Prøv avisen
Kronik

Vi har brug for et opgør med BNP som målestok

Bedre livskvalitet og mere lighed kan ikke alene måles i BNP. Lad os i stedet sætte klare mål for mental og fysisk sundhed, stress, bæredygtighed, demokratisk deltagelse og livsbalance. Kun sådan bevæger vi os mod et 2025, der er værd at leve i

Regeringens 2025-plan understreger, hvordan økonomisk vækst er blevet et helligt politisk mål. Men vi må gå andre veje og tænke bredere end blot økonomisk, hvis vi skal skabe et bæredygtigt samfund, hvor menneskelig velvære betyder lige så meget som økonomisk velstand.

I 1968 udtalte Robert Kennedy, at ”BNP måler alt – undtagen det, der gør livet værd at leve”. Desværre er regeringens 2025-plan udtryk for præcis den tankegang, som han advarede imod. Den går ud fra, at hvis vi bliver rigere, bliver vi også lykkeligere.

Men prøv at se dig omkring engang. Har stræben efter materiel rigdom givet os det liv, vi ønsker? Nej vel? For i denne stræben glemmes den mentale, den sociale og den bæredygtige velstand.

Det er på høje tid at spørge, om meningen med alle de timer, vi knokler hver dag, virkelig kun har til formål at skabe uhæmmet økonomisk vækst. Den bevidstløse jagt på entydig økonomisk vækst har ikke skabt et drømmesamfund fuld af trivsel og mental sundhed. Desværre. Vi er faktisk mindre tilfredse med vores liv, end vi var for 10 år siden. Faktisk er vi danskere det nordeuropæiske folk, der er faldet mest i perioden - også selvom vi i gennemsnit stadig er det mest tilfredse land i verden.

Vestens vilde økonomiske vækst har ført til store fremskridt, men den har også haft katastrofale konsekvenser for kloden. Ikke alene er jorden overhedet og giftig. Det er vi også i kraft af vandet, vi drikker, maden vi spiser og den luft, vi indånder.

Men det handler ikke ”bare” om miljøet. Det går ud over vores velbefindende som mennesker, når materiel velstand prioriteres over alt andet. Stress er efterhånden en folkesygdom. Sidste år viste en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at 370.000 danskere ofte eller hele tiden føler sig stressede.

Det koster samfundet, og det er ødelæggende for mennesker. For eksempel fører ubehandlet stress, ifølge Stressforeningen, til mere end halvdelen af alle depressioner og angstlidelser. Og dem er der mange af. 150.000 danskere lever ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen med en depression. Cirka en million af os bliver ramt af sygdommen i løbet af vores liv. Alligevel er vores øjne stift rettede mod den økonomiske bundlinje alene. Det skal laves om. I Alternativet vil vi have et samfund i en langtidsholdbar balance. Derfor bliver vi nødt til at måle samfundets udvikling ud fra flere målestokke end blot BNP.

Forskningen viser, at velstand har en betydning for både samfundets gennemsnitlige og den enkeltes lykkeniveau. Det er svært at være lykkelig, hvis man ikke har råd til mad, bolig og lignende. Det er klart!

Problemet er bare, at økonomisk velstand ikke alene og ikke i alle tilfælde gør os lykkelige. Siden 1970’erne er vi blevet markant rigere. Som samfund er vi blevet mere end dobbelt så rige målt på BNP pr. indbygger. Alligevel står vi med massive problemer, når det kommer til stress, depression, angst og selvmord. Metastudier viser, at vi danskere er omtrent lige så tilfredse med vores liv, som vi var i 1970. Det gælder nemlig for både lande og individer, at når vi når et bestemt velstandsniveau, så gør mere velstand os ikke mere lykkelige. I stedet bliver andre faktorer afgørende for vores trivsel, som blandt andre Institut for Lykkeforskning herhjemme har vist. Det bliver vigtigt, at vi er sunde og raske. At vi oplever en mening i det, vi gør til dagligt. Vigtigst af alt er dog relationerne til andre mennesker. Derfor er det et kæmpe problem, når en kvart million danskere ifølge Sundhedsstyrelsen ofte føler sig ensomme.

Det store problem med vækst er ikke væksten, men alt det, vi ofrer for at opnå den, for eksempel vores livsbalance. Økonomerne Bruno Frey og Alois Stutzer har vist, at folk er klar til at tage pendler-jobs, som ifølge dem selv gør deres liv så meget dårligere, at det ikke opvejes af pengene. Vi lever altså efter en helt orwellsk logik: ”Arbejde er frihed, rigdom er lykke”.

Regeringen bruger økonomiske incitamenter for at få os til at arbejde mere. Men det tager tid fra de vigtige ting i vores liv: familie, venner, kreativitet. Pointen er, at når vi ofrer vores sociale relationer i jagten på velstand, så kan vi blive nok så rige uden at blive det mindste mere lykkelige.

Heldigvis begynder verden at få øjnene op for, at vi har brug for at følge andre mål end BNP. En række lande og byer har valgt at supplere væksttal med tal for befolkningens velbefindende. For eksempel Costa Rica, som er på størrelse med Danmark, men har et BNP pr. indbygger lige omkring verdensgennemsnittet – ligesom lande som Gabon og Kasakhstan.

Alligevel ligger Costa Rica ofte i topti over lande, hvor folk er mest lykkelige. Landet har en meget lav miljøbelastning, og i opgørelser over social udvikling ligger landet side om side med lande med dobbelt så store BNP pr. indbygger. Forklaringen findes i landets gode uddannelsesmuligheder og en høj grad af personlig frihed. Costa Rica har intet militær, men har investeret midlerne i uddannelse og kultur i stedet.

Et alternativ til BNP findes også i Bhutan, hvor man bruger et mere komplekst og helhedsorienteret måleværktøj – GNH (Gross National Happiness eller bruttonationallykke). Disse målinger har ligget til grund for beslutninger om at begrænse turisme samt kinesiske investeringer i minedrift. Det har hæmmet landets økonomiske vækst, men også skånet landets sårbare natur og skabt et land med et højere niveau af livstilfredshed end lignende økonomier.

Costa Rica og Bhutan er ikke paradis på jord, men landene er gode eksempler på, at det kan lade sig gøre med andet end blot økonomisk vækst som politisk målsætning. Ligeledes er vores ambition frem mod 2025 at forbedre danskernes velbefindende frem for alene at skabe økonomisk vækst.

“Det har vi ikke råd til,” lyder modtagelsen fra vækstens vogtere ofte. Men er velstanden sin pris værd, når vi betaler med stress, ensomhed, depression og meningsløshed? Politik handler om at prioritere, og i Alternativet vil vi prioritere livskvalitet, mental sundhed, frihed, miljø og tryghed.

Det er derfor, Alternativet blandt andet foreslår et fleksibelt arbejdsmarked, hvor man kan arbejde mere i de perioder af livet, hvor man har tid, og mindre i de mest travle år af ens liv. Det er derfor, vi gerne vil have et samfund, hvor vi deler de jobs, der er, i stedet for at halvdelen af os løber rundt stressede, mens den anden halvdel savner arbejde.

Der er vi ikke de eneste, der arbejder for. Forlaget Amazon eksperimenterer med seks timers arbejdsdag. I Sverige gør de det samme. De kigger til erfaringerne fra et autoværksted i Göteborg, hvor en seks timers arbejdsdag har givet både højere produktivitet og bedre livskvalitet hos medarbejderne.

Lavere og mere fleksibel arbejdstid kan give os en balance og tid til det, der virkelig betyder noget for vores velbefindende, nemlig folk omkring os. Det kan godt komme til at koste noget, men det er prisen værd, og vi kan sagtens blive bedre til at fordele den rigdom, som har koncentreret sig hos de få.

Bedre livskvalitet og mere lighed kan ikke alene måles i BNP. Derfor er BNP som mål utilstrækkeligt, når det handler om at måle et samfunds fremskridt. Alternativets ambition er i stedet at sætte klare mål for mental og fysisk sundhed, stress, bæredygtighed, demokratisk deltagelse og livsbalance. Kun sådan bevæger vi os mod et 2025, der er værd at leve i.

Niko Grünfeld og Manu Sareen er folketingskandidater for Alternativet