Prøv avisen
Kronik

Udviklingsminister: Uddannelse er afgørende for det afrikanske kontinent

Når jeg rejser i Afrika, konstaterer jeg ofte med selvsyn, hvilken afgørende betydning uddannelse har – ikke kun for de unge selv, men for hele samfundet, skriver udviklingsminister Ulla Tørnæs (V)

Der er brug for universiteterne i Afrika, så der skabes vækst og udvikling, demokrati og de borgerlige frihedsrettigheder, som vi tager for givet i Danmark. Derfor skal vi støtte samarbejdet mellem danske og afrikanske universiteter, skriver udviklingsminister Ulla Tørnæs (V)

I DANMARK KAN FORÆLDRE sætte børn i verden i sikker forvisning om, at de har adgang til grundlæggende skolegang og uddannelse. Næsten to ud af tre danske unge opnår en videregående uddannelse, og cirka hver fjerde får en kandidatuddannelse. Det er en fantastisk ressource for det danske samfund.

Når jeg rejser i Afrika, konstaterer jeg ofte med selvsyn, hvilken afgørende betydning uddannelse har – ikke kun for de unge selv, men for hele samfundet. Samme erkendelse dannede baggrund for det nyligt afviklede AU-EU-topmøde (topmøde mellem Den Afrikanske Union og Den Europæiske Union).

Her var temaet ”Investing in Youth” – investering i ungdommen – og netop uddannelse af de kommende års store ungdomsgenerationer udgør en afgørende forudsætning for vækst og udvikling på det afrikanske kontinent.

DE AFRIKANSKE LANDE er allerede kommet et langt stykke med at forbedre adgangen til grundskolen, og Danmark bidrager til denne udvikling. Det er nok lidt mindre kendt, at Danmark i en længere årrække har støttet et samarbejde, som er opbygget mellem Danmark og en række afrikanske universiteter. Det er sket gennem programmet ”Building Stronger Universities”, og jeg har netop besluttet at forlænge programmet med yderligere fire år. Med forlængelsen følger en bevilling på 90 millioner kroner.

Programmet har til formål at styrke uddannelse og forskning på seks afrikanske universiteter gennem samarbejde med danske universiteter. Dermed er der mulighed for at fortsætte en række partnerskaber, der har stået på siden 2011 inden for sundhed, landbrug, miljø og klimaforandringer.

LAD MIG NÆVNE tre gode eksempler på programmets succes:

1) I Uganda samarbejder Danmark med universitetet i Gulu i det nordlige Uganda. Afstandene i området er store, og vejene er dårlige, og universitetet mangler undervisningslokaler og forsknings- og undervisningsudstyr. Men med udbredelsen af smartphones og internet er vejen banet for fjernundervisning – på samme måde, som vi kender det fra Danmark. Derfor hjælper blandt andet Aalborg Universitet med at etablere et undervisningsprogram baseret på e-læring, der betyder, at mange flere kan få gavn af undervisningen.

2) University of Ghana hører til blandt de bedste universiteter i Afrika. Gennem et partnerskab med Aarhus Universitet inden for malariaforskning og klimaforandringer styrkes ph.d.-uddannelsen og unge forskeres mulighed for at samarbejde internationalt og blive inddraget i nye forskningsprojekter.

3) På Sokoine University of Agriculture i Tanzania er der blandt andet med dansk støtte etableret ph.d.-uddannelse inden for både agroøkologi og værdikæder, som vil betyde en bedre uddannelse af forskere, der kan bidrage til at styrke landbrugssektoren, som er af afgørende betydning for Tanzanias økonomi.

DET ER FAKTISK KUN syv procent af en afrikansk ungdomsårgang, der tager en videregående uddannelse, så man kunne spørge, hvorfor Danmark skal bidrage til den del af den afrikanske ungdom, der i forvejen er mest privilegeret.

Det er der mindst fem gode grunde til:

For det første, så bidrager de unge afrikanere med en universitetsuddannelse vitalt til deres lands udvikling. Ungdomsarbejdsløsheden er høj i Afrika – også for unge med en videregående uddannelse – men blandt unge med universitetsbaggrund er der en del iværksættere, som starter egen virksomhed og dermed bidrager til vækst og jobskabelse.

På Kwame Nkrumah University of Science and Technology i Ghana er der for eksempel oprettet en enhed, der støtter tidligere studerende med udviklingen af deres forretningsidé, og det har resulteret i etableringen af en række små virksomheder.

For det andet ved vi, at jo højere op i uddannelsessystemet vi kommer, desto vanskeligere er det for piger og kvinder at få fodfæste – ikke mindst i Afrika. Det skal vi have gjort noget ved. Der er derfor i universitetssamarbejdet med Danmark lagt særlig vægt på at få inddraget kvindelige studerende og kvindelige forskere, så de kan fungere som rollemodeller.

For det tredje, så ser vi i mange afrikanske lande, at frihedsrettighederne er under et stigende pres. Det sker desværre ikke så sjældent, at regeringer griber ind over for civilsamfundsorganisationer, der forsøger at fastholde en kritisk stemme. Her er det vigtigt at styke universiteterne, så forskere fortsat – og måske i endnu højere grad end i dag – kan spille en uafhængig rolle.

For det fjerde bliver de afrikanske universiteter tit beskyldt for at være ude af trit med arbejdsmarkedet. Derfor er et af formålene med det danske samarbejde, at universiteterne skal blive bedre til at inddrage myndigheder og den private sektor i tilrettelæggelsen af deres forskning og undervisning.

På Zanzibar er der for eksempel etableret et samarbejde med turistindustrien, der skal styrke State University of Zanzibars uddannelse og forskning inden for miljøsundhed.

Og endelig, for det femte, så skal vi engagere os med dansk viden og kompetencer, fordi det også gavner Danmark. De fleste danske universiteter har lange traditioner for forskning og samarbejde i udviklingslandene.

INDEN FOR OMRÅDER som for eksempel sundhed, miljø og landbrug har Danmark som bekendt meget at byde på, og gennem samarbejde med universiteter i Afrika kan den internationale dimension af de danske universiteters arbejde blive styrket.

Det giver partnerskaber og viden rundtomkring i verden om danske kompetencer, som på sigt kan blive værdifulde både kommercielt og politisk. Vi ser det nu i lande som Kina og Vietnam, hvor Danmark også har haft et langvarigt samarbejde om viden og kompetencer. Med tiden kan dette også ske i for eksempel Ghana, hvor Danmark har været en vigtig partner gennem mange år.

Samarbejdet med de afrikanske universiteter indebærer også, at studerende kommer på studieophold i Danmark som led i deres uddannelse. Dermed styrker de ikke kun deres faglige kompetencer og viden, men de får også et indblik i dansk kultur.

Danida Fellowship Centre, som for nylig fejrede sit 25-årsjubilæum, har over årene medvirket til, at tusindvis af afrikanske studerende fra vores partnerlande har været på kursus- og uddannelsesophold i Danmark.

Hjemme i deres lande bidrager deltagerne ikke kun med deres viden, men de er også en slags ambassadører for danske kompetencer. De udgør i dag et netværk i landene, der kan være nyttigt for Danmark, og flere steder er der alumneforeninger for tidligere studerende i Danmark.

DANMARKS INDSATS inden for uddannelsesområdet er en vigtig del af vores udviklingspolitik. Vi ønsker fortsat at styrke dette arbejde på grundskoleniveau, men det er også vigtigt at fremme universiteternes uddannelse, forskning og deres direkte samfundsengagement.

Tilsammen udgør det et væsentligt bidrag til de afrikanske landes udvikling, som gavner mange flere end blot dem, der tager en universitetsuddannelse selv.