Velkommen til en særavis med årets 10 bedste eksistenskronikker

Tab, sårbarhed, stress. Men også håb – og en ny begyndelse. I Kristeligt Dagblads kronikker fortæller mennesker i alle aldre og med alle tænkelige baggrunde om de sider af tilværelsen, der gør ondt, og dem, der bygger op. Andre gange samler fagpersoner op på centrale tendenser i tiden. Kronikken kan netop begge ting; Den kan være det enkelte menneskes direkte meddelelse om fortvivlelse eller fortrøstning, eller ekspertens perspektiv på det, der ligger os på sinde. Fælles for kronikkerne er, at de altid er ord til tiden. En hver dag – året rundt.

Kronikken hører til de ældste avisformater og er kendetegnet ved sin faste plads i avisen hver dag – lige over for lederen. Hvor lederen altid er skrevet af avisens medarbejdere, skrives kronikken af folk uden for avisen.

I denne særavis har vi samlet et udvalg af de bedste, mest velskrevne og vedkommende kronikker under temaet ”Eksistens”. Du kan læse, hvordan Sofie Lyng efter at have mistet to børn til en sjældent gen-sygdom, ikke anede, hvordan livet kunne fortsætte. Eller du kan læse Katja Gottliebs beskrivelse af de blandede følelser, som dukkede op, da hendes eksmand døde. For hvordan siger man farvel til et menneske, man troede, man havde sagt farvel til?

I årets mest læste kronik, kaster psykolog Lone Hygum et kritisk blik på den tid, danske børn tilbringer i daginstitution. Hun mener, det er på tide at stoppe ”det store eksperiment med vores børn”, som hun kalder det. Man behøver ikke at være enig med kronikøren for at blive anfægtet.

Det er det, som kendetegner den gode kronik. Den vækker til engagement og refleksion. Med afsæt i personlige oplevelser og levet liv – eller med opklarende blik på vores samtid.

Årets ti bedste kronikker indfanger både følelsen af eksistentiel afmagt og kræfterne til at kæmpe videre.

Godt nytår - og god fornøjelse!

Bedste hilsner

Debatredaktør Johannes Henriksen