Prøv avisen

Tørklædet er en blåstempling af kvinders mindreværd

Et symbolsk tørklæde i Folketinget vil være et officielt stempel: Kvinder er mindreværdige, skriver Birgit Bertung, forfatter og mag.art. i filosofi. - Foto: stock.xchng

At hævde, som mange muslimske kvinder gør, at tørklædet er et symbol på "frihed" til selv at vælge, er nonsens, når man netop vælger en tildækning, som dikteres religiøst

DER ER NU EN REEL risiko for, at en kvindelig folketingssuppleant kan komme til at stå på Folketingets talerstol tildækket med det muslimske symbol på kvindeundertrykkelse: tørklædet.

At en person er valgt som tørklædebærende, som Folketingets formand har fremført, kan ikke være et argument, hvis det klart er i strid med lovgivningen om ligeværd mellem kønnene.

Selvom sagen synes afsluttet for nuværende, kan afgørelsen have en uheldig, afsmittende virkning, og derfor er der stadig god grund til en seriøs debat om tildækningens oprindelse og betydning. Den er hidtil slået hen som en ubetydelig påklædningsbagatel, hvad den langtfra er.

Et symbolsk tørklæde i Folketinget vil være et officielt stempel: Kvinder er mindreværdige!

Påbuddet om kvindernes tildækning stammer fra Koranen, som er skrevet af mænd og for mænd. De har for eksempel ret til at straffe kvinder, men ikke omvendt. Mennesket er i Koranen simpelthen identisk med manden, og hans hele image eller identitet er afhængig af, at kvinden er underordnet. Derfor er kvinder her generelt reduceret til sexgenstande og avlsdyr: "Jeres hustruer er som en ager for jer, så gå til jeres ager, hvordan og når I vil."

En kvinde er i dette mandsunivers stort set identisk med sin krop, som skal tildækkes, fordi den åbenbart får mænd til at tabe fatningen. Denne tildækning kan være et tørklæde, et slør eller endnu værre: det mobile fængsel burkaen med "tremmer" for øjnene.

Sløret "kan betyde alt, hvad der forhindrer noget i at blive set en skærm, et forhæng samt jomfruhinden. Tilsløringen er ikke bare et symbol på kvinders trældom; den symboliserer også faderens, broderens og mandens komplette mangel på tillid til kvinden og samtidig deres trang til at eje hende. For broderen og faderen er hun en handelsvare, som ikke må tilsmudses; og for manden er hun en genstand til brug i hjemmet, som omhyggeligt skal indpakkes og gemmes af vejen, for at andre ikke skal begære hende", siger forfatteren Ibn Warraq, der takkede nej til islam og flygtede. Det skete også, for at hans hustru og døtre kunne undgå ydmygelsen ved at skulle være usynlige bag alskens "forhæng".

GRADEN AF TILDÆKNING tolkes meget forskelligt, men ikke betydningen, som alle steder er, at kvinden som sådan er seksuelt fristende for mænd. Utildækkede kvinder er som "udækket kød lagt for katte", siger en australsk imam. De muslimske mænd har efter Koranens sigende ingen vilje, som ellers kunne holde dem i ave.

Ældre kvinder skal derfor principielt ikke tildækkes. De har ingen seksuel og dermed ægteskabelig relevans, fordi de ingen forplantningsværdi har, og værdien af ægteskabet er væsentligst mandens fornøjelse og slægtens fortsættelse.

Den afgørende tekst om kvinderne lyder i Ellen Wulffs oversættelse: "De skal holde øjnene for sig selv og vogte over deres køn; de må ikke fremvise deres pryd, bortset fra det deraf, der er synligt, og de skal lægge deres hovedslør hen over deres halsudskæring. De må kun fremvise deres pryd for deres ægtemænd, deres fædre, deres kvinder, mandlige tjenere uden kønsdrift og børn, der intet ved om kvinders private kropsdele. De må ikke stampe med fødderne, så man får nys om den pryd, som de holder skjult" det vil sige, så brysterne kommer til at hoppe.

EFTER EN SÅDAN SVADA er det umuligt at hævde, at tørklædet blot er et uskyldigt, neutralt beklædningsstykke, som kvinderne selv må bestemme, om de vil gå med hvis man altså læser dette afsnit for pålydende, men det gør muslimer desværre helt overvejende. Der er tale om sexfiksering forklædt som sexfortrængning. Tørklædet er indlysende et symbol på kvinden som kun sexobjekt, jævnfør udsagnet om mændenes "kønsdrift", og dermed undertrykkelse af kvindens andre egenskaber kvindeundertrykkelse.

Den unge, muslimske, kvindelige folketingssuppleant bruger tilsyneladende også tørklædet som en politisk protest, der i det ydre skal pointere hendes indre holdning: at hun er muslim. Dermed må hun formodes også at ville følge de mange rent politiske forskrifter, Koranen indeholder. At hævde, som hun gør, at tørklædet ligefrem er et symbol på "frihed" til selv at vælge, er nonsens, når hun netop vælger en tildækning, som dikteres. Begrebet frihed kan ikke indebære noget, som er beordret. Det svarer til at hævde, at et kors ikke har noget med kristendom at gøre, men for én selv for eksempel står for satandyrkelse.

Hvis man "frit" vælger at tolke et symbol eller signal, som man vil for eksempel det røde lys i en fodgængerovergang som tilladelse til at gå så kan man ikke forvente at blive forstået, og så har man ikke noget at gøre på en så vigtig talerstol. Et symbol eller signal har en bestemt betydning i et vist tidsrum i et vist område, og den kan ikke ændres af en enkelt person, så bliver mellemmenneskelig forståelse umulig. For eksempel betyder Hells Angels' symbolske navn, at man ønsker at være Helvedes onde engle, og de vil derfor næppe heller få adgang til Folketingets talerstol iført rygmærke.

Den omtalte muslimske politiker hævder, at hun går ind for ligeværd mellem kønnene, men hvorfor skal mændene så ikke tildækkes? Kan de aldrig ses som sexobjekter? Hun hævder selv, at de 30 gram stof, hun har på hovedet, ikke burde gøre nogen forskel, men hvorfor bærer hun dem så? Der er i denne forbindelse overhovedet ikke tale om tøj, noget kvantitativt, som kan vejes, men om noget kvalitativt, et symbol på, at hun ligger under for en bogstavelig læsning af Koranen. Hun bærer jo ikke tørklædet, fordi hun lider af ørepine.

Folketingssuppleanten, der som politiker vil beholde tørklædet, er en levende selvmodsigelse: Hun vil demonstrere, at hun er muslim og dermed mindreværdig i forhold til mænd ifølge hendes hellige skrift: "Mænd står over kvinder." Samtidig vil hun demonstrere, at hun er demokrat og altså går ind for, at mænd ikke står over kvinder: én stemme til hver person uanset køn. Hermed bliver hun helt utroværdig, da man jo ikke samtidig kan være tilhænger af to modsatte synspunkter.

DERMED ER DEN DEMOKRATISKE holdning en skinmanøvre eller rettere løgn efter rationelle begreber.

Men alt, hvad der menes at gavne islam, er på sin egen absurde måde "sandt" for muslimer, som vi har set utallige gange hos tvetungede imamer, fordi "Gud vildleder, hvem han vil".

Koranen har en klar hierarkisk og dermed antidemokratisk struktur og en voldelig gengældelsestænkning. Hvis man fra barnsben har fået tudet ørerne fulde af disse normer fra højeste sted, i skoler og familien, kan det ikke undgå at sætte sine ubehagelige spor. Hvis niårige piger eksempelvis ustandselig får at vide, at de skal pines i Helvede, hvis de for fremtiden ikke går med tørklæde er der så tale om et frit valg?

Det uhyggelige er for så vidt ikke, at forholdene var sådan i 600-tallet, hvor Koranen blev nedskrevet, men at det i dag i år 2008 stadig kan iagttages på for eksempel Nørrebrogade i København. Her er de muslimske mænd altovervejende klædt som etnisk danske mænd, mens kvinderne i vid udstrækning bruger tørklæde eller er mere eller mindre tildækkede.

Hvorfor? Anser de virkelig sig selv som værende primært sexobjekter? Ser de ikke sig selv som andet for eksempel politikere?

Birgit Bertung er forfatter og mag.art. i filosofi