold mod den pågældende religions DNA. Det er imidlertid ikke kun religioner, som rummer USP’er. Det gør også ideologier, som ligger til grund for samfundsdannelser.