"Da Vinci Mysteriet". Sig dette navn og over 40 millioner læsere verden over ved, hvad du taler om. Efter filmpremieren idag fredag den 19. maj vil endnu flere nikke genkendende til teorien om, at Jesus blev gift med Maria Magdalena og fik barn med hende. Med dette barn opstod en hellig slægt, hvis efterkommere lever den dag i dag. Bogens forfatter Dan Brown hævder, at den katolske kirke har forsøgt at skjule denne velbevarede hemmelighed om Jesu' hemmelige slægt i 2000 år.
"Da Vinci Mysteriet" og Dan Brown er blevet et fænomen i sig selv. Bogen er verdenshistoriens bedst sælgende roman. Folk er vilde med teorien om, at Jesu' efterkommere skulle gå rundt iblandt os i dag. Det er en succeshistorie uden sidestykke. Selv ikke den lille smule malurt i gralen, som kom med anklagerne fra de to forfattere Michael Baigent og Richard Leigh, har kunnet vippe Dan Brown af bestseller-piedestalen. De to forfattere anklagede Dan Brown for at have stjålet ideerne til "Da Vinci Mysteriet" fra bogen "The Holy Blood and the Holy Grail" fra 1982. Michael Baigent og Richard Leigh krævede litterær og økonomisk anerkendelse for deres arbejde, men retten i London frikendte Dan Brown.
Hvad er det, Dan Brown kan, siden han har fået så suveræn succes? Opskriften findes i "Da Vinci Mysteriet" selv: "alle elsker sammensværgelsesteorier," skriver Dan Brown i en selvopfyldende profeti i bogen. Tilsæt dertil en udfordring af den kristne tro som helhed og katolicismen i særdeleshed. Krydr med lidt mystik og gør den kristnes verdens hovedperson Jesus til et menneske, vi kan identificere os med. Strø et hæsblæsende tempo ud over hele romanen og gør sproget let tilgængeligt for enhver. Så er retten klar.
Der er penge i religionshistoriske sammensværgelsesteorier. Dette illustrerede salget af Michael Baigent og Richard Leighs bøger allerede inden "Da Vinci Mysteriet" udkom. Mon ikke Dan Brown har ladet sig profitmotivere af dette til sin egen litterære Indiana Jones i skikkelsen af professor Langdon på jagt efter gralen i "Da Vinci Mysteriet"?
"Da Vinci Mysteriets" succes fortæller os akademikere og historikere, at folk hellere vil sluge fantasifulde konspirationsteorier end historievidenskaben. Men det problematiske ved "Da Vinci Mysteriet" er, at Dan Brown allerede på første side skriver, at alle beskrivelser af dokumenter og hemmelige ritualer i bogen er korrekte. Det er netop problematisk, da et stort antal læsere virkelig tror på påstanden om, at Dan Brown vil fortælle den historiske sandhed. Det er derfor, det er vigtigt at konstatere, at Dan Brown ikke driver science – videnskab – men science fiction. Samtidig må det ikke glemmes, at "Da Vinci Mysteriet" er en roman og skal læses som sådan.
Som foredragsholder om Dødehavsrullerne støder jeg ofte på problemstillingen videnskaben kontra pseudovidenskaben. Læsere af "Da Vinci Mysteriet" har en formodning om, at netop disse Dødehavsruller indeholder den sande historie om den hellige gral, og at det er derfor, Vatikanet ihærdigt har forsøgt at forhindre offentliggørelsen af skrifterne. "Da Vinci Mysteriet" fremhæver nemlig Dødehavsrullerne som bevismateriale for teorien om
Jesus og Maria Magdalena. Det er så at sige en del af Dan Browns kildemateriale. Men Dan Brown bruger sine historiske kilder lige så skødesløst, som fanden læser biblen. De historiske kendsgerninger er helt anderledes.
Dødehavsrullerne er en samlet betegnelse for de skrifter, der blev fundet i 11 huler i Judæa-ørkenen ved Det Døde Hav i perioden 1947-1956. Dødehavsrullerne blev gemt i hulerne i årene omkring Den Jødiske Krig mod romerne år 66-70 efter vor tidsregning. Disse jødiske skrifter lå gemt væk i næsten 2000 år og blev fundet af en beduinhyrde i 1947. Skriftsamlingen er blevet kaldt det 20. århundredes største arkæologiske skriftfund.
Dødehavsrullerne er en jødisk religiøs skriftsamling og er dateret til perioden mellem år 250 før vor tidsregning til år 68 efter vor tidsregning. Således bliver nogle af skrifterne nedskrevet i samme periode, hvor Jesus bliver født, samler sin discipelskare, udbreder sit budskab og bliver korsfæstet. Men dette giver jo ikke automatisk en sammenhæng mellem Jesus og Dødehavsrullerne.
Så hvad har Dødehavsrullerne at gøre med Jesus? Dan Brown har i sin iver for at skabe sensationshistorie glemt det mest essentielle: hvad står der i skrifterne?
Der er intet kristent i Dødehavsskrifterne. Af de godt 800 tekster i Dødehavsskriftsamlingen, er der ingen skrifter som omtaler Kristi gerninger i meget jordiske vendinger, som Dan Brown ellers hævder. Jesus er nemlig slet ikke nævnt. Der er nævnt en Messias-skikkelse, men beskrivelsen af denne er så fundamentalt forskellig fra den kristne Messias, at der ingen sammenhæng er at spore her. Der er ingen skrifter, som omhandler den hellige gral. Altså den hellige gral som Jesu' og Maria Magdalenas slægt udgør i Da Vinci-universet. Dødehavsskrifterne er jødiske skrifter, som hører hjemme i den jødiske skrifttradition og har intet med Jesus at gøre.
Men sammensværgelseshistorier sælger. Det er én af årsagerne til "Da Vinci Mysteriets" store popularitet. Samtidig har Dan Brown fanget tendensen i tidsånden: den stigende interesse for det religiøse og okkulte univers. Medierne beskæftiger sig mere og mere med trosspørgsmål. I Danmark afspejles denne religiøse interesse i de mange tv-programmer, som tager religiøse emner op: "Tal med Gud" og "Troens Europa" er blot nogle af eksemplerne. Folk er interesseret i religion og forholder sig kritisk til tro. Religion hitter. Samtidig er religion blevet et stort tagselvbord, hvor det enkelte menneske mikser forskellige religiøse ideer og på den måde skaber sin helt egen individuelle religion.
Det er netop her, Dan Brown tilbyder en alternativ tolkning af kristendommen. "Da Vinci Mysteriet" udfordrer den kristne kirkes fremstilling af Jesus som den opofrende Guds søn uden interesse for det modsatte køn. Et forbillede, det moderne menneske har svært ved at identificere sig med. Så er det
lettere at forestille sig Jesus gift med Maria Magdalena og med en stor børneflok.
Den gennemgående kritik af kristendommen går igen i "Da Vinci Mysteriet". Dan Brown skriver respektløst om kristendommen og særdeles om den katolske tro. Kristendommen bygger på en stor løgn, og i den katolske kirkes yderliggående gruppe Opus Dei går der mordere rundt, som piner sig selv. Det er barske ord, som har ført til modangreb fra katolske og andre kristne grupper især i USA. Den største slyngel i bogen Opus Dei kører da også en modkampagne mod bestselleren.
Dan Brown opstiller et forenklet verdensbillede, som ikke kræver de store intellektuelle anstrengelser at forstå. Det gode mod det onde. Der er den gode okkulte loge "Priory of Sion", hvor Maria Magdalene ses som en gudinde. Så er læserskaren af spirituelt søgende og feminister dækket ind. Over for denne gode alternative kristendom stiller Dan Brown den onde katolske gruppe Opus Dei. Denne yderligtgående katolske gruppe har jo været omgærdet med myter i årtier. Gruppens lukkethed og hemmelighedsfulde arbejdsmetoder har bidraget godt til mystikken. Vatikanet og Opus Dei er godt stof for en konspirationsteori. Pudsigt nok er Vatikanet også én af skurkene i den skønlitterære bestseller "Bedrageriet med Dødehavsrullerne", skrevet af Michael Baigent og Richard Leigh. De to herrer, som hev Dan Brown i retten for plagiat. Det er tydeligt at se, at Dan Brown har ladet sig inspirere af deres konspirationsteorier.
Hvis du, kære læser, synes bedre om Dan Browns sammensværgelsesteori end de historiske kendsgerninger, som jeg har beskrevet, så har Umberto Eco ret i, at folk tørster efter mysterier og komplotter og bliver ved med at tro på dem, selvom videnskabsmænd forklarer dem, at det blot er rævepelse, der har siddet og konstrueret det hele.
Efter filmpremieren i dag vil endnu flere lade sig forføre af "Da Vinci Mysteriet", og salget af Dan Browns bøger vil sikkert nå endnu højere guddommelige højder.
Ja, hvad skal vi videnskabsfolk sige? Andet end: Verden vil bedrages!
Dorte Larsen er religionssociolog,
historiker og foredragsholder