Prøv avisen
Kronik

Vi bekæmper korruption i Afrika

Mogens Jensen (S) er handels- og udviklingsminister Foto: Niels Ahlmann Olesen

En varig og bæredygtig udvikling på det afrikanske kontinent kræver, at vi får flere virksomheder ind over de høje dørtrin. Men en styrket indsats skal gå hånd i hånd med en vedholdende kamp mod den korruption, som hærger alle udviklingslande og risikerer at stikke en kæp i hjulet for både Afrika og os selv

DANMARK LIGGER I TOP og Somalia i bund som nummer 175 på Transparency Internationals korruptionsindeks. Fattigdom og korruption hænger desværre uløseligt sammen. Undersøgelser har vist, at i de lande, hvor 60 procent har været nødsaget til at betale bestikkelse, lever der fem gange flere fattige (under en dollar om dagen) end i de lande, hvor ”kun” 30 procent har bestukket sig til tjenester.

Korruption er en del af den virkelighed, vi må forholde os til, når vi ønsker at hjælpe lande med skrøbelige systemer og massive udfordringer til at udvikle sig. Indsatsen mod fattigdom kræver derfor en sideløbende kamp mod korruption. Gennem udviklingssamarbejdet er Danmark i front, når det handler om at bekæmpe korruption fra gadehjørner til borgmesterkontorer og bestyrelseslokaler.

Hvorfor ikke bare holde sig væk? Vi har et udviklingssamarbejde, fordi vi har overskuddet til at være solidariske med dem i verden, der har mindst. Fordi vi vil skabe en positiv forandring i verden. Men det er også godt for vores egen velstand og sikkerhed, at udviklingslandene får bugt med fattigdom og konflikter og på sigt udvikler sig til handelspartnere for danske virksomheder.

Der er mange udfordringer i arbejdet med at forbedre levevilkårene for de fattigste i Afrika. Korruption rammer fattige mennesker langt hårdere end rige. For eksempel koster det mange steder et mindre beløb ikke at blive ”glemt” i køen til lægen eller at få sine børn til at bestå deres eksaminer, hvis læreren betales under bordet.

MEN KORRUPTIONEN ER IKKE KUN de mindre beløb, der tit skal betales til læger, lærere eller politibetjente. Korruption på skolen eller hospitalet er ofte symptom på, at den finder sted selv på de højeste niveauer i samfundet. Blandt politikere, embedsmænd og erhvervsfolk ser man eksempler på, at bestikkelse frem for kvalitet og pris er afgørende ved indkøb og indgåelse af kontrakter. Det er et strukturelt problem. Misbruget af offentlige midler har en stor negativ betydning for landenes økonomiske og sociale udvikling. Der er en klar tendens til, at lande med meget korruption oplever lavere vækst på mellemlang og lang sigt.

Korruption bremser derudover effektiviteten af vores udviklingssamarbejde og hæmmer forretningsklimaet for de internationale virksomheder, som ønsker at investere på de nye vækstmarkeder i Afrika. Det er derfor både i vores og Afrikas interesse at slå hårdt ned på korruption i alle former.

Vi oplever i disse år voksende kommercielle muligheder i Afrika. Danmark er en lille, åben økonomi, og hvert fjerde danske job afhænger af eksporten. Dele af Afrika oplever imponerende vækstrater, som skaber nye eksportmuligheder for danske virksomheder. De afrikanske lande er interesserede i at øge det økonomiske samarbejde med os. Særligt inden for områder som landbrug, klima, energi og vand har vi produkter og teknologier, som efterspørges i Afrika. Men udenlandske investeringer kræver transparens og forudsigelighed, hvilket ødelægges af korruptionens udbredelse i mange lande, og det gør et øget kommercielt engagement svært.

NÅR KORRUPTION ER SÅ UDBREDT, og når vi har så massivt et udviklingsprogram, risikerer vi naturligvis også svindel med danske bistandsmidler. Og vi risikerer, at danske virksomheder falder for fristelsen til at få en kommerciel kontrakt hurtigere på plads. Både i vores udviklingssamarbejde og i den kommercielle rådgivning har vi en klar nultolerance over for korruption.

Vi accepterer simpelthen ikke, at danske skattekroner går tabt. Eller at danske virksomheder snyder på vægten. Når vi har mistanke om svindel med danske bistandsmidler, så reagerer vi altid prompte. Vi efterforsker og informerer om sagerne. Endelig bistår ambassaderne danske virksomheder og deres lokale partnere, når de udsættes for afpresning, unfair afvikling af offentlige udbud og andre situationer, hvor de konfronteres med korruption i udviklingslande og på vækstmarkeder.

Sidste år afsluttede Udenrigsministeriet 59 sager om mistanke om korruption. Disse sager førte til, at der samlet blev tilbagebetalt cirka 14 millioner kroner til statskassen, mens der blev konstateret tab på cirka en million. Den samlede udviklingsbistand er til sammenligning godt 16 milliarder kroner.

Samme år orienterede vi Rigsrevisionen om 66 nye sager om mistanke om korruption. Så omfanget af reel og opdaget svindel er langt mindre, end mange tror. Men vi er ikke naive. Vi arbejder i lande, hvor der er udbredt korruption, og der er naturligvis sager, der aldrig bliver opdaget.

Men lad mig slå fast, at langt det meste af vores udviklingssamarbejde skaber konkrete resultater som rent drikkevand, skoler og arbejdspladser for fattige mennesker, samtidig med at vi bidrager til at fremme menneskerettigheder, demokrati og stabilitet. Det håber jeg læseren har for øje, næste gang en overskrift i avisen handler om korruption i Afrika, eller for den sags skyld i Asien eller Latinamerika.

Når svindel med danske midler opdages, afføder det en konsekvent reaktion. Det var netop, hvad der skete i Uganda i 2012, da den ugandiske Rigsrevision, som Danmark støtter, selv afslørede uregelmæssigheder i regeringens brug af udviklingsmidler til genopbygning i Norduganda. Her suspenderede Danmark ligesom andre donorer den direkte bistand til Ugandas regering. Vi krævede de svindlede midler tilbagebetalt, og det skete, så de efterfølgende kunne bruges på det oprindelige formål.

Vi stiller store krav til vores udviklingspartnere om, at de forpligter sig til antikorruptionsindsatser, og det indgår som fast del af vores politiske dialog. I de lande, hvor vi yder budgetstøtte, yder vi særlig støtte til indsatser for god regeringsførelse, hvor Danmark er med til at opbygge stærkere offentlige institutioner, ombudsmandsinstitutioner og rigsrevisioner.

Samtidig går vi aktivt ind i kampen for at opbygge folkelige organisationer, som kan holde regeringerne til ansvar. Det er led i en langlivet kamp for at få bugt med korruptionen.

FOR INVESTORER ER DET VIGTIGT, at der er et transparent og ordenligt forretningsklima, hvis de skal søge mod Afrika. Danske virksomheder har meget med sig i bagagen ud over gode produkter og teknologi. De kan spille en vigtig rolle i kampen mod korruption, og de kan være med til at fremme danske værdier som integritet, åbenhed og social ansvarlighed. Virksomheders samfundsansvar i udviklingslande handler både om at sørge for ansvarlige arbejds- og miljøforhold og bidrage til at bekæmpe korruption i de lokalsamfund, hvor de driver forretning. Erfaringen fra mange virksomheder er da også, at det i sidste ende betaler sig at holde stien ren og sikre bedre og anstændige arbejdsforhold.

Vi bør have for øje, at det er almindelige mennesker, det går ud over, når de mister deres hårdt tjente penge til bestikkelse, eller når der bliver bygget dårlige hospitaler og veje af virksomheder, der formår at komme uden om lovkrav via korrupte handlinger.

Det er lokale virksomheder, som mister opgaver, fordi de ikke har råd til at betale pengene under bordet. Det er danske virksomheder, som mister både kontrakter og kunder, når korruption umuliggør deres forretninger. Og det er de afrikanske lande, der i sidste ende mister udviklingsmuligheder, når udenlandske virksomheder ikke længere ønsker at handle med og investere i dem på grund af korruption.

En vedholdende kamp mod korruption skal gå hånd i hånd med et stærkt udviklingssamarbejde og et øget kommercielt engagement i Afrika. Udfordringerne med korruption er store, og vi har både som politikere, virksomheder, civilsamfund, fagbevægelse og forbrugere et fælles ansvar for at tage fat om ondets rod.

Øget gennemsigtighed er vejen frem, og jeg er stolt over Danmarks indsats på dette område.

Mogens Jensen (S) er handels- og udviklingsminister